xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Om os

Missionen er klar: Vi arbejder for en værdig ældrepleje. Det gør vi gennem sparring og rådgivning af kommunerne, kompetenceudvikling og formidling af den nyeste viden og bedste praksis.

En endnu mere værdig ældrepleje – det er vores mål i Videnscenter for værdig ældrepleje: Vi er sat i verden for at hjælpe kommunerne med at skabe mere værdighed i ældreplejen. 

Inden for værdighedsområdet ligger temaer som livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet og sammenhæng, måltider og ernæring, en værdig død, pårørende og bekæmpelse af ensomhed. Oplevelsen af værdighed er individuel. Og værdighed i ældreplejen skabes i faglige fællesskaber og organisatoriske rammer med udgangspunkt i den enkelte borgers hverdag, ønsker og behov.  

Læs mere om vores fokusområder 

Du kan bruge os til

  • at hente sparring: Har I en problematik eller et særligt indsatsområde, I gerne vil udvikle, inden for værdighedstemaerne, personcentreret omsorg, forebyggelse af forråelse i ældreplejen m.v., så kontakt os for at høre nærmere om mulighederne.
  • at få kompetenceudvikling inden for værdig ældrepleje: Gennem bl.a. vores rejseholdsforløb, temadage, workshops m.v. giver vi medarbejdere og ledere redskaber til at forstå den enkelte borger endnu bedre, til at reflektere sammen over jeres praksis og skabe de – ofte – små ændringer, der skal til for at styrke den enkelte borgers oplevelse af tryghed, selvbestemmelse og livskvalitet.
  • at hente ny viden og bedste praksis fra ældreplejen. Fordyb dig i vores materialer og videoer her på siden, eller kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at finde viden
 

  • 97 ud af landets 98 kommuner og tusindvis af ledere og medarbejdere i hjemmepleje, på plejecentre og i forvaltninger har indtil nu deltaget i vores aktiviteter
  • Ca. 6.000 følger os på sociale medier
  • I gennemsnit vurderede 91% af deltagerne i vores aktiviteter fra 2018 til 2021, at aktiviteten havde givet dem inspiration til deres daglige arbejde ifølge Statusrapport vedrørende Videnscenter for værdig ældrepleje april 2021. 
  • Rapporten viste også, at 78% af deltagerne vurderede, at den aktivitet, som de deltog i, i høj eller nogen grad har givet dem nye konkrete værktøjer og praksisnære metoder. 
 

Hvem er vi?
Videnscentret er er en del af enheden for Ældre og demens i Sundhedsstyrelsen. I Videnscentret arbejder op mod 20 medarbejdere med vidensformidling, analyser, kompetenceudvikling og aktiviteter med værdig ældrepleje som omdrejningspunkt.

Videnscentret rummer et rejsehold bestående af ti konsulenter med en bred vifte af praksiserfaring, viden og kompetencer om ældreplejen. De udgør en udgående funktion, der er skræddersyet til at opkvalificere medarbejdere og ledere i ældreplejen.

Videnscenter for værdig ældrepleje var oprindeligt et satspuljeprojekt fra 2018-2021. Videnscentret er siden blevet forlænget til og med 2023. Forud for etableringen blev der foretaget en behovsanalyse blandt borgere og pårørende samt medarbejdere og ledere fra forvaltninger og plejeenheder. 

Læs behovsanalysen

I 2021 udkom en statusrapport og en evaluering, som giver et samlet, databaseret overblik over videnscentrets aktiviteter i perioden 2018-2021.

Læs et resumé af statusrapporten

Læs statusrapporten

Læs evalueringen

Se inspirationskataloget

Det Nationale Råd

Som en del af etableringen af Videnscenter for værdig ældrepleje, er der nedsat et nationalt råd, som skal rådgive og vejlede Videnscentret om dets aktiviteter. Rådet består af centrale aktører og organisationer på ældreområdet. 

Læs mere om Det Nationale Råd

Kontakt os
Du kan skrive til os på vaerdighed@sst.dk

Følg os
Du kan holde dig opdateret om vores og andre relevante aktiviteter for en værdig ældrepleje ved at abonnere på vores nyheder og følge os på Facebook og LinkedIn.
Tilmelding til nyheder vælg: "Nyheder fra Videnscenter for værdig ældrepleje”

Opdateret 12 JUL 2022