Mødepakke og redskaber om rehabilitering
Skal du holde et personalemøde? Eller stå for lokal kompetenceudvikling om rehabilitering? Så finder du her en række materialer, du kan bruge til formålet.
Mødepakke om rehabilitering
Skal du holde et personalemøde eller stå for lokal kompetenceudvikling om rehabilitering, har vi udviklet en mødepakke til dig. Mødepakken er en præsentation i PowerPoint-format, som samler op på viden, cases og spørgsmål fra ”Håndbog om rehabilitering på ældreområdet” og supplerer med viden fra andre projekter.
Præsentationen her kan I bruge til at skabe en fælles faglig dialog om rehabilitering og på den måde udvikle jeres rehabiliterende tilgang.
Hent mødepakken om rehabilitering
Dialogkort om rehabilitering
Vi har udviklet et sæt dialogkort, som kan bruges som en faglig samtalestarter i jeres team, på tværs af fagligheder, eller hvor I ser et behov. Dialogen skal bl.a. være med til at sikre, at I har et fælles fagligt udgangspunkt, når I som fagpersonale møder borgerne og deres pårørende.
Hent dialogkortene, og læs mere om, hvordan I kan bruge dem her:
Gå til dialogkortene om rehabilitering
Film og refleksionsspørgsmål om rehabilitering
I filmen nedenfor fortæller en social- og sundhedsassistent og en rehabiliteringsterapeut om, hvordan de arbejder personcentreret i deres daglige arbejde med rehabilitering. Filmen er særligt målrettet medarbejdere i hjemmeplejen, men henvender sig til alle, der arbejder med rehabilitering i ældreplejen.
Spørgsmålene under filmen kan I bruge til at sætte gang i en fælles drøftelse, når I har set filmen.
Arbejdsspørgsmål:
- Hvad betyder det for jer, at rehabilitering er personcentreret?
- Hvad kan I gøre for, at samarbejdet mellem jer og borgerne er ligeværdigt?
- Kan I give et eksempel på et forløb, hvor det var svært at arbejde personcentreret? Hvad gjorde det svært?
- Kan I gøre noget for sammen at blive bedre til at arbejde personcentreret? Hvad kunne første skridt være?
Mere om rehabilitering
Træningsguide for mennesker med demens
Selvom man har demens, er det vigtigt at holde sig fysisk i gang. Her finder du inspiration til fysisk aktivitet for mennesker med demens i både let, middel og svær grad og for ældre med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for støtte til at være fysisk aktive.
Træningsguide for mennesker med demens