xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Patient indlagt på Hvidovre Hospital på mistanke om ebola

Hvidovre Hospital har indlagt en patient i højisolation på mistanke om ebolasmitte.

11 NOV 2014

Hvidovre Hospital har indlagt en patient i højisolation på mistanke om ebolasmitte. Hospitalet følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af ebolavirus sygdom, indtil diagnosen kan afkræftes/bekræftes. Der er en blodprøve på vej til analyse på Statens Serum Institut. Der forventes svar senere i aften. Sundhedsstyrelsen er i løbende kontakt med Hvidovre Hospital og følger op på situationen, så snart der er nye oplysninger i sagen.