Bioaske
Træpiller og flis, der anvendes som biobrændsel på de danske kraft- og fjernvarmeværker, kan indeholde små mængder af den radioaktive isotop cæsium-137 (Cs-137), som hovedsageligt stammer fra udslippet i 1986 ved Tjernobyl kernekraftværket i Ukraine.
Indholdet i selve træet er så beskedent, at det er uden strålebeskyttelsesmæssig betydning, men ved afbrænding vil den radioaktive isotop koncentreres i asken, og det kan i nogle tilfælde betyde, at askeprodukterne eller dele af asken skal håndteres som radioaktivt materiale i henhold til gældende lovgivning om radioaktive stoffer.
I disse år foregår der en massiv omstilling af energiproduktion fra kul til biomasse, hvilket kan betyde, at de danske kraft- og fjernvarmeværker fremover skal forberede sig på håndtering, lagring og bortskaffelse af aske fra afbrænding af træ indeholdende Cs-137.
Ansvar for overholdelse af lovgivning
Det er kraft- og fjernvarmeværkerne, der har ansvaret for at overholde strålebeskyttelseslovgivningen. Værkerne skal derfor vide, om der er Cs-137 i asken, og i givet fald hvor meget, så det kan afdækkes, om indholdet er over eller under undtagelsesværdien, og dermed om asken er omfattet af strålebeskyttelseslovgivningen eller ej.
De værker, hvis aske indeholder Cs-137 over undtagelsesværdien, skal sørge for strålebeskyttelsen og sørge for de rette tilladelser til at opbevare, håndtere og bortskaffe asken.
Ansøgning om tilladelse til håndtering og opbevaring
Ansøgning om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til brug af radioaktive stoffer – herunder håndtering og opbevaring af bioaske med forhøjet indhold af Cs-137, jf. § 5 i bek. nr. 670/2019 skal indsendes elektronisk til Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) via sis@sis.dk.
Om Cs-137
Cs-137 findes ikke naturligt i miljøet, men dannes når uran spaltes i en reaktor på et kernekraftværk. Ved branden på Tjernobyl kernekraftværket i Ukraine i 1986 blev der sendt store mængder Cs-137 ud i miljøet. Nedfaldet af Cs-137 var størst i Ukraine og Hviderusland samt i dele af Finland, Sverige og Norge, mens nedfaldsmængderne i Danmark var betydeligt lavere.
Mængden af Cs-137 halveres hvert 30. år ved radioaktivt henfald, og Cs-137 findes derfor stadig i miljøet, særligt i områderne omkring Tjernobyl, men også i det mellemste Skandinavien.
De kemiske egenskaber for Cs-137 er sammenlignelige med kaliums. Planter og træer kan derfor optage Cs-137 under vækst. Derfor kan det forventes, at særligt træer fra områder, hvor nedfaldet af Cs-137 fra Tjernobyl var størst kan indeholde Cs-137.