xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Indsatser ved spastisk lammelse

Sundhedsstyrelsen udgiver national klinisk retningslinje om indsater ved spastisk lammelse (cerebral parese)

13 MAR 2014

Sundhedsstyrelsen udgiver national klinisk retningslinje om indsater ved spastisk lammelse (cerebral parese).

Den nationale kliniske retningslinje om cerebral parese giver anbefalinger om ni udvalgte fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser. Indsatserne skal ses som del af den samlede sundhedsfaglige indsats til målgruppen.

Følgerne af cerebral parese har ofte store konsekvenser for barnet, den unge og familien. Barnet/den unge og familien bruger ofte meget energi og tid på fysioterapi og ergoterapi. Derfor er det afgørende, at indsatserne baseres på den bedst tilgængelige viden og kliniske erfaringer.  

Dokumentation og viden

Sundhedsstyrelsen har således foretaget en meget bred indsamling af dokumentation, hvor den nationale og internationale forskning systematisk er gennemgået og vurderet, så anbefalingerne bygger på den bedst mulige viden. Denne viden er efterfølgende blevet sammenholdt med arbejdsgruppens kliniske erfaringer. Dette danner baggrund for anbefalingernes indhold. Anbefalingerne er såkaldt svage. Det skyldes hovedsagelig, at litteraturgennemgangen har vist, at der er begrænset forskning på området, og at den forskning, der findes, er af begrænset kvalitet.

Da der er er begrænset viden på området,  er Sundhedstyrelsens vurdering, at børn og unge i alle tilfælde må fagligt vurderes, så de tilbydes den indsats, de har behov for. Desuden bør de faglige kompetencer på feltet i højere grad end tidlige samles og koordineres. Endeligt vil det være nødvendigt at iværksætte forskning og systematiske evalueringer på området for at på at styrke høj faglig kvalitet i indsatsen på sigt.

Om anbefalingerne

Udgivelsen af disse anbefalinger skal således styrke en høj faglig indsats til målgruppen på tværs af faggrupper, sektører og kommunale skel.

Anbefalingerne har karakter af faglig rådgivning. Nogle anbefalinger støtter gængs praksis på området, mens andre peger på ændret praksis på området.

I Danmark lever 2.000-2.500 børn og unge under 18 år med cerebral parese. Cerebral parese skyldes en hjerneskade, som opstår før fødsel eller op til to år efter fødselen. Følgerne af cerebral parese kan betyde, at barnet kan få lette til svære fysiske og mentale funktionsevnenedsættelser.

Retningslinjen er målrettet fysioterapeuter og ergoterapueter samt øvrige fagpersoner, der arbejder med målgruppen, herunder planlæggere og beslutningstagere.

Links

National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese – 9 udvalgte indsatser (2014)