Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser
Dette notat beskriver dels eksisterende nationale anbefalinger med henblik på at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og dels danske interventioner og studier, der er gennemført i kommunalt regi eller i samarbejde mellem kommune og region med henblik på at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser.
NOTATER 08 NOV 2017
Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser – en oversigt over viden om kommunale indsatser
Opdraget for notatet har været at afsøge viden om organisatoriske forhold, der kan forebygge sygehusindlæggelser, og som samtidig kan danne grundlag for udbredelse til andre dele af landet.
Baggrunden for notatet er finanslovsaftalen for 2015, hvor der er afsat midler til kommunerne, der skal udmøntes på baggrund af en opsamling af viden om kommunale indsatser med henblik på at nedbringe antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser.
Notatet er udarbejdet til brug for udmøntning af puljemidler i 2016 målrettet kommunale indsatser til at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.