Fakta om vaccination
Vaccination er effektiv sygdomsforebyggelse. Virkningen er langvarig, og vaccination forebygger både sygdom hos den enkelte og nedsætter smittespredningen i samfundet.
I alle lande anbefaler sundhedsmyndighederne, at børn bliver vaccineret mod sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader. I Danmark er det Sundhedsstyrelsen, der sammensætter vaccinationsprogrammerne.
Som følge af vaccinationer er sygdomme som polio og difteri udryddet i Danmark - men ikke på verdensplan. For at undgå smittespredning og holde sygdommene ude af landet, er det derfor vigtigt, at en stor andel af befolkningen bliver vaccineret.
Vacciners effekt
Historiske data viser meget tydeligt, at vacciner har en positiv effekt. Polio eller børnelammelse ramte fx op til 500 børn om året, før man indførte vaccine mod sygdommen i 1955.
Få år før vaccinen blev indført – i 1952/53 – havde Danmark oplevet en epidemi af polio, hvor 2.500 blev ramt af sygdommen, og hver 10. af de ramte døde eller fik varige mén. Siden vaccinen blev indført har vi haft ganske få tilfælde af polio – det seneste var i 1963.
Vaccinationsprogrammet har også stort set udryddet mæslinger i Danmark. Mæslinger er en meget smitsom sygdom og kan i sjældne tilfælde være livstruende. Året inden, vaccinen blev indført i 1987, blev over 23.490 danskere syge af mæslinger.
I dag ser vi sjældent sygdommen i Danmark, men på verdensplan er mæslinger fortsat en udbredt sygdom, og man kan derfor stadig blive smittet. For at undgå smittespredning er det derfor fortsat vigtigt at en stor del af den danske befolkning er vaccineret mod mæslinger.
Kriterier for indførelse af nye vacciner
Sundhedsministeren beslutter hvilke sygdomme, der skal vaccineres imod. Beslutningen sker på baggrund af et fagligt grundlag, som Sundhedsstyrelsen udarbejder.
Sundhedsstyrelsen laver løbende vurderinger af, om nye vacciner skal indføres i fx børnevaccinationsprogrammet. Vurderingen sker på baggrund af en faglig gennemgang, hvor Sundhedsstyrelsen gennemgår og undersøger en række aspekter.
Det gælder blandt andet en undersøgelse af vaccinens effekt og skadevirkninger, målgruppens holdning til at indføre vaccinen, fx forældres holdning til at lade deres børn vaccinere, etiske overvejelser og sundhedsøkonomiske konsekvenser.
Ud fra disse aspekter, laver Sundhedsstyrelsen en samlet vurdering af, om en vaccine bør indføres eller ej. I denne vurdering har det særlig betydning, om sygdommen, der vaccineres mod, er særlig alvorlig eller hyppig.
De seks aspekter
- Alvorlighed og hyppighed af sygdommen
Sygdommen, der vaccineres imod, skal have en vis alvorlighed og hyppighed for at retfærdiggøre, at der indføres en vaccination mod sygdommen i børnevaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsens udgangspunkt er, at sygdommen skal være alvorlig for det enkelte barn og derfor vigtig at forebygge.
- Bred erfaring med vaccinen blandt børn
Vaccinen skal være afprøvet på større grupper af børn for at sikre, at vaccinens virkning samt bivirkning er kendt blandt børn.
- Gavnlig virkning i forhold til eventuelle bivirkninger
Der skal være tilstrækkelig dokumentation for, at fordelene ved at vaccinere for en sygdom klart overstiger risikoen for bivirkninger.
- Forældres accept
Den nye vaccination skal være acceptabel for forældrene.
- Indpasning i vaccinationsprogrammet
Den nye vaccination skal kunne indpasses i det eksisterende børnevaccinationsprogram og må ikke påvirke de andre vaccinationer negativt.
- Samfundsøkonomi
Indførelse af vaccinen skal være samfundsøkonomisk rimelig. Udgiften til vaccination skal være rimelig, når den sammenholdes med den samfundsmæssige gevinst man som samfund får ud af, at beskytte for en given sygdom.
Faglig vurdering
Alvorligheden af sygdommen, man kan vaccinere imod, vejer tungt, når sundhedsmyndighederne overvejer at indføre en ny vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke at vaccinere imod en sygdom, blot fordi der findes en vaccine på markedet eller alene af samfundsøkonomiske hensyn.
Når sundhedsstyrelsen udarbejder en vurdering af, om en vaccination skal indføres, er det ofte udformet som en Medicinsk Teknologivurdering (MTV). Sundhedsstyrelsen kan også gennemføre en mindre omfattende vurdering af vaccination imod en ny sygdom. I disse tilfælde laves en mini-MTV eller et notat. Dette var bl.a. tilfældet i 2013, hvor Sundhedsstyrelsen lavede en vurderingen af vaccination imod meningokok C som en mini-MTV.
Læs Mini-MTV vedr. meningokok C
En stigende forekomst af en sygdom, der allerede vaccineres imod, kan også medføre, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at vaccinationsprogrammet skal justeres.
Overvågning af vaccinationsprogrammer
På Statens Serum Institut overvåger man tilslutningen til vaccinationsprogrammerne via Det Danske Vaccinationsregister og effekten af vaccination vurderes ved overvågning af de sygdomme, man vaccinerer imod.
Sundhedspersoner er desuden forpligtet til at registrere de vacciner, der gives til borgerne.
Vaccinationsovervågning - Statens Serum Institut
Overvågning af bivirkninger
Lægemiddelstyrelsen overvåger i et internationalt samarbejde bivirkningerne ved vacciner og anden medicin i Danmark. Læger har pligt til at indberette alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger.
Som borger kan du også selv indberette formodede, bivirkninger ved en vaccine. Du kan også finde information om vaccinens indhold og forventede bivirkninger. Du skal kende produktnavnet på den vaccine, du vil undersøge.
Vaccineleksikon (Statens Serum Institut)