Fakta om e-cigaretter
E-cigaretter har været på markedet i Danmark siden 2008. Der er mange forskellige typer af e-cigaretter og e-væsker, og produkterne kan have meget forskelligt udseende og fungere forskelligt.
E-væskerne består af oftest propylenglycol eller glycerol eller en kombination af de to i forskellige mængdeforhold tilsat nikotin og/eller smagsstoffer.
Når man bruger e-cigaretter, inhaleres en ærosol (væskepartikler). Partiklerne fungerer som bærere for indholdsstofferne og deponeres forskellige steder i luftvejene afhængigt af deres størrelse. Jo mindre partikler, jo dybere ned i luftvejene kan de komme.
I e-cigaretter er det absolutte antal af kemikalier lavere og koncentrationen af kemikalier er generelt lavere end i cigaretter. Dog viser undersøgelser, at selvom man kender indholdet af stoffer i e-væsken, kan der være andre kemiske stoffer i e-væsken og i ærosolen, da der kan dannes nye kemiske forbindelser ved sammenblanding og ved opvarmning af e-væsker.
Nikotin
Nikotin er et kemisk stof, som udvindes fra tobaksplanten. Desuden findes syntetisk nikotin som fremstilles i laboratoriet. Syntetisk nikotin er kemisk identisk med nikotin fra tobaksplanten, og er lige så afhængighedsskabende.
Ved indånding af nikotinholdig ærosol fra e-cigaretter vil nikotinen nå blodbanen via mundslimhinden og luftvejene. Ved brug af e-cigaretter med nikotin kan man opnå lige så høje koncentrationer af nikotin i blodet som ved rygning.
Nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof. Nikotin stimulerer frigørelsen af signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin, som medfører en følelse af velbehag, og udvikler og vedligeholder afhængigheden.
Hjernen er først færdigudviklet i 25-års alderen, og børn og unges umodne hjerner er særligt følsomme for nikotin. Nikotinpåvirkning hos børn og unge kan påvirke hjernen, så der udvikles en kraftigere afhængighed, som er sværere at komme af med senere i livet.
Nikotinforgiftning
Nikotin er et særdeles farligt giftstof, der tidligere blev brugt som insektgift. Selv få milliliter af en nikotinholdig e-væske kan indeholde så meget nikotin, at det kan medføre alvorlig forgiftning og i værste fald død, hvis man f.eks. kommer til at drikke e-væsken eller får det på huden. Ved mistanke om nikotinforgiftning skal man straks søge læge.
Hos børn kan selv en meget lille dosis nikotin være dødelig. Et barn kan komme i kontakt med nikotin på forskellige måder, bl.a. ved at drikke e-væske, få e-væske på huden, spise cigaretter, skodder, nikotintyggegummi eller andet. Hvis børn har været i kontakt med nikotin skal man straks søge læge.
Glycerol og propylenglycol
Glycerol og propylenglycol er stoffer, der bruges i mange forskellige produkter, bl.a. rengøringsmidler, medicin, kosmetik og i mad. Glycerol og propylenglycol er vurderet til at være sikre at spise, men langtidseffekterne ved inhalation er ukendte. Som ærosol kan propylenglycol give irritation i øjne og øvre luftveje.
Ved høje temperaturer kan glycerol og propylenglycol omdannes til andre kemiske stoffer, f.eks. formaldehyd, som er kræftfremkaldende.
Smagsstoffer
Mange af de smagsstoffer, der benyttes i e-væsker, anvendes i madvareproduktionen, og er i USA vurderet som GRAS (Generally Recognized As Safe) af US. FDA (US. Food and Drug Administration). Risikoen er vurderet ud fra, at stoffet optages via mavetarmkanalen. Der findes over 7000 forskellige smagsstoffer på markedet, og der mangler generelt viden om, hvordan smagsstoffer påvirker helbredet, når de inhaleres. Smagsstoffet diacetyl, som findes i nogle e-væsker, er dog kendt for at kunne skade lungerne og forårsage den alvorlige irreversible lungesygdom bronkiolitis obliterans, hvor man får en forsnævring af de små luftveje.
Generelt kender man endnu ikke de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser ved at inhalere smagsstoffer.
Andre indholdsstoffer med mulig helbredsskadelig virkning:
- Flygtige organiske forbindelser, f.eks. formaldehyd
- Tungmetaller
- Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)
- Tobaksspecifikke nitrosaminer
Læs mere om, hvordan e-cigaretter kan påvirke helbredet
Rygestop
Der er ingen e-cigaretter eller genopfyldningsprodukter, der er godkendt som rygestopmiddel af Lægemiddelstyrelsen.
Der mangler fortsat forskning på området ift. effekten af e-cigaretter som rygestopmiddel sammenlignet med ingen behandling eller godkendte rygstopmidler. E-cigaretter kan bidrage til at fastholde afhængighed af nikotin og vanerne omkring rygning.
Ved ønske om rygestop, anbefaler Sundhedsstyrelsen at man bruger rygestopmidler, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og at man får professionel rygestoprådgivning.