Tobak og nikotinprodukter
Der findes mange former for tobak på det danske marked. Cigaretter er den mest almindelige tobaksform. Men i de senere år er e-cigaretter (vapes) og røgfrie tobaks- og nikotinprodukter, som fx tyggetobak, snus og nikotinposer, blevet mere udbredte – særligt blandt unge.
WHO vurderer, at alle former for tobaksbrug er skadelige. Selv i sin naturlige form er tobak giftigt og indeholder kræftfremkaldende stoffer. Derfor mener WHO, at alle tobaksprodukter bør omfattes af de samme politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger som cigaretter.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke begynder at bruge nogen former for tobaks- eller nikotinprodukter, medmindre, der er tale om godkendt rygestopmedicin i forbindelse med rygeophør. Brug af rygestopmedicin bør altid ske under professionel vejledning og i en afgrænset periode.
Hvis man er begyndt at ryge, bruge e-cigaretter (vapes) eller røgfrie nikotinprodukter, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man får hjælp til at stoppe igen. Du kan få telefonrådgivning hos Stoplinien (80 31 31 31), forskellige former for onlinehjælp, eller man kan få et gratis rygestopkursus gennem sin kommune.
Den mest effektive metode til at holde op med at ryge – eller forblive røgfri – er en kombination af professionel rygestoprådgivning og godkendt rygestopmedicin. Men hver for sig er rådgivning og godkendt rygestopmedicin også gode metoder.
Læs mere om hjælp og rådgivning til ryge- og nikotinstop

Opdateret 19 JUL 2023