Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for børn 0-4 år
Små børn på 0 til 4 år skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen.
Børn under 5 år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre.
Gennem bevægelse lærer de også deres krop at kende. Derfor er det vigtigt at give barnet mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen.
Under 1 år og 1-4 år
Anbefalinger og viden er delt op to aldersgrupper:
- børn under 1 år
- børn 1-4 år
Under 1 år
Anbefalinger og viden om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for børn under 1 år.
Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for børn under 1 år
Hjælp barnet til at bevæge sig på forskellige måder i løbet af dagen
Sammen med forældrene kan barnet øve sig i nye og forskellige lege og bevægelser f.eks. at trille, eller at række ud efter ting, som barnet kan tage fat i eller skubbe til og på den måde lære sin krop at kende.
Giv barnet mulighed for at bevæge sig mest muligt i løbet af dagen
Der kan være brug for, at barnet sidder i en skråstol, autostol og højstol, fx under måltid eller køretur, men det bør kun være kort tid ad gangen. Barnets motoriske udvikling styrkes, når det har mulighed for at bevæge sig. Lad ikke barnet sidde passivt fx foran tv og andre skærme, da det kan forsinke den motoriske udvikling.
Husk pauserne
Lige så vigtig nærhed, øjenkontakt og aktiv bevægelse er for små børns udvikling, lige så vigtige er pauserne. Barnet reagerer typisk med uro eller gråd, hvis det bliver overstimuleret, så læg mærke til barnets signaler.
Viden om fysisk aktivitet for børn under 1 år
Stimulering af barnet til bevægelse
Al bevægelse stimulerer små børns motoriske og kognitive udvikling. De har ikke godt af at være frataget muligheden for at bevæge sig frit i længere tid, for eksempel ved at sidde fastspændt i en høj stol eller en autostol.
Børn under 1 år bør ligeledes ikke passiviseres i længere tid fx ved at blive sat foran en skærm. Selvom der ikke er meget evidens på dette område, vurderer blandt andet WHO, at det er gavnligt for små børns fysiske, sociale og kognitive udvikling, at begrænse brug af skærm. I den tid børnene sidder foran en skærm, vil de være fysisk inaktive, og tid foran en skærm understøtter derfor ikke deres motoriske udvikling.
Hvis barnet placeres alene foran en skærm, vil det desuden gå glip af nærkontakt med forældrene, hvilket kan påvirke den sociale-, følelsesmæssige- og sproglige udvikling negativt.
Omgivelsernes betydning for barnets motoriske udvikling
Barnet skal have trygge fysiske rammer, hvor det har mulighed for at bevæge sig frit samt udvikle grov- og finmotorik. Det gælder både, når barnet opholder sig i hjemmet og i dagtilbud. Gulvet er et godt sted at lege. Men vær altid opmærksom på sikkerheden, når barnet bevæger sig, så det fx ikke risikerer at falde ned ad trapper, kravle op uden opsyn eller vælte tunge genstande ned over sig.
Det motiverer barnet, når den voksne fx selv lægger sig ned til barnet og tumler med, og fx lægger legetøj frem, som barnet kan kigge på og række eller kravle efter. Det er vigtigt at motivere og støtte barnet ”dér, hvor det er”, i sin udvikling, men også stimulere med leg og legetøj, der peger frem mod barnets næste skridt i dets motoriske udvikling – både i hjemmet og i dagtilbud.
Sociale/sociologiske og mentale forhold
Et lille barn har brug for tæt kontakt til forældre eller omsorgsperson for at udvikle sig normalt følelsesmæssigt og socialt. Når barnet får opfyldt sine behov og får opmærksomhed, skaber det en tryg tilknytning. Dette er basis for tillid til andre og grundlaget for at klare sig godt senere hen. Det lille barn skal lære både verden og sig selv at kende. Barnet oplever gennem sin krop, og derfor er både bevægelse og det nære samspil med forældrene vigtigt for en sund udvikling i det første leveår.
1-4 år
Anbefalinger og viden om fysisk aktivitet og stillesidden tid for børn i alderen 1-4 år.
Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for børn i alderen 1-4 år
Giv barnet mulighed for at bevæge sig mest muligt i løbet af dagen
Tænk over, om der er situationer, hvor barnet er forhindret i at bevæge sig, uden at det egentlig er nødvendigt. Det kan for eksempel være, at barnet sidder i klapvognen eller står på et ståbræt, hvor det måske kunne gå eller cykle ved siden af klapvognen. Barnets motoriske udvikling bliver bedre, når det har mulighed for at bevæge sig.
Giv barnet mulighed for at bevæge sig på forskellige måder i løbet af dagen
Når barnet bevæger sig på nye og forskellige måder, så får det flere motoriske færdigheder og bliver dermed bedre til at kontrollere sin krop. Det er tilfredsstillende for barnet at opleve, at kroppen kan mange forskellige ting, og det giver barnet selvtillid og gode forudsætninger for at lege med andre børn.
Begræns tid, hvor barnet sidder stille
Små børn har brug for pauser, hvor de i kortere perioder sidder stille og slapper af f.eks. med at lege med klodser, bil, dukker eller læse i en bog. Den type stillesiddende aktiviteter styrker samtidig vigtige områder af barnets udvikling for eksempel finmotorik, sprog og evnen til at koncentrere sig. Men meget tid, hvor barnet ikke bevæger sig, for eksempel hvis det ofte sidder foran tv eller andre skærme, kan påvirke barnets sundhed, udvikling og trivsel negativt.
Viden om fysisk aktivitet for børn i alderende 1-4 år
Stillesiddende tid og pauser
Stillesiddende tid defineres som den del af vores vågne tid, vi tilbringer siddende el-ler liggende, hvor de fleste af kroppens muskler ikke bliver brugt. Det omfatter derfor fx at sidde stille og lægge perleplader, se i en bog, tegne, klippe og klistre eller bruge en skærm.
