xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Festivalkampagne mod stoffer

Euforiserende stoffer hører ikke sammen med musik. Det er budskabet i kampagnen Music Against Drugs som Sundhedsstyrelsen og Dansk live skyder i gang på sommerens festivaler.

28 MAJ 2014

I alt 14 festivaler henover sommeren og over 40 spillesteder bliver en del af kampagnen til efteråret. Formålet med kampagnen er at markere, at spillesteder og festivaler har en holdning mod stoffer, og at vi ønsker at hjælpe de unge med at sige nej til stoffer i festmiljøet. Kampagnen skal skabe synlighed om, at indtagelse af stoffer er en rigtig dårlig ide og at det er farligt og ulovligt.

Du oplever kun det halve, når du er helt væk

Musik kan give fantastiske oplevelser. På festivaler og til koncerter, hvor man sammen med vennerne bliver et med tonerne fra yndlingsbandet og fornemmer følelsen af lykke. Det er oplevelser for livet – hvis altså man får det hele med og ikke er væk i en rus.

Mindre druk – mere fest

Festivalkampagnen rummer også en kampagnen, Mindre druk – mere fest. Kampagnen er rettet mod de helt unge, deres forældre og udskænkningspersonalet, der opfordres til at overholde udskænkningsreglerne og passe på de unge. Der udleveres armbånd til unge over 18 år, så det er let at se, hvem der må få serveret alkohol.

Som forælder har man et ansvar for at tale med sin teenager om alle dele af festivaloplevelsen. Bring alkohol på banen og vær ikke bange for at sætte grænser. Undersøgelser viser, at det har en effekt.

Links

9 råd før din festival

Kampagneinformation til spillesteder og festivaler

Fakta om stoffer - hvor meget ved du?

Fakta om teenagere og alkohol