Selvstigmatisering

Recovery – at komme sig – har forskellig betydning for person til person. Der er dog en ting, der går igen, når mennesker med psykiske lidelser skal forklare, hvad der er vigtigt for deres recoveryproces. Det er at have det godt med sig selv, have håb og tro på, at det er muligt at forfølge sine mål, og her kan stigmatisering og selvstigmatisering stille sig i vejen. Omgivelserne og ikke mindst fagpersoner kan spille en vigtig rolle i forhold til at identificere selvstigmatisering samt hjælpe med at bearbejde det.

Illustration af Frits Ahlefeldt

Hvad er selvstigmatisering?

Som mennesker har vi forskellige forudsætninger for at håndtere modgang og kriser i vores liv. Det kan spille en rolle i forhold til, hvordan man kan modvirke selvstigmatisering.

Selvstigmatisering kan opstå som følge af de fordomme og myter, som vi møder i vores omgivelser, og som vi kan komme til at tage på os. Det sker ved, at man accepterer samfundets og omgivelsernes negative og stigmatiserende holdninger som sande. Hvis man gør det, kan det få en til at tænke negativt om sig selv. Det kan fx ske ved, at man ser og hører en negativ og stereotyp beskrivelse af psykisk sygdom i medierne, som man kan komme til at tro på som sand. Det kan betyde, at man får mindre håb, lavere selvværd, selvusikkerhed og man kan i højere grad undgå social kontakt.

Det er vigtigt at understrege, at selvstigmatisering er forårsaget af samfundet. Hvis der ikke var stigmatisering i samfundet, ville der ikke være selvstigmatisering. Derfor er personen, som oplever selvstigmatisering, ikke selv skyld i det. Selvstigmatisering knytter sig til processen, hvor man på forhånd eller langsomt overtager samfundets stigmatiserende holdninger og begynder at tænke om sig selv på en negativ måde, ofte i lighed med negative fremstillinger som man bliver mødt med i samfundet.

Læs om stigmatisering her

Hvordan modvirker man selvstigmatisering?

En diskriminationsundersøgelse blandt mennesker med psykiske lidelser viste, at jo mere det at have en psykisk lidelse fyldte i deltagernes opfattelse af sig selv, jo mere diskrimination og selvstigmatisering oplevede de også. Det kan derfor være vigtigt at have en opmærksomhed på, hvilken fortælling man har om sig selv, og hvor meget den psykiske lidelse fylder i den fortælling. Fagpersoner, der møder mennesker med psykiske lidelser, har derfor også en vigtig rolle i at hjælpe med at identificere, om selvstigmatisering fylder hos den enkelte.

Jeg skammer mig stadig og bliver flov, når jeg af og til forklarer, hvorfor jeg er på førtidspension. Det er et dilemma for mig i forhold til at være sammen med andre mennesker.”
- Deltager fra diskriminationsundersøgelsen, 2015

Den eneste måde at undgå forskelsbehandling, positiv som negativ, er ikke at fortælle nogen om det. Det er hårdt, og folk opdager nogle gange, at der er noget i vejen. Men jo mere man kan skjule det, jo bedre. Det er ikke værd at være åben om det, hvis man da kan skjule det. Folk er ikke oplyste nok og bliver bange, hvis man åbner op.”
- Deltager fra diskriminationsundersøgelsen, 2015

Når man bliver bevidst om samfundets stigmatisering, skaber det forudsætninger for at modarbejde selvstigmatiseringen. Fagpersoner kan derfor gøre en stor forskel ved at skabe bevidsthed om stigmatisering og selvstigmatisering hos den enkelte.

Fylder selvstigmatisering hos dig?

Hvis du føler, at selvstigmatiseringen fylder hos dig, kan du tale med din behandler om det. Du kan også starte med at være bevidst om, at selvstigmatiseringen opstår på grund af stigmatisering i samfundet. Jo mere bevidst man bliver om samfundets stigmatisering og egen selvstigmatisering, jo bedre forudsætninger har man for at modarbejde selvstigmatiseringen. Du kan finde inspiration i andres fortællinger om at leve med en psykisk lidelse, om oplevelser med stigmatisering, selvstigmatisering og om at (gen)finde håbet om, at det kan blive bedre.

Læs personlige fortællinger om livet med psykisk lidelse

Læs personlige fortællinger om at (gen)finde håbet

Gruppebaseret forløb om Personlig historie og selvstigma - et materiale til at modvirke selvstigmatisering

Personlig historie og selvstigma er en oversættelse og tilpasning af det engelsksprogede materiale "Narrative Enhancement and Cognitive Therapy". Materialets formål er at hjælpe personer, som lever med psykisk sygdom, til at lære at blive opmærksomme på og i stand til at håndtere og bearbejde selvstigmatisering. Manualen er udviklet som et gruppebaseret forløb af tyve sessioner med en instruktør.

Vi anbefaler, at manualen bruges i et gruppeforløb, men den kan også være udgangspunkt for refleksion på egen hånd. Fagpersoner kan også anvende manualen som et udgangspunkt for en dialog om selvstigmatisering.

Manualen og forløbet hjælper bl.a. en med at ændre tankemønstre og udvikle strategier til at identificere og ændre negative tanker om en selv, fordi de ting vi tænker om os selv, påvirker vores liv, og hvordan vi føler. Derudover hjælper det til at udvikle sin personlige livshistorie, hvor man skaber en ny fortælling, hvor både udfordringer og lyse øjeblikke inddrages såvel som håb og planer for fremtiden.

Gå til materialet Personlig historie og selvstigma

Foto: Af Jonas Bonde

Når min mentale sundhed ikke har det godt, ved jeg præcis, hvad jeg skal: Jeg skal holde mig i bevægelse. Det er ofte svært at finde energien og ressourcerne til at komme ud ad døren, men jeg ved, at jeg får det bedre, hvis jeg flytter mig ud i naturen. De første mange skridt af gåturen kan føles ligegyldige. »Jeg kan lige så godt gå hjem igen« siger min indre stemme, men langsomt løsner det. En god, lang gåtur eller en dukkert sætter bevægelse i mit sind. Det hjælper altid for mig at komme ud. Skridt for skridt mærker jeg, at jeg får det bedre."

- EN AF OS-ambassadør Camilla

Opdateret 19 SEP 2023