Webinar: Styrk arbejdet med værdighed i ældreplejen
Hvordan kommer I helt konkret i gang med at styrke værdigheden i jeres ældrepleje? Kig med på dette webinar, og bliv introduceret for redskaber, som kan hjælpe jer med at skabe mere værdighed og hjemlighed for borgerne i hverdagen.
På dette webinar stifter du bekendtskab med:
Værdighedshjulet, som er et samtaleredskab til jer, der gerne vil sætte fokus på den enkelte borgers værdighed, trivsel, ønsker og behov på plejecentre og i hjemmeplejen.
Redskaberne til hjemlighed, som skal styrke borgernes oplevelse af hjemlighed, selvbestemmelse og værdighed i eget hjem, når hjemmet også er arbejdsplads for plejepersonalet.
Se webinaret, og få indsigt i redskaberne og inspiration til, hvordan I kan inddrage dem i det daglige arbejde hos jer. På webinaret vil du også høre mere om, hvad andre har fået ud af at arbejde med redskaberne, og hvordan de har grebet det an.
Du kommer til at møde:
- Praksiskonsulent Lotus Sonnenborg, som introducerer Værdighedshjulet og giver inspiration til, hvordan I kan arbejde med det.
- Projektleder Loa Kristine Teglgaard Christensen, som fortæller om, hvordan kan I arbejde med hjemlighed.
- Ida Bhanderi, rehabiliteringsleder i Odense Kommune, som deler erfaringer med brugen af hjemlighedsredskaberne.
- Susanne Gerberg Madsen, forstander Hobro Friplejehjem, som fortæller om erfaringerne med at bruge Værdighedshjulet.
Webinaret varer ca. 1½ time. Det er tilrettelagt af Enhed for ældre og demens i Sundhedsstyrelsen og blev afholdt den 27. februar 2023.
Se webinar
Se præsentationer fra webinaret
Hent præsentationen om Værdighedshjulet
Se præsentationen og redskaberne til hjemlighed