Demens og selvbestemmelse

Som fagperson har du en betydningsfuld rolle i forhold til at sikre, at borgere med demens får den nødvendige hjælp, pleje og omsorg, og at deres ønsker bliver hørt og understøttet i hverdagen. På denne side får du viden til dit arbejde med at styrke selvbestemmelse hos mennesker med demens og inspiration til metoder, der kan være med til at understøtte den enkeltes ønsker og behov.

Hvad betyder selvbestemmelse hos mennesker med demens?

Selvbestemmelse betyder, at man har ret til at bestemme over sit eget liv: Både de store beslutninger og de små valg i hverdagen: Fra hvor man gerne vil bo, til om man sover i højre eller venstre side af sengen.

Det kan dog være vanskeligere at understøtte selvbestemmelse hos mennesker med demens, da de kan have svært ved at udtrykke og identificere egne behov og ønsker samt at tage initiativ til at få deres behov opfyldt. Her bliver I som plejepersonale og andre personer, der er omkring mennesket med demens, meget vigtige for at kunne identificere og understøtte disse behov i hverdagen.

At understøtte selvbestemmelse hos mennesker med demens

At understøtte selvbestemmelse og livskvalitet hos mennesker med demens kræver en høj faglig refleksion og indsigt i at afkode om de handlinger, I udfører, skaber velbehag hos det menneske, I står over for. Det kræver også en høj grad af indfølingsevne og omstillingsparathed, hvor I må afkode og reagere på de signaler, mennesket med demens giver, fx i pleje- og omsorgssituationer.

Hvis borgeren har pårørende, så inddrag dem, og spørg ind til deres forståelse for, hvad der er betydningsfuldt for deres nærtstående. Spørg dem også til råds om vaner, præferencer og rutiner i hverdagen, og hør dem ad, hvordan I bedst kan understøtte borgerens behov.

Hvis der ikke er pårørende, der kan hjælpe, er det en god idé systematisk at indsamle viden om, hvilke handlinger der giver mest velbehag for borgeren og ro i situationen. Er det bedst, at I sætter morgenradio på, før I tænder for bruseren? Og hvilken betydning har det for appetitten at komme ud og mærke årstiden før en spisesituation?

De små virkningsfulde handlinger i hverdagen kan med fordel deles mellem jer medarbejdere, sådan at flest mulige kan gøre mere af det, som bidrager til øget trivsel og velbehag hos det enkelte menneske.

Behov kan ændre sig

Demens er en fremadskridende sygdom i hjernen, og symptomerne viser sig ved nedsat kognitiv funktionsevne, der kan komme til udtryk på forskellig vis. I takt med sygdommens udvikling, kan mennesket med demens miste overblik over og indsigt i konsekvenserne af deres ønsker og behov. Dette kan gøre det sværere for omgivelserne at tolke og identificere, hvilke behov personen giver udtryk for.

Der kan opstå dilemmaer, der udfordrer medarbejdernes evne til at kunne balancere mellem respekten for borgerens selvbestemmelse og samtidigt sikre den nødvendige pleje, omsorg og behandling.

Hvordan understøtter man fx selvbestemmelse hos beboeren på plejehjemmet, der elsker at gå tur i det fri, men som gentagne gange mister overblikket over trafiksikkerhed og farer vild? Hvordan forklarer man datteren, at hendes mor selv har ønsket at være klædt i nattøj, selvom det er højlys dag? Og hvad gør man som ansat i hjemmeplejen, hvis en borger gentagne gange afslår at komme i bad? Hvor går grænsen mellem omsorgspligt og omsorgssvigt?

Læs mere om dilemmaer omkring borgerens selvbestemmelse her:

Dilemmaer omkring selvbestemmelse

Metoder til at afdække behov og sikre selvbestemmelse

Personcentreret omsorg
I arbejdet med selvbestemmelse for mennesker med demens er personcentreret omsorg essentiel. Med den personcentrerede tilgang har I fokus på, hvilke ressourcer mennesket med demens har. Her tilpasser I jeres handlinger, opfattelser og tilgange til det sted, personen med demens er.

Læs mere om den personcentrerede tilgang [LINK til Selvbestemmelse > Den personcentrerede tilgang]

Hent håndbogen Personcentreret omsorg i praksis Redskaber til at arbejde med selvbestemmelse
Sundhedsstyrelsen har udviklet en række redskaber, der kan bruges til at opnå en bedre forståelse for det enkelte menneskes ønsker og behov for derved at øge livskvalitet og trivsel for den enkelte.

Se og hent redskaber til at arbejde med selvbestemmelse Selvbestemmelse i den sidste tid
Det er vigtigt at have mulighed for at bestemme i sit liv – hele livet igennem. Dette gælder også i den sidste del af livet. Måske har I talt med borgeren om ønskerne til den sidste tid og livets afslutning, så I er klar over, hvad vedkommende ønsker, og hvad der skal gøres.

Måske har borgeren udfyldt en fremtidsfuldmagt, eller der er oprettet et værgemål eller et plejetestamente – så kan disse vejlede jer, så I kan imødekomme borgerens ønsker og behov i den sidste tid.

Læs mere om den sidste tid Fremtidsfuldmagt
En fremtidsfuldmagt kan være med til at sikre, at mennesket med demens overdrager vigtige beslutninger til en person, som vedkommende stoler på, hvis man en dag ikke længere er i stand til selv at træffe sine egne beslutninger. Her vil det typisk være en nær pårørende, der udfylder fremtidsfuldmagten sammen med sin nærtstående for at sikre sig, at fremtidige ønsker opfyldes.

Læs mere om fremtidsfuldmagter på borger.dk

Plejetestamente
Et plejetestamente er et værktøj, hvor man kan tilkendegive sine ønsker og behov til pleje og omsorg. Plejetestamentet kan være med til at vejlede jer i, hvordan borgeren ønsker at blive plejet og omsorgsfuldt behandlet, hvis vedkommende fx på grund af en demenssygdom kan have sværere ved at give udtryk for sine ønsker og behov.

Læs mere om plejetestamente på borger.dk

Værgemål
En person kan få en værge, der kan træffe beslutninger på vedkommendes vegne. Værgemålet kan fx omfatte personlige eller økonomiske forhold. Værgemålet kan tilpasses den enkelte persons behov og situation. Værgen vil typisk være en nær pårørende, der har et stort kendskab til personens behov og ønsker.

Læs mere om værgemål hos Familieretshuset