Fremhæv og understreg den gode og den ønskede adfærd. Læg mærke til, når dit barn gør det, du ønsker. Du skal ikke rose bare for at rose, men du skal anerkende, når din teenager gør sig umage. Belønningen behøver ikke være noget fysisk, men kan sagtens være verbal, hvor du giver udtryk for din anerkendelse. Du skal ikke gøre det hver gang, men indimellem. Udtryk dig på en måde, der får dit barn til at få lyst til at gentage succesen.

Vis, at det betaler sig at gøre sig umage

Belønning kan også være en fælles oplevelse, for eksempel et besøg på en café, en sportsbegivenhed eller en tur i biografen. En belønning kan også være at give barnet tilladelse til noget, det længe har ønsket sig at få lov til. Barnet vil forstå, at det giver en form for bonus og anerkendelse at gøre sig umage.

Det kan være en god idé at anvise frem for at korrigere, og herefter rose dit barn, når det rent faktisk gør det, du beder om. Nogen kalder ros for bolsjepædagogik. Det er det måske også, men ikke hvis det handler om, at du som forælder rent faktisk bemærker dit barn og udtrykker, at du har set ham eller hende gøre sig umage og forsøge at leve op til dine forventninger. Det er blot menneskeligt og god opførsel fra din side.

Konsekvenser der åbner for nye handlinger

Der er meget, der peger på, at straf ikke har den store effekt. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke skal være konsekvenser. Konsekvensen af, at dit barn ikke kommer hjem til den aftalte tid er, kan være at du mister tillid til dit barn. For at genvinde tilliden er løsningen ikke at give dit barn skylden eller dårlig samvittighed. Den store forskel på straf og konsekvens er, at dit barn får en mulighed til at handle. Det er klart, at der er konsekvenser for vores handlinger, og de er tilstrækkelige.

Det er vigtigt, at du har styr på dine egne følelser. Fortæl dit barn, at handlingen ikke var i orden, og at du forventer, at barnet handler anderledes fremover.

Læs også: Tillid og respekt

Giv plads til barnets følelser

Når der opstår konflikter, eller når du som forælder fremsætter nogle konsekvenser for dit barn, skal du give plads til følelserne, der kan følge med. I den forbindelse kan det være godt at tale om, hvad man må, når man bliver gal. Er det eksempelvis okay, at man bander? Ved at italesætte hvad man må, så er du som forælder med til at anvise og give nogle spilleregler, som barnet kan følge - fremfor at korrigere, når barnet bliver vred.