Find inspiration
Du kan finde mere inspiration til styrkende øvelser og fysisk aktivitet på forskellige app's og hjemmesider. Se fx mere her:
Der er mange gode grunde til at komme op af sofaen og få brugt din krop noget mere. Dit humør bliver bedre, du får mere energi, og du forebygger en lang række sygdomme. Og al bevægelse tæller med - hvis bare du bliver forpustet af det.
Du gør noget godt for dig selv og din sundhed, når du mærker dit hjerte slå hurtigere. Når din puls stiger, og du bliver let forpustet. Og det er rigtig godt, hvis du også bliver så forpustet, at du har svært ved at tale imens. Det er individuelt, hvornår man bliver forpustet, men det er din krops tegn på, at den bliver udfordret på en god måde.
Det kræver hverken træningstøj eller medlemskab i fitnesscenteret. Det allervigtigste er, at du bare kommer i gang med at bruge din krop. Jo mere, du rører dig, jo bedre er det. Hvert skridt tæller, og det er aldrig for sent at komme i gang.
Tænker du sådan, er du ikke alene. Flere end 900.000 danske voksne rører sig alt for lidt hver dag. Og i en travl hverdag kan 30 minutter måske lyde af meget.
Men vidste du, at du ikke nødvendigvis skal ud og løbe 30 minutter hver dag? Lidt fysisk aktivitet ofte er bedre end ingenting, og alt tæller med. Hvis du gerne vil begynde at røre dig mere, kan du prøve at få de 30 minutter ind i din hverdag ved at tilføje nogle enkle gode vaner.
Alle har brug for pauser, hvor kroppen er i ro. Men meget af den tid, du bruger foran skærmen – på arbejdet eller hjemme – kan faktisk påvirke din trivsel og din sundhed negativt.
Det er derfor en god ide at erstatte noget af den tid, hvor du sidder eller ligger ned, med tid, hvor du bruger din krop.
Du kan fx lade bilen stå og tage cyklen til arbejde, bære dine tunge indkøbsposer hjem fra supermarkedet, gå en tur med hunden eller en ven, droppe elevatoren og gå op ad rulletrappen i stedet for at stå stille.
Når du danser rundt i stuen, squatter foran tv’et, leger vildt med dine børn, gør rent eller laver hårdt havearbejde, tæller det også med i de 30 minutter. Og jo mere du bevæger dig, jo bedre er det selvfølgelig for dig.
Nej, du behøver ikke løfte vægte og bænkpresse. Men det er vigtigt, at du styrker dine muskler og knogler mindst to gange om ugen, så din krop kan fungere så godt som muligt – også når der virkelig skal bruges kræfter. Ikke mindst når du bliver ældre.
Du kan nemt lave øvelser, hvor du bruger din egen kropsvægt og alle de store muskler. Det vil sige ben, baller, ryg, mave og arme. Og selvfølgelig tæller det også med i de 30 minutters bevægelse, som du gerne skal nå op på hver dag.
Kun fantasien sætter grænser, men du kan fx:
Du kan finde mere inspiration til styrkende øvelser og fysisk aktivitet på forskellige app's og hjemmesider. Se fx mere her: