xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Når pakningsstørrelsen er større end behandlingsbehovet – dosisdispensering eller udlevering fra praksis?

Artikel fra Rationel Farmakoterapi 9, 2020

Månedsbladet opdateres ikke efter udgivelsen. Indholdet afspejler den aktuelle evidens på udgivelsestidspunktet.

 

Simon Tarp1, Cathrine Amalie Agger2, Pia Knudsen3, Åse Grønborg Sørensen4

1) IRF, Center for Evidens, Uddannelse og -Beredskab, Sundhedsstyrelsen
2) Sektion for Lægemiddelovervågning Danmark, Enhed for Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr, Lægemiddelstyrelsen
3) Vidensformidling og læring, Styrelsen for Patientsikkerhed
4) Klinisk koordinator FMK, Sundhedsdatastyrelsen

Som læge kan man stå i en situation, hvor det ikke er muligt at udstede recept på det antal tabletter, som passer til behandlingsbehovet. Med udgangspunkt i almen praksis har IRF i Sundhedsstyrelsen sammen med Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen gennemgået de muligheder, læger har for at imødekomme et behov for kortvarig behandling, når de tilgængelige pakningstørrelser ikke tilgodeser dette. Lægen har følgende muligheder:

1. Foretage en dosisdispenseret ordination på den ønskede behandling

Lægemidlet skal være optaget på Lægemiddelstyrelsens liste over lægemidler, der må dosisdispenseres (D-mærkede). På apoteket vil de normalt vælge maskinel dosisdispensering. Ved maskinel dosisdispensering skal borgeren kun betale for det antal tabletter, vedkommende får udleveret samt et gebyr på ca. 100 kr, som er tilskudsberettiget, hvis lægemidlet er tilskudsberettiget. Maskinel dosisdispensering tilvejebringes af apoteket inden for 7 dage, men kan typisk til-vejebringes inden for få dage. Er der tale om et behov inden for 7 dage, bør lægen kontakte apoteket i forhold til mulige løsninger. En løsning kan også være manuel dosisdispensering [1], særligt hvis det ønskede lægemiddel findes i blisterpakninger. Apoteket er dog ikke forpligtet til at tilbyde manuel dosisdispensering, og udgiften for patienten kan blive større end ved maskinel dosisdispensering da borgeren skal betale for den fulde pakke. Ordinationen og tilhørende recept til dosisdispensering skal anføres i FMK. Da der er tale om et afgrænset behandlingsbehov, skal ordinationen oprettes med behandlingsstart og slutdato. Dosisdispensering kræver som udgangspunkt, at patienten er i stabil behandling [2], men efter en konkret vurdering kan der være indikation for dosisdispensering, hvis pakningsstørrelsen er større end behovet. Sundhedsdatastyrelsen har samlet svar på ofte stillede spørgsmål om FMK og dosisdispensering på deres hjemmeside [3].

2. Udlevering af det ønskede antal tabletter i en doseringspose fra egen praksis til patienten

Lægemidlet indkøbes i pakning til brug i praksis, hvorfra der udleveres. Lægen skal mærke posen med patientens fulde navn og personnummer, indikation for behandling, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for dispensering og medicinens udløbsdato (4 uger, medmindre der er angivet en kortere på emballagen) [4]. Ordinationen og udleveringen skal anføres i FMK. Da der er tale om et afgrænset behandlingsbehov, skal ordinationen oprettes med behandlingsstart og slutdato.

IRFs samlede vurdering

I de fleste tilfælde er det mest hensigtsmæssigt, at lægen laver en dosisdispenseret ordination frem for udlevering fra egen praksis. Apoteket har mere optimale rammer i forhold til opsplitning af pakninger og større erfaring med mærkning af dosisdispenserede lægemidler, særligt når der er tale om maskinel dosisdispensering. Disse fordele synes at opveje ulemperne i forhold til de mulige merudgifter, som borgeren pålægges.

Faktaboks: Eksempler, hvor et begrænset antal tabletter kan være relevant

  • Beroligende medicin, hvor man fx ønsker at give behandling i én eller få dage. Fordelen kan være, at patienten ikke har et overskud af medicin efter behandlingen.
  • I forbindelse med aftrapning af afhængighedsskabende lægemidler, hvor laveste dosis kun fås i store pakninger. Det er fx i dag kun muligt at få 5 mg depot morfin i en 100 stk. pakning.
  • Symptomlindring ved præstationsangst med betablokkere. Her er det kun muligt at udstede recept på mange tabletter. Der er i Danmark set eksempler på forgiftnings--tilfælde, hvor personer har indtaget 120-249 betablokker-tabletter. Som læge skal man være opmærksom på, at der her er tale om off-label behandling. Off-label behandling vil, når der ikke er tale om en almindelig anvendt og accepteret behandling, forudsætte et særligt indgående informeret samtykke. Patienten skal informeres grundigt om behandlingen, herunder hvilken evidens der ligger til grund for behandlingen, om de bivirkninger, der kan opstå, samt at det er en behandling uden for godkendt indikation, der dermed ikke kan genfindes i indlægssedlen. Lægen skal journalføre indikation og begrundelse for behandlingen og det informerede samtykke.
  • I tilfælde hvor den behandlingsansvarlige læge ikke kan træffes (pga. ferie eller andet), og en anden læge vælger at forny en recept. Lægen har muligvis ikke det fulde overblik over den pågældende behandling, men er tryg ved midlertidigt at påtage sig ansvaret for behandlingen.

Korrespondance

Simon Tarp

irf@sst.dk

Referencer

  1. Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler (BEK nr 1297 af 28/11/2019)
  2. Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (VEJ nr 9079 af 12/02/2015)
  3. Spørgsmål og svar om FMK dosisdispenseret medicin. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-faelles-medicinkort/fmk-sundhedsprofessionelle/spoergsmaal-og-svar-dosis
  4. Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet (VEJ nr 9808 af 13/12/2013)
Opdateret 17 AUG 2020