Pneumokokvaccination
Pneumokokker (streptococcus pneumoniae) er en gruppe af bakterier, der har mange undertyper. En del af disse bliver man vaccineret mod i børnevaccinationsprogrammet. Vaccinationen mod pneumokokker gives sammen med vaccination mod difteri, -stivkrampe, -kighoste, -polio og Hib (DiTeKiPol-Hib vaccination) ved 3, 5 og 12 måneder.
De mest almindelige sygdomme, som forårsages af pneumokokker er akut mellemøre-, bihule- og lungebetændelse, som oftest ikke giver varige mén. Hvis bakterien spreder sig til blodbanen, kan sygdommen blive livstruende og forårsage blodforgiftning (sepsis) og/eller meningitis (hjernehindebetændelse). I begge tilfælde kan patienten være svært påvirket med bl.a. høj feber, påvirket almen tilstand, påvirket bevidsthed, lysoverfølsomhed, svær hovedpine og/eller nakkestivhed.
Før vaccinen blev indført i Danmark, var der hvert år ca. 20 tilfælde af meningitis og ca. 50 tilfælde af anden alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker hos børn under to år.
Om vaccinen
Vaccinen, som benyttes i børnevaccinationsprogrammet, indeholder bestanddele fra 13 forskellige pneumokok-undertyper. Man skal vaccineres tre gange i spædbarnsalderen for at være beskyttet mod langt de fleste af de pneumokok-undertyper som giver alvorlig sygdom. Det er i denne alder, at man er mest udsat for at blive alvorligt syg af pneumokokker.
Effekten af vaccinen aftager med alderen, men i takt med at man bliver ældre, forstærkes immunforsvaret, og det er derfor sjældent, at man udvikler alvorlig sygdom ved smitte med bakterien. Bivirkninger efter vaccination er rødme, hævelse og ømhed på indstiksstedet samt utilpashed og feber.