xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Antipsykotisk medicin og demens

En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotika til mennesker med demens med 50%

Mennesker med demens skal som udgangspunkt ikke have antipsykotika. Effekten af antipsykotisk behandling af mennesker med demens er i bedste fald beskeden og kan medføre alvorlige bivirkninger og øget dødelighed. Behandlingen kan desuden føre til yderligere svækkelse af de kognitive funktioner hos mennesker med demens og dermed yderligere svække deres evne til at kommunikere. Dette vanskeliggør samarbejde og med dette muligheden for at tilbyde relevant pleje, omsorg og behandling til mennesket med demens.

På grund af medicinens beroligende virkning, er det svært at identificere de underliggende årsager til mistrivslen, som kan være somatisk sygdom, bl.a. infektioner, medicinbivirkninger eller reaktioner på udækkede psykologiske og sociale behov.


Hvad kan man gøre i stedet for

Siden 2021 har en række kommuner, plejeenheder og sygehuse på forskellig vis arbejdet med at nedbringe forbruget af antipsykotika. Der tegner sig nu et tydeligere billede både af kompleksiteten i arbejdet og af, hvordan forbruget kan forebygges og nedbringes.

Når der arbejdes systematisk med non-farmakologiske indsatser og interventioner, personcentreret omsorg som tilgang, og når der er et tæt samarbejde mellem plejepersonale og den praktiserende læge, er forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens mindre.

Vi ved, at en række forhold har betydning:

  • ledelsesmæssig og fagligt fokus på at undgå brug af antipsykotisk medicin
  • faste aftaler og rammer for samarbejde på tværs af vagtlag, faggrupper, praktiserende læge eller plejehjemslæge samt evt. ældrepsykiatrien og sygehusafdelinger i forbindelse med indlæggelse
  • samarbejde med pårørende
  • bevidst holdning til at arbejde systematisk med personcentreret omsorg som tilgang til pleje og omsorg til mennesker med demens
  • struktureret mødeaktivitet til faglig refleksion og fælles faglig analyse af observationer ved ændret adfærd og mistrivsel.
  • medarbejderkontinuitet med fokus på at skabe gode relationer og færrest mulige skift/uro i omgivelser.
  • Iværksættelse af non-farmakologiske indsatser såsom døgnrytmeskemaer, individuelt tilpasset og bevidst anvendt sansestimulation, individuelt tilpassede aktiviteter efter kognitive ressourcer, interesser og fællesskaber så hverdagen er meningsfuld for den enkelte

Hvorfor undgå brug af antipsykotika

Ældre og især mennesker med demens er mere sårbare overfor bivirkninger af antipsykotisk medicin.

De mest sædvanlige bivirkninger ved brug af antipsykotika er sløvhed, svimmelhed, konfusion og øget appetit, neurologiske bivirkninger som rysten, muskelstivhed og faldtendens. Bivirkningerne vil variere afhængigt af præparat og dosis, men det vil typisk være den sløvende og dæmpende effekt på adfærden, som er baggrunden for ordination.

Hvornår er der indikation

Antipsykotisk behandling skal være sidste valg, når systematisk årsagsanalyse og non-farmakologiske interventioner er afprøvet uden effekt.

I særlige situationer kan antipsykotika medicin anvendes kortvarigt hvis:

  • patienten er til fare for sig selv eller andre
  • nødvendig behandling eller undersøgelse ikke kan gennemføres.
  • patienten er svært forpint af fysisk eller psykisk uro, angst eller skræmmende synshallucinationer.

Antipsykotika skal altid anvendes kortest mulig tid og med mindst mulig dosis.

Udvikling i forbruget

Det samlede nationale forbrug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens var i 2023 på 19 %. Samme niveau som i 2017, da Demenshandlingsplanen blev vedtaget.


Ca. ti kommuner har holdt forbruget på eller under 16 % i stort set alle år i perioden fra demenshandlingsplanen blev udgivet i 2017 og til 2023. Yderligere ca. fem kommuner har holdt sig på dette niveau i længere perioder over tre til fire år.


Fra 2015 til 2022 er der sket en nedgang i andelen af ældre borgere med demens, der er i længerevarende behandling (over 12 måneder) med antipsykotika købt på recept på 9,4 procentpoint. Tilsvarende er en større andel i kortvarig behandling (under tre måneder) i 2022 sammenlignet med 2015 (svarende til en stigning på 8,7 procentpoint). Andelen af ældre borgere med demens, som er i længerevarende behandling er dog fortsat høj i 2022 (ca. 58 pct.).


Opdateret 12 MAR 2025