xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Styrket vidensniveau om vold i nære relationer

I forlængelse af tiltagene tilbydes et tværprofessionelt kursusforløb, der målrettes jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker og socialrådgivere, som møder gravide, kommende forældre og forældre til små børn.

I tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration udvikler og afholder Københavns Professionshøjskole (KP) og VIA University College (VIA) kursusforløb med fokus på at styrke vidensniveauet om vold i nære relationer. Tilmelding kan ske på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside via link her.

Sideløbende tilbyder Styrelsen for International Rekruttering og Integration et rådgivningsforløb til Familieambulatorierne.

Til alment praktiserende læger og klinikker udvikles der i samarbejde med PLO-e DGE og KGE-moduler, der berører emnet vold i nære relationer og giver eksempler på håndtering heraf. I samarbejde med Månedsskriftet for almen praksis udarbejdes samtidig en række artikler samt to podcasts om opsporing og håndtering af vold i nære relationer i almen praksis.

Opdateret 08 MAJ 2024