Information til gravide om lussingesyge (parvovirus B19)

2 ud af 3 af gravide har tidligere haft lussingesyge. Hvis du tidligere har været smittet, er både du og dit barn beskyttet.

Hvis du er gravid og tror, at du kan være blevet smittet, opfordres du til at kontakte din egen læge. Hvis du er blevet smittet i første halvdel af graviditeten, vil du blive henvist til undersøgelse på en specialafdeling.

Hvad er lussingesyge?

Lussingesyge kaldes også den 5. børnesygdom eller parvovirus B19 og skyldes en virusinfektion. Lussingesyge er som regel en mild sygdom, der typisk rammer børn. Hvis du har haft sygdommen, kan du ikke blive smittet igen. 2 ud af 3 voksne kvinder har haft sygdommen, før de blev gravide.

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg er gravid?

Hvis du ikke tidligere har haft lussingesyge, og bliver smittet i første halvdel af graviditeten, kan fosteret i nogle tilfælde blive smittet. Der er en risiko for spontan abort eller blodmangel hos fosteret. Ved blodmangel hos fosteret er det i sjældne tilfælde nødvendigt at behandle med blodtransfusion.

Hvis du er gravid og tror, at du kan være blevet smittet, opfordres du til at kontakte din egen læge. Det kan være på grund af symptomer hos dig selv eller lussingesyge i din omgangskreds.

Lægen kan tage en blodprøve for at undersøge, om du tidligere har været smittet, eller om du er blevet smittet for nylig. Viser det sig, at du er smittet for nylig, vil lægen vurdere, om du skal henvises til en specialafdeling, der vil undersøge dig og dit barn.

Hvilke symptomer får man ved lussingesyge?

Hver fjerde smittede har ingen eller meget få symptomer. Især børn får ofte rødt udslæt på kinderne omkring 1-2 uger, efter de er smittet. Det er derfor, sygdommen kaldes lussingesyge. Nogle har få dage inden haft milde influenzalignende symptomer som let feber og forkølelsessymptomer.

Udslæt er mere sjældent hos voksne, men voksne kan opleve ledsmerter i hænder og fødder. Der findes ingen behandling eller vaccine mod lussingesyge.

Hvordan smitter lussingesyge?

Sygdommen ses oftest hos børn, men du kan blive smittet som voksen, hvis du ikke tidligere har haft lussingesyge. Lussingesyge smitter ved nys og hoste, eller hvis du rører ved ting, som har virus på sig. Risikoen for smitte er størst tidligt i sygdomsforløbet. Når udslættet er forsvundet, smitter man ikke mere.

Du kan blive smittet året rundt, og de fleste vil blive smittet af egne børn, men der er også en risiko, hvis du arbejder med mindre børn, fx i en daginstitution eller skole.

Hvad kan jeg gøre for at undgå at blive smittet?

Det er svært at forebygge smitte, fordi smitten sker, før udslættet viser sig, og en del ikke har symptomer. Smitte kan til en vis grad forebygges ved at følge de smitteforebyggende råd – bliv hjemme ved sygdom, luft ud, vask hænder, gør rent og host og nys i ærmet. Der findes ingen vaccine.

Jeg arbejder med mindre børn. Skal jeg fraværsmeldes fra mit arbejde i første halvdel af graviditeten?

Generelt anbefales det ikke, at gravide, som arbejder med små børn, fraværsmeldes fra arbejde, selvom de ikke har haft lussingesyge før. Tal med din læge, hvis du er i tvivl.

Jeg er blevet smittet i første halvdel af graviditeten. Hvad sker der nu?

Hvis blodprøven viser, at du har været smittet inden graviditeten, er der ingen risiko.

Viser det sig, at du er blevet smittet i første halvdel af graviditeten, vil lægen henvise dig til en specialafdeling, hvor du og dit barn vil blive fulgt resten af graviditeten ved ultralydsscanninger. Husk, at langtfra alle får komplikationer i graviditeten, selvom de bliver smittet.