xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Redskaber

Brug systematiske redskaber til at understøtte det gode samarbejde med de pårørende.

Til at støtte det gode samarbejde mellem pårørende og personale i ældreplejen har vi udviklet nogle helt konkrete redskaber, du kan printe og bruge. Brug dem i samtalen med pårørende eller internt på et personalemøde i forbindelse med kompetenceudvikling, hvor redskaberne kan bruges til at træne bestemte situationer eller skabe en fælles refleksion.

Dialogkort til samarbejdet mellem pårørende og ældreplejen

Dialogkortene skal hjælpe jer som plejepersonale til at få berørt de vigtige emner i samtalen med de pårørende. På den måde kan I blive klar over de pårørendes ønsker og behov, drage nytte af deres viden om borgeren og få afstemt forventninger til hinanden.

Tre gode råd til arbejdet med pårørendepolitik

Vi har udarbejdet tre gode råd til jeres arbejde med at udvikle og implementere pårørendepolitik. De tre råd indeholder eksempler på, hvordan I kan omsætte jeres politik til praksis. 

Værdighedsredskaber

Vi har udviklet en række redskaber, som bl.a. kan bruges til at opnå en bedre forståelse af den enkelte borgers – eller pårørendes – ønsker og behov og derigennem hjælpe med at øge livskvaliteten og trivslen for den enkelte.

Videnscenter for Demens’ værktøjskasse

På vores hjemmeside finder du redskaber til det gode samarbejde med pårørende uanset sygdom eller funktionsnedsættelse. For at styrke samarbejde med pårørende til borgere med demens, kan I hente yderligere redskaber hos Nationalt Videnscenter for Demens.

Opdateret 30 JUN 2022