Tilskud til tandbehandling ved kræft, Sjøgrens syndrom og sjældne sygdomme
Regionen skal efter sundhedslovens § 166 yde et særligt tilskud til tandpleje til:
- Kræftpatienter, der enten på grund af strålebehandling i hoved- eller halsregionen eller på grund af kemoterapi, har betydelige dokumenterede tandproblemer
- Personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom, har betydelige dokumenterede tandproblemer
- Personer med medfødte sjældne sygdomme, der som følge heraf har betydelige dokumenterede tandproblemer.
Sundhedsstyrelsens vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje 2023 angiver principperne for indhold i tilskudsordningen.
Vejledning om Den Regionale Tandpleje
Den Regionale Tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje
Ansøgning om tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166 foregår ved, at borgeren med bistand fra egen tandlæge sender en ansøgning til bopælsregionen. Oplysning og vejledning findes i informationsmateriale til borgere nedenfor og på regionernes hjemmesider.
Tilskud til tandbehandling ved Sjögrens syndrom
Tilskud til tandbehandling efter kemoterapi for kræftsygdom eller stråler mod hoved-/halskræft