Webinar: Hvordan kan vi mindske forbruget af antipsykotisk medicin?
Alt for mange ældre mennesker med demens får antipsykotisk medicin. Se her et webinar om, hvordan du kan være med til at mindske forbruget af antipsykotisk medicin i ældreplejen.
På webinaret ser vi på, hvordan man som fagperson kan styrke trivslen hos de borgere, som får eller er I risiko for at få antipsykotisk medicin, og derved mindske brugen af antipsykotisk medicin. Derudover får du også svar på:
- hvad antipsykotisk medicin gør ved hjernen hos mennesker med demens
- hvilke konsekvenser medicinen har fysisk og psykisk
- hvorfor det for mange opleves som udfordrende at nedbringe forbruget
- hvordan du helt konkret kan arbejde videre med nedbringelse og ikke-medicinske alternativer til medicin.
Webinaret bliver holdt af psykolog Anneke Dapper-Skaaning, som har beskæftiget sig med emnet i en årrække blandt andet via Sundhedsstyrelsens demensrejsehold.
Webinaret varer ca. 3 timer. Det er tilrettelagt af Enhed for ældre og demens i Sundhedsstyrelsen og blev afholdt den 25. november 2022.
Del 1
Del 2
Målgruppe
Se præsentationen fra webinaret
Præsentation: Temadag om nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens
Prøv vores e-læring
På www.læringomværdighed.dk finder du et e-læringskursus om, hvordan I kan mindske forbruget af antipsykotisk medicin. Du skal oprette en (gratis) profil på e-læringsplatformen for at komme i gang.