Hvad kan man gøre i stedet for

Siden 2021 har en række kommuner, plejeenheder og sygehuse på forskellig vis arbejdet med at nedbringe forbruget af antipsykotika. Der tegner sig nu et tydeligere billede både af kompleksiteten i arbejdet og af, hvordan forbruget kan forebygges og nedbringes.

Når der arbejdes systematisk med non-farmakologiske indsatser og interventioner, personcentreret omsorg som tilgang, og når der er et tæt samarbejde mellem plejepersonale og den praktiserende læge, er forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens mindre.

Vi ved, at en række forhold har betydning:

• ledelsesmæssig og fagligt fokus på at undgå brug af antipsykotisk medicin
• faste aftaler og rammer for samarbejde på tværs af vagtlag, faggrupper, praktiserende læge eller plejehjemslæge samt evt. ældrepsykiatrien og sygehusafdelinger i forbindelse med indlæggelse
• samarbejde med pårørende
• bevidst holdning til at arbejde systematisk med personcentreret omsorg som tilgang til pleje og omsorg til mennesker med demens
• struktureret mødeaktivitet til faglig refleksion og fælles faglig analyse af observationer ved ændret adfærd og mistrivsel.
• medarbejderkontinuitet med fokus på at skabe gode relationer og færrest mulige skift/uro i omgivelser.
• Iværksættelse af non-farmakologiske indsatser såsom døgnrytmeskemaer, individuelt tilpasset og bevidst anvendt sansestimulation, individuelt tilpassede aktiviteter efter kognitive ressourcer, interesser og fællesskaber så hverdagen er meningsfuld for den enkelte

Hvorfor undgå brug af antipsykotika

Ældre og især mennesker med demens er mere sårbare overfor bivirkninger af antipsykotisk medicin.

De mest sædvanlige bivirkninger ved brug af antipsykotika er sløvhed, svimmelhed, konfusion og øget appetit, neurologiske bivirkninger som rysten, muskelstivhed og faldtendens. Bivirkningerne vil variere afhængigt af præparat og dosis, men det vil typisk være den sløvende og dæmpende effekt på adfærden, som er baggrunden for ordination.

Hvornår er der indikation

Antipsykotisk behandling skal være sidste valg, når systematisk årsagsanalyse og non-farmakologiske interventioner er afprøvet uden effekt.

I særlige situationer kan antipsykotika medicin anvendes kortvarigt hvis:

• patienten er til fare for sig selv eller andre
• nødvendig behandling eller undersøgelse ikke kan gennemføres.
• patienten er svært forpint af fysisk eller psykisk uro, angst eller skræmmende synshallucinationer.

Antipsykotika skal altid anvendes kortest mulig tid og med mindst mulig dosis.