Hjertestartere og genoplivning
I Danmark rammes årligt godt 5.000 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til ca. 14 personer hver dag. De fleste vil få varige skader eller dø, hvis ikke de får hjælp inden for ca. 10 minutter. Heldigvis træder vidner til med hjælp i 79% af tilfældene, og vi er i de seneste år blevet langt bedre til at genoplive mennesker med hjertestop.
Hvis en person med hjertestop bliver genoplivet inden for få minutter, øges chancen for at overleve markant. Efter ca. 6 minutter uden hjælp kan hjernen begynde at tage skade og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med ca. 10%.
De væsentlige elementer for at overleve hjertestop ved genoplivning er opsummeret i overlevelseskædens fire led:
Overlevelseskædens fire led
Tidlig erkendelse og hurtig alarmering
Tidlig hjertelungeredning (HLR)
Tidlig defibrillering (brug af hjertestarter)
Avanceret efterbehandling
Hjertelungeredning
Alle kan træde til med hjertelungeredning – også børn ned til ca. 12-års alderen. Alle kan altid hjælpe ved at ringe 1-1-2 ved hjertestop og få hjælp og vejledning til genoplivning. Ved alarmering af 1-1-2 ved hjertestop, bliver man guidet igennem hjertelungeredning.
Hjertelungeredning består af hjertemassage: 30 hårde tryk efterfulgt af kunstigt åndedræt: 2 indblæsninger (30:2). Hvis du ikke er i stand til at give kunstigt åndedræt, giv da kun hjertemassage. Hjertelungeredningen gentages, indtil den professionelle hjælp når frem.
Ved hjertemassage trykkes der med en hastighed på 100-120 gange i minuttet med tilpas dybde på cirka 5-6 cm. For børn gælder særlige forhold, men man kan altid give samme hjertelungeredning som til voksne.
Hjertestartere
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2011 anbefalinger for hjertestartere, der ikke er opsat på sygehuse. Anbefalingerne indgik i rapporten Hjertestartere (AED) uden for sygehuse (2011), som nu er afpubliceret, da indholdet er forældet.