xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Resultater fra puljen til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsen har sammenfattet resultater og erfaringer fra kommuner og regioners puljeprojekter om en forstærket indsats for patienter med kroniske sygdomme og angiver samtidig anbefalinger for den fortsatte indsats.

10 APR 2014

Sundhedsstyrelsen har sammenfattet resultater og erfaringer fra kommuner og regioners puljeprojekter om en forstærket indsats for patienter med kroniske sygdomme og angiver samtidig anbefalinger for den fortsatte indsats.

Sammenfatningen viser, at kommuner og regioner alle har arbejdet med forløbsprogrammer for KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Projekterne har haft fokus på rehabilitering og sygdomsspecifik patientuddannelse, tværsektorielt samarbejde og forskellige former for kompetenceudvikling. 

Sundhedsstyrelsen har samtidig med sammenfatningen udarbejdet oversigter over projekterne og udvalgte emneord, der beskriver projekternes indsatsområder. Sammenfatningen og oversigten over projekterne skal bidrage til at give kommuner og regioner et overblik over de gennemførte tiltag. Formålet er at vidensdele på tværs og finde inspiration til det fortsatte arbejde på området. 

Sammenfatningen supplerer puljeprojekternes egne slutrapporteringer og evalueringer samt den tematiske evaluering på tværs af udvalgte temaer blandt puljeprojekterne, som er udarbejdet af Implement Consulting Group i januar 2013 på opdrag af Sundhedsstyrelsen. 

I perspektiveringen angiver Sundhedsstyrelsens Styregruppe for kronisk sygdom sine anbefalinger for den fortsatte indsats for patienter med kronisk sygdom i Danmark og peger på  strategisk vigtige indsatsområder som implementering, stratificering, patientuddannelsesprogrammer, forløbskoordinering, borger-/  patient- og pårørendeinddragelse samt it-understøttelse med henblik på kvalitetssikring, konsolidering og videreudvikling af indsatserne.

Links

Sammenfatning af slutrapporteringer fra projekterne

Tematisk evaluering af indsatsen for patienter med kronisk sygdom 

Perspektivering

Sundhedsstyrelsen har i projektperioden udgivet publikationerne: 

  • Forløbsprogrammer for kronisk sygdom
  •  
  •  

    Egenbehandling ved kroniske sygdomme – anbefalinger, der understøtter udbredelse

    Endvidere er der udviklet en landsdækkende monitorering af kronisk sygdom