En stillesiddende pause kan være både hyggelig, underholdende og brugbar for barnet. Aktiviteten barnet laver, når det er stillesiddende, kan påvirke dets udvikling og færdigheder både positivt og negativt. Eksempelvis vil det at lægge puslespil eller tegne udvikle finmotorikken, mens brug af skærm over længere tid kan påvirke barnets sundhed og trivsel negativt.
Når barnet er i gang med en stillesiddende aktivitet, kan du som voksen deltage aktivt sammen med barnet og derved bl.a. styrke barnets sprog når I taler sammen. Nærvær er basis for tillid til andre og grundlaget for at klare sig godt senere hen i livet.
Skab variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter, fx at tegne og at være fysisk aktiv. Børn, der er fysisk aktive, trives ofte bedre socialt og har mere selvtillid.
Omgivelsernes betydning for barnets motoriske udvikling
De fysiske og organisatoriske rammer for at være fysisk aktiv for 1-4-årige er relativt gode i Danmark. I de nære omgivelser er der ofte forskellige rekreative områder og faciliteter; parker, skove og grønne områder og stier og legepladser. Parker, skove og grønne områder giver frie rammer og rig mulighed for, at børn kan bevæge sig uhindret, mens stier kan benyttes til at gå, løbe eller cykle på, ligesom leg på legepladser kan bidrage til at udvikle børns motorik.
I dagtilbuddene skal der være gode muligheder for bevægelse i motiverende og trygge fællesskaber. I hjemmene har forældrene et ansvar for at tilbyde gode og sikre rammer, som giver børnene mulighed for bevægelse. Foreningerne i Danmark bidrager til at udvikle børns bevægelses-, idræts- og motionsvaner og spiller desuden en rolle i forhold til at skabe positive fællesskaber og oplevelser, der kan styrke børnenes mentale sundhed og trivsel.
Voksne som rollemodeller
Alle voksne rundt om barnet spiller en stor rolle for, hvor fysisk aktive børn er i hverdagen. Det gælder både i forhold til spontan bevægelse og organiseret fysisk aktivitet, for eksempel i foreninger.
Det pædagogiske personale i daginstitutioner bidrager til at skabe vaner og en kultur, der fremmer bevægelse. De motiverer, støtter og stimulerer børnene ”dér, hvor de er”, i deres udvikling. En positiv holdning og motiverende tilgang til bevægelse er vigtig for at stimulere børns lyst til at bevæge sig. Pædagogisk personale har således en vigtig opgave som rollemodeller, der udviser engagement, lyst og mod til at lege og bevæge sig sammen med børnene.
Forældre er ligeledes rollemodeller, idet deres motivation, støtte og egen aktivitetsadfærd har stor indflydelse på deres børns holdninger og adfærd i forhold til fysisk aktivitet.
Sociale kompetencer
Gode motoriske kompetencer har betydning for barnets selvfølelse og for barnets deltagelse i sociale sammenhænge og styrker barnets forudsætninger for at være fysisk aktiv.
Gennem bevægelse får barnet mulighed for ikke blot at opleve at mestre krop og bevægelse, men også at mestre den i fællesskab med andre. Det, at bevæge sig og bruge sin krop, bidrager til barnets forståelse af sig selv, af andre og af sociale situationer.
Social kompetence udvikles også gennem måden, børnene har mulighed for at deltage på. Medbestemmelse og ligeværdighed udvikles, når børnene får mulighed for at udforske og udvikle egne bevægelsesmuligheder i samspil med andre - i en god og positiv stemning.
Barnets evner til at begå sig socialt og få en oplevelse af at høre til i et netværk kan styrkes gennem aktiviteter med bevægelse. Når barnet samler erfaringer med bevægelse, får det bedre mulighed og større lyst til at deltage i bevægelse i forskellige rammer, for eksempel hjemme, i dagtilbud eller i foreninger.
Eksempler på bevægelse i hverdagen
Jo oftere barnet bliver udfordret motorisk og bevæger sig på forskellige måder, jo bedre bliver barnet til at bruge sin krop. Det er derfor en god idé, at barnet har tilpas med udfordrende og varierende muligheder for at bevæge sig i hverdagen.
For at støtte barnets motoriske udvikling kan det være en god idé, at udfordre det i forhold til, hvad det kan. Barnet kan ofte mere, end man tror, hvis det får plads og støtte til det. Når barnet kan gå, kan en gåtur bruges som en anledning til at øve for-skellige bevægelser. For eksempel at hoppe og løbe på fortovet, hoppe ned fra sten eller trapper, gå på line på en kantsten osv.
Også i hverdagen kan barnet støttes til at udfordre sin motorik og træne forskellige bevægelser. I supermarkedet kan det skubbe en lille indkøbsvogn og strække sig efter varer på hylden. Hjemme kan barnet være med til at støvsuge, rydde op, hjælpe til i køkkenet for eksempel med at rengøre madvarer, dække bord og meget andet.
Læg mærke til, om der er nogle særlige bevægelser, som barnet ikke laver. Det kan for eksempel være at klatre, hoppe, løbe, springe eller kaste. Støt barnet i også at la-ve netop de bevægelser.
Væn barnet til ind i mellem at blive lidt forpustet. Særligt det lidt større barn må gerne mærke, at hjertet slår hurtigere end normalt, og at vejrtrækningen er hurtig.
Vælg legetøj, der opmuntrer til bevægelse og hjælper til at udvikle færdigheder som at løbe, sparke, kaste og gribe. Det kan være legetøj som for eksempel bold, bat og ketcher, trehjulet cykel eller drager.