Case: Erindringsklubber
Gennem fotografier, dagbøger og nedskrevne erindringer fra Københavns Stadsarkiv deler erindringsinteresserede borgere deres livshistorie med hinanden.
Deltagerne beskæftiger sig med i alt 12 temaer i forløbet. Dermed starter deltagerne med at snakke om barndommen, hvorefter de bevæger sig gennem ungdomslivet og voksenlivet.
Et af temaerne er fritidserindringer. Her taler deltagerne om, hvor de har været på skovtur henne, hvad de spiste, og hvilke aktiviteter de lavede. Mødegangen udmunder i en fælles skovtur, hvor deltagerne opfordres til at medbringe samme mad som fra deres barndom. Således pakker nogle deltagere fedtemadder i skotøjsæsker og bærer fine hatte til ære for deres barndom. Der afholdes fire hold ugentligt, hvor der er plads til ni deltagere per hold. Erfaringerne fra Københavns Kommune viser, at det skaber en god dynamik på de enkelte hold, hvis deltagernes alder varierer.
- Trine Weisel Nilausen, Afdeling for Ældreliv, Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Nye bekendtskaber skaber grobund for en ærlig samtale
De eneste krav for at deltage i erindringsklubben er, at deltagerne er fyldt 65 år, bor i Københavns Kommune og selv kan komme til og fra Stadsarkivet. Deltagerne på holdet kender ikke hinanden på forhånd, og holdet består ofte af meget forskellige mennesker. Det har vist sig at give en god dynamik, og deltagerne kan trods deres forskelligheder relatere sig til hinanden. Facilitatoren af erindringsklubben har erfaret, at det også gør det nemmere for deltagerne at være ærlige og åbne om deres livshistorie, når de ikke skal tage hensyn til de andre i deres fortælling om deres liv og erfaringer.
Erindringsklubberne er meget populære, og der er i øjeblikket venteliste til at deltage. Flere ældre har været så begejstret for at deltage i forløbet, at de melder sig som oplægsholdere om diverse emner i Svireklubben, som er en klub, hvor deltagerne selv står for arrangementer på tværs af alle erindringshold. Det skaber glæde og stolthed hos de ældre at kunne bidrage med historisk viden og erfaring.
Borgerne får vækket minder og skabt relationer
- Brit Boesen, antropolog og ansvarlig for Erindringsklubben
Sådan afvikles erindringsklubben i Københavns Kommune
Deltagere rekrutteres
For at reklamere for tilbuddet indsætter Stadsarkivet en annonce i lokalavisen hvert halve år. Den ansvarlige for erindringsklubberne har også udarbejdet en pjece om tilbuddet, som medarbejdere kan have med ud til borgere på forebyggende hjemmebesøg. Ofte er der venteliste til tilbuddet, som facilitatoren også laver hold ud fra.
Facilitatoren planlægger et program
Den ansvarlige for erindringsklubberne laver en forløbsplan over de forskellige temaer, som deltagerne skal igennem i løbet af de 12 uger. Programmet består aktuelt af følgende temaer: 1) Velkomst – her møder deltagerne hinanden og bliver introduceret til forløbets leveregler, 2) barndomserindringer, 3) skoletid, 4) fritid, 5) gaden og kvarteret, 6) ungdomsliv, 7) arbejdsliv, 8) besættelsen, 9) efterkrigstiden, 10) rekonstrueret skovtur, 11) tema om, hvordan tidligere deltagere har bibeholdt kontakten til hinanden, 12) evaluering af forløbet.
Mødet planlægges og afholdes
Inden mødets start sørger den ansvarlige for erindringsklubberne for, at det praktiske er i orden. Det gælder alt fra at gøre kaffe, te og kage klar og til at klargøre kursusmateriale. Kursusmaterialet består af et program, fotografier og andet relevant materiale, som printes ud og pakkes i en kursusmappe. Deltagerne opfordres desuden også inden kurset til selv at medbringe fotografier eller lignende, som kan visualisere deres egen livsfortælling ud fra. Møderne afholdes i Københavns Stadsarkivs lokaler på rådhuset fra 13.00-14.30.
Aktivitetskalenderen opdateres og forløbet afsluttes
Når forløbet er afsluttet, ligger der en administrativ opgave i at følge op på deltagernes efterspørgsler. Det kan eksempelvis være spørgsmål om, hvilke andre fællesskaber borgeren kan deltage i efterfølgende. Flere deltagere har også idéer til nye aktiviteter, og her sørger facilitatoren for at koordinere de videre aktiviteter og opdatere aktivitetskalenderen.
Gode råd fra Københavns Kommune
Vælg de rette omgivelser til møderne
Det er vigtigt, at møderne afholdes et relevant sted med forbindelse til en relevant organisation – det kan være et historiecenter eller lignende lokalarkiver. Erfaringen fra Københavns Kommune viser, at en del ældre oplever ikke at være i målgruppen for de aktiviteter, som udbydes på et ældre- og aktivitetscenter. Borgerne synes, at det er spændende at komme ind på Stadsarkivet, og dermed er den historiske interesse oftest borgernes indgangsvinkel.
Find en facilitator med stærke sociale kompetencer
Det er vigtigt, at facilitatoren har stærke sociale evner, da menneskelige relationer er i omdrejningspunktet til møderne. Det er også en vigtig styrke at have en gennemgående facilitator gennem forløbet, da det hjælper til at opbygge fortrolighed og nære relationer med deltagerne på holdet.
Start i det små
I Københavns Kommune har det været muligt at udfylde en fuldtidsstilling på projektet, både fordi kommunen har mange indbyggere, og fordi efterspørgslen har været stor. Det forventes dog, at projektet sagtens kan nedskaleres til mindre kommuner, hvor der ikke behøver at være en fuldtidsansat. Man kan eksempelvis vælge kun at udbyde til et hold ad gangen.