Hvad er ikke-ioniserende stråling?

Elektromagnetisk stråling er en fællesbetegnelse for bølger, der overfører energi via svingende elektriske og magnetiske felter.

Energien af elektromagnetisk stråling afhænger af bølgernes frekvens (et mål for bølgernes svingningshastighed), som man angiver i enheden Hertz (Hz). Ved 1 Hz forstår man 1 svingning per sekund, og ved en megahertz (MHz) er der 1 million svingninger per sekund. Jo højere bølgernes frekvens, des højere er den energi, der overføres.

Elektromagnetisk stråling omfatter alle naturligt forekommende såvel som menneskeskabte strålekilder, fra de lave frekvenser (højspænding, radiobølger, mikrobølger og lignende) til de høje frekvenser (røntgen- og gammastråling). 

Kategorien ikke-ioniserende stråling betegner den lavfrekvente og dermed lavenergetiske del af det elektromagnetiske spektrum. Ioniserende stråling betegner den højfrekvente del af spektret.

At stråling ioniserer, betyder at den slår elektroner ud af atomer og molekyler, hvilket ændrer deres kemiske egenskaber. Hvis dette sker i levende organismer, kan det føre til skader på dna-niveau. Derfor kan ioniserende stråling være skadeligt for mennesker.

For ikke-ioniserende stråling, som for eksempel radio- og mikrobølger, er frekvensen og dermed energien for lav til at kunne ødelægge genetisk materiale i bestrålede celler ved en direkte påvirkning.

Sundhedsstyrelsen foretager ikke selv studier, målinger eller forskning omhandlende ikke-ioniserende stråling som for eksempel radiobølger eller mikrobølger. Vi følger derfor resultaterne af international forskning samt anbefalinger sat af WHO og EU. Sundhedsstyrelsen har desuden et tæt samarbejde med relevante myndigheder i de øvrige nordiske lande.