Brug af implantater
Sundhedsstyrelsen udsender en ny vejledning om lægers og tandlægers anvendelse af implantater
Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som læger og tandlæger skal udvise ved anvendelse af implantater i patientbehandlingen.
Vejledningen omfatter alle former for medicinsk udstyr, der er bestemt til enten:
- helt at skulle implanteres i det menneskelige legeme,
- at skulle erstatte en epiteloverflade eller øjets overflade ved et kirurgisk indgreb og forblive på plads efter indgrebet,
- delvis at skulle implanteres i det menneskelige legeme ved et kirurgisk indgreb og forblive på plads efter indgrebet i mindst tredive dage, som f.eks. en PEG-sonde og synlig K-tråd,
- eller er aktivt implantabelt medicinsk udstyr, eksempelvis en pacemaker.
Eksempler på implantater: Tandimplantat, brystimplantat og filler (permanent og ikke-permanent)
Regler for brug af nye implantattyper
Vejledningen beskriver regelsættene for, hvornår ibrugtagning af nye implantattyper og ny anvendelse af kendte implantattyper skal foregå som led i et forskningsprojekt, og hvornår det skal foregå med kvalitetskontrol.
Vejledningen understreger, at et implantat ikke må ikke tages i brug i den kliniske enhed, før der er foretaget en faglig afvejning og vurdering af, om implantatet er egnet til den påtænkte behandling i den pågældende kliniske enhed.
Det er den ledende overlæge eller tandlæge, der har det faglige ansvar for ibrugtagning af nye implantattyper på den enkelte afdeling. På private klinikker og hospitaler vil det være den virksomhedsansvarlige læge. Dette betyder, at hvis en læge eller tandlæge ønsker at tage en ny implantattype i brug i en klinisk enhed, skal den ledende overlæge eller tandlæge godkende ibrugtagningen af den nye implantattype.