Røgfrie nikotinprodukter: snus, nikotinposer mv.
Sundhedsstyrelsen bruger den samlede betegnelse ”røgfrie nikotinprodukter” eller ”røgfri nikotin” om alle røgfrie produkter, der indeholder nikotin, men som ikke er godkendt som et lægemiddel. Under denne samlebetegnelse er bl.a. snus og tyggetobak, der indeholder tobak og nikotin samt nikotinposer, der indeholder nikotin.
Fælles for produkterne er, at de indeholder nikotin af varierende grad og forskellige smage. Alle røgfrie nikotinprodukter er forbudt at sælge til mindreårige, og det er ikke tilladt at sælge snus i Danmark.
Der er 11,4 % af de 15-29-årige, der anvender røgfrie nikotinprodukter. Det vil sige, at mere end hver tiende ung i Danmark bruger røgfrie nikotin enten dagligt eller lejlighedsvist.
Udgivelser
Opdateret 05 JAN 2023