Maksimale ventetider ved kræft og hjertesygdom
Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling, hvis der er mistanke om kræft eller bestemte hjertesygdomme.
Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling, hvis der er mistanke om kræft eller mistanke om bestemte hjertesygdomme, der skyldes åreforkalkning af hjertets kranspulsårer (forsnævring af de blodkar, der forsyner hjertet med blod). Disse regler hedder maksimale ventetider og er patientrettigheder.
De maksimale ventetider skal bl.a. sikre, at du udredes og behandles hurtigt. De maksimale ventetider er en pligt for regionen til at afsøge udrednings- eller behandlingstilbud i ind- og udland for at sikre, at du i videst muligt omfang modtager udredning og behandling inden for de maksimale ventetider.
De maksimale ventetider gælder uanset, om du er i et pakkeforløb for kræft eller ej.
Der gælder både regler for, hvor længe du må vente på undersøgelse, behandling og efterbehandling.
De maksimale ventetider er forskellige, alt efter om der er tale om kræft- eller hjertesygdom. Eksempelvis er den maksimale ventetid til udredning (første undersøgelsesdag) 14 kalenderdage fra den dag, sygehuset har modtaget din læges henvisning, til din udredning (undersøgelse) starter, hvis der er mistanke om kræft. Se alle tidsangivelserne i figurerne nedenfor.
Regionen er ansvarlig for overholdelse af de maksimale ventetider
Det er den enkelte region, som er ansvarlig for at tilbyde patienter med bopæl i regionen udredning og behandling inden for de fastsatte maksimale ventetider.
Regionen har handlepligt. Det betyder, at hvis du på eget sygehus ikke kan få tid til udredning eller behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, så skal regionen aktivt sørge for, at du tilbydes henvisning til et andet sygehus (i anden region, privathospital her i landet eller udenlandsk sygehus), der kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid. Det er altså ikke nok, at du blot informeres om at ventetiderne ikke kan overholdes.
Hospitalet skal have dit samtykke, før de må viderehenvise dig til et konkret tilbud på et andet sygehus.
Hvis det ikke er muligt for bopælsregionen at tilbyde udredning eller behandling inden for de maksimale ventetider, skal regionen meddele dette til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker, at Sundhedsstyrelsen overtager handlepligten.
Herefter vil Sundhedsstyrelsen vurdere, om regionen udtømmende har afsøgt relevante muligheder for udredning eller behandling i ind- og udland. Hvis dette er tilfældet, overtager Sundhedsstyrelsen handlepligten og informationen til patienten og skal så forsøge at finde et tilbud i ind- eller udland indenfor de maksimale ventetider.
Hvis det heller ikke er muligt for Sundhedsstyrelsen at finde en tid inden for de maksimale ventetider, skal du hurtigst muligt have besked og information om, at du nu selv har ret til at finde et udredning- eller behandlingstilbud.
Er du i tvivl?
Hvis du i dit behandlingsforløb oplever at vente længere, end de maksimale ventetider foreskriver, eller du er i tvivl, om reglerne er overholdt, har du flere muligheder. Du kan
- Kontakte den afdeling, du er henvist til.
- Kontakte patientvejlederen på det sygehus, du skal udredes eller behandles på.
- Kontakte din egen læge, som også har mulighed for at tage kontakt til den afdeling, du er henvist til.
Hvornår gælder maksimale ventetider ikke?
Maksimale ventetider er en patientrettighed. Det betyder, at de er skrevet ind i sundhedsloven (paragraf 88). Reglerne beskrives nærmere i bekendtgørelsen og vejledningen om maksimale ventetider.
Hvis fx dit helbred gør, at en undersøgelse eller behandling skal udskydes, gælder de maksimale ventetider ikke. Det kan fx være, at du har andre sygdomme, som der først skal håndteres, eller at du skal have lavet en undersøgelse, der ikke kan sættes i gang, før lægen har resultatet fra en tidligere undersøgelse.
De maksimale ventetider træder også ud af kraft, hvis du takker nej til en tilbudt tid på hospitalet, der ligger inden for den maksimale ventetid. Hospitalet skal dog tilbyde dig en dato hurtigst muligt efter.
De maksimale ventetider omfatter heller ikke kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation samt hudkræft (dog gælder de maksimale ventetider for modermærkekræft).
Undtagelser for indberetningspligt vedrørende helbredsmæssige forhold og patientønsker
Kravet om, at de enkelte regioner månedligt skal indberette hændelser til Sundhedsstyrelsen, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt, blev iværksat af Sundhedsstyrelsen i januar 2012 på baggrund af den daværende sundhedsministers beslutning. Indberetningspligten gælder alle hændelser, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt.
Der vil være tilfælde, som vedrører helbredsmæssige forhold og patientønsker, hvor reglerne vil være overholdt, selvom patienten ikke får tilbudt behandling inden for de maksimale ventetider. Der kan f.eks. være tale om, at patienten har anden samtidig sygdom (komorbiditet), som skal behandles, før det er lægefagligt forsvarligt at tilbyde behandling for patientens kræftsygdom. Der skal i alle tilfælde foretages en løbende lægefaglig revurdering af patientens tilstand og forhold, således at der kan gives tilbud om behandling inden for reglerne om maksimale ventetider, når patientens helbredstilstand tillader det.
Derudover kan patienten ønske at udsætte udredning eller behandling, selvom der er tilbudt en tid inden for de maksimale ventetider. Patienten har ikke ret til at få en ny tid inden for den maksimale ventetid, men skal tilbydes en ny tid hurtigst muligt. I disse tilfælde, skal regionen ikke indberette overskridelsen til Sundhedsstyrelsen.
Har regionen imidlertid jfr. reglerne i bekendtgørelsen § 8 stk. 1 tilbudt patienten at henvise til behandling på andet sygehus, men ønsker patienten ikke at blive henvist, og samtykker patienten samtidigt til behandlingstilbuddet på bopælsregionens sygehus, trods overskridelse af de angivne maksimale ventetider, så er reglerne om de maksimale ventetider overholdt.
Læs mere om maksimale ventetider
Maksimale ventetider er en patientrettighed. Det betyder, at de er skrevet ind i sundhedsloven (paragraf 88). Reglerne beskrives nærmere i bekendtgørelsen og vejledningen om maksimale ventetider.
Bekendtgørelse om maksimale ventetider beskriver retten til, at udrednings- eller behandlingsforløb igangsættes inden for en bestemt tidsperiode. De maksimale ventetider ved kræftsygdom fremgår af §2 i bekendtgørelsen. Maksimale ventetider ved visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom fremgår af §3 i samme bekendtgørