Hvornår skal jeg bekymre mig?
Som forælder er det naturligt at bekymre sig, men man kan også bekymre sig for meget. Det er en balance, man skal være opmærksom på. Det vigtigste er, at du holder øje med barnets generelle trivsel.
Der findes ikke entydige regler for, hvornår der er grund til bekymring. Hvis dit barn er i mistrivsel, kan det handle om indre vanskeligheder som for eksempel identitet, seksualitet, psykiske vanskeligheder eller diagnoser, lavt selvværd og mange andre ting. Det kan også være problemer, der kommer udefra som for eksempel mobning, en svær skilsmisse, økonomiske vanskeligheder, psykisk sygdom eller misbrug i familien. Herunder finder du syv tegn, du kan holde øje med.
Hvis du kan se din teenager mistrives
Syv tegn du kan holde øje med
Søvn
God søvn og trivsel er tæt forbundet. God søvn handler blandt andet om, hvor lang tid barnet bruger på at falde i søvn og kvaliteten af søvnen. Søvnen bør være uforstyrret og sammenhængende vare i 8-10 timer. Hvis dit barn begynder at klage over, at det er svært at falde i søvn eller gennem længere tid (mere end tre uger) begynder at vågne meget tidligt og ikke kan falde i søvn igen, så er det en god idé at være opmærksom på barnets søvnmønster. Selvom det ikke behøver være et tegn på mistrivsel, kan det potentielt være en kilde til frustration for barnet.
Mad
Hvis dit barn har en god appetit og spiser som det plejer, er det et tegn på trivsel. Som forældre kan man holde øje med forandringer som appetitløshed, overspisning eller hvis barnet ofte klager over kvalme eller ondt i maven. Ligesom med søvnen skal det være en forandring gennem længere tid.
Hygiejne
Unge mennesker, der er i mistrivsel, slækker tit på hygiejnen. Det kan for eksempel være, at de ikke orker at gå i bad og vaske sig.
Koncentration
Evnen til at være opmærksom og holde fokus bliver svækket, når man er i mistrivsel. Teenagere er som udgangspunkt belastet rent hjernemæssigt, og det kan gøre det svært for en som forælder at få øje på forandringer. Hvis dit barn oplever, at det bliver sværere at koncentrere sig, kan det være, at dit barn ikke nævner det af sig selv, da det for mange ikke er et følsomt emne at tale om. Du kan også være opmærksom på, om dit barn glemmer mere end almindeligt.
Manglende livsglæde
Hvis dit barn tidligere har været rigtig glad for bestemte aktiviteter og pludselig ikke længere har lyst til at udføre dem eller deltage i dem, kan det også være et tegn, du skal være opmærksom på. . Det er vigtigt at holde øje med alle barnets arenaer: skolen, fritidsinteresser, digitale medier, computerspil og barnets sociale liv. Manglende livsglæde handler dybest set om ikke at kunne finde glæde i de ting, som barnet tidligere kunne nyde. Dit barn vil typisk isolere sig først i hjemmet og senere på sit værelse.
Humørsvingninger
Børn i puberteten har oftere humørsvingninger end andre, og det kan derfor være svært at vurdere, om der er grund til bekymring. Du oplever sikkert, at dit barn er mere kortluntet, nemmere bliver irriteret og ked af det. Det er helt normalt. Det, du skal være opmærksom på, er forandringer i graden af de humørsvingninger, du ser hos dit barn. Hvis du er vant til at blive mødt af himmelvendte øjne, når du beder dit barn om at rydde op efter sig, og reaktionen pludselig skifter til decideret vrede, kan det være tegn på, at der er noget der belaster dit barn mere end sædvanligt.
Socialt liv
Alle mennesker har brug for mindst én ven. Det er derfor ikke antallet af venner, dit barn ser, men mere hyppigheden af deres sociale aktiviteter, du skal kigge efter. Hvis dit barn er socialt, og du samtidig hører grin og snak fra værelset, er alt efter al sandsynlighed godt. Hvis dit barn ikke har lyst og overskud til at være sammen med jævnaldrende i en længere periode, kan det være et tegn på mistrivsel.
Hvis du er bekymret for dit barns trivsel, er første skridt at få skabt en god dialog