Case: Trivselsredskab giver beboerne større trivsel på Plejecenter Brohøj i Stevns Kommune
Plejecenter Brohøj i Stevns Kommune ønsker at sikre beboernes livskvalitet og skabe sammenhæng i plejen gennem målrettede og individuelle indsatser. Det gør de med et trivselsredskab, som vurderer beboernes individuelle trivsel.
I Stevns Kommune har Plejecenter Brohøj udviklet et trivselsredskab, som medarbejderne anvender til løbende at vurdere beboernes individuelle trivsel og tilpasse indsatsen over for beboerne, så de får en bedre oplevelse af sammenhæng i deres pleje samt øget trivsel.
Plejecenter Brohøj er et kombineret plejecenter og botilbud for psykisk sårbare, hvor der både er beboere med demens og beboere med fysiske- og psykiske funktionsnedsættelser. Da lederen blev ansat på plejecenteret i 2019, blev hun opmærksom på, at flere af beboerne havde meget uro. Enkelte beboere havde udadreagerende adfærd, som kunne resultere i voldsomme episoder mellem beboere og medarbejdere.
For at understøtte en bedre trivsel hos beboerne, udviklede plejecenteret et trivselsredskab bestående af et skema med tre opmærksomhedspunkter. Skemaet hjælper personalet med systematisk at være opmærksomme på, hvordan beboerne har det. Med afsæt i trivselsredskabet iværksætter medarbejderne målrettede og individuelle indsatser eller handlinger, som kan fastholde beboernes trivsel, eller understøtte at beboerne får en bedre trivsel. Trivselsredskaberne medfører, at beboerne mødes af medarbejdere som hurtigt er i stand til at hjælpe, fordi de kender de individuelle behov og deres historik. Det uanset hvem der er på arbejde den dag, og hvilken faglighed vedkommende har.
De tre opmærksomhedspunkter, som medarbejderne udfylder, er:
- Hvad ser du? Her beskriver medarbejderne de observationer, de gør sig om borgerens adfærd. Det gælder både, hvordan de kan se, at beboeren er i henholdsvis ro, uro eller kaos. Et tegn kan være en hånd, der sitrer, når borgeren har uro.
- Hvordan hjælper jeg borgeren bedst? Under dette punkt noterer medarbejderne, hvordan de kan hjælpe beboeren bedst muligt i de forskellige tilstande (ro, uro og kaos). Det kan fx være, at beboeren har brug for at gå ture et par gange om ugen for at forblive i ro, eller at medarbejderen kan synge en sang, når beboeren oplever uro.
- Medarbejdernes sikkerhed? Under dette punkt noterer medarbejderne, hvordan de skal forholde sig til beboeren i konkrete situationer, afhængigt af beboerens tilstand, for at sikre deres sikkerhed og arbejdsmiljø.
De tre opmærksomhedspunkter skal hver især bidrage til, at medarbejderne kan sætte ind med en indsats eller et tiltag, mens ubehaget er lavt hos beboeren. Det sidste punkt skal sikre arbejdsmiljøet for medarbejderne, så de kan handle på en sikker måde i arbejdet med beboeren. På den måde hjælper medarbejderne nemmest og med mindst indgribende indsats beboerne, så de kan få eller fastholde en god trivsel.
Se Trivselsredskabet
“Medarbejderne laver trivselsvurderingen og tilpasser indsatsen. Lederens rolle er at skabe rammen omkring refleksionen. Men det er medarbejderne, der har ekspertisen.”
- Tinamaria Götz, leder af Plejecenter Brohøj i Stevns Kommune