“Uden sådan en form for forventningsafstemning, risikerer du nemlig pludselig at stå i en situation, hvor dit barn bliver både vred, frustreret og ked af det, fordi det har lavet andre planer den aften, hvor du havde inviteret mormor og morfar til at komme på besøg.”

Planen er lagt, men ved dit barn det?

De fleste forældre har et godt overblik over, hvad skal ske i løbet af ugen. De får bare ikke altid vist det til børnene, fordi forældre ofte kommunikerer via mail eller sms, eller på tidspunkter, hvor forældrene er alene, og der er ro. På den måde går de store børn let glip af vigtige informationer i den travle hverdag.

“Helt lavpraktisk kan du lave en ugeplan hver søndag og dermed være med til at give dit barn et overblik over ugen. Det kan være et helt enkelt skema over familiens planer for den kommende uge med fritidsaktiviteter, gæster, forældremøder, fødselsdage osv. Med en ugeplan glemmer du ikke den næste håndboldkamp, eller hvornår du skal bage en kage til klassens time. Du har måske allerede oplevet panikken, når dit barn inden sengetid har sagt “Jeg skal forresten have kage med i skole i morgen”, og selv om du er den mest overskudsagtige forælder, har du haft svært ved at bevare roen og overblikket over den her spontane kommentar. For en helt almindelig forvirret teenager kan en ugeplan være en helt enorm aflastning.”

Undgå bebrejdelser

Som forælder kan man let komme til at bebrejde sit barn, når der går kludder i planlægningen, men Ulla Dyrløv opfordrer til, at du som forælder hanker op i dig selv. Din teenager skal ikke høre dig sige ”Hvor mange gange skal jeg dog sige det til dig?” eller ”Jeg havde da sagt, vi skulle hjem til farmor og farfar i aften!”. Hver gang dit barn hører, at du bebrejder, er der en risiko for, at det føler sig både flov og dum.

De tilspidsede situationer vil ofte opstå i travle og lidt opkørte øjeblikke, når man er på vej uf ad døren om morgenen eller på vej til et besøg eller en fest. Det er her, at stemningen kan være hektisk, og du får sagt for mange ting på én gang. Dit barn hører ikke rigtig efter, hvad der bliver sagt, og det kan udvikle sig til en konflikt, der udløser råb og stress. Det får dit barns hjerne til at slå alarm, fordi det oplever, der ikke er styr på tingene, fortæller Ulla Dyrløv.

Læs også: Tillid og respekt

Det er ikke kun dit barn, der belastes af de pressede situationer. Ulla Dyrløv lægger vægt på, at det i høj grad også kan mærkes af forældrene. Planlægningen skaber også ro for dig selv, fordi du fjerner alle de små panik-situationer i hverdagen.

Så hvordan gør vi?

Hvis Ulla Dyrløv skulle skære det ud i pap, ville hun beskrive planlægningen sådan her:

“Hver søndag aften kan du gennemgå planerne for den kommende uge. Hæng skemaet synligt for alle på en central plads i hjemmet og sørg for at hele familiens medlemmer er med på den. Hvis du kun skriver dit barns planer på, risikerer du at barnet føler sig udstillet eller ikke får det fornødne overblik, fordi nogle børn faktisk har brug for at vide, hvad de andre også har af planer for ugen.”

Fordelen ved at det er dig, der laver planen, er, at du dermed viser, at du har styr på det - for ellers kan planen slet ikke udarbejdes. Det kan måske virke umuligt at holde styr på sin teenagers planer, men når det bliver en vane hver søndag at spørge ind til dit barns forventede aftaler for ugen, har du mulighed for at danne dig et godt overblik.

Plads til både familie og venner

Mange familier ved, hvordan det er, når man diskuterer eller skændes om, hvorvidt barnet kommer hjem til aftensmad eller ej. Det skaber en gentagende irritation, som kan undgås ved nogle faste rutiner. Ulla Dyrløv uddyber:

“Her vil du kunne reducere diskussionerne i familien ved at udvælge X antal dage, hvor det er obligatorisk at spise hjemme, og så er resten af dagene i ugen åbne for at barnet spiser ude hos en kæreste, ven eller veninde. Aftal disse dage med dit barn om søndagen, når du laver ugekalenderen, så der ingen tvivl opstår. Det sociale liv med jævnaldrende er alfa og omega for en teenagerl. Du kan eventuelt også lave en fast dag om ugen, som kun er for familien. Her spiser I som familie aftensmad sammen uden venner, kærester eller kolleger. Det kan blive den dag, hvor dit barn føler sig tryg til at fortælle om sine vanskeligheder, men også dele sine højdepunkter og generelt være mere nærværende med sin familie. Det er på denne dag, I alle får set hinanden i øjnene og hører hinanden ad, hvordan I har det.

Ugeplanen kan være et godt omdrejningspunkt og skabe en god forudsigelighed, men Ulla Dyrløv advarer mod at lade ugeplanen fixe alt på en gang: “Det er vigtigt, at du ikke skriver opgaver eller pligter på ugeplanen. Opgaver, der skal løses i hjemmet, føles for de fleste som en belastning. Ugeplanen skal netop aflaste og ikke det modsatte.”

Når vores hjerne er belastet, har vi brug for, at aktiviteterne i vores hverdag er forudsigelige. Vi har brug for rutiner. Udover at aflaste hjernen skaber det tryghed i sig selv. Dit unge menneske kan mærke, at du har styr på det, og at der er styr på tingene hjemme hos jer. Det visuelle ved planen er desuden nemmere at huske, og dermed aflaster det både dit barn og dig selv i belastede perioder.

Læs også: Forstå din teenagers hjerne

Ulla Dyrløvs årelange erfaring med familierådgivning peger på, at det også kan hjælpe at aflaste teenageren i de perioder, hvor den unge ikke kan overskue det samme som tidligere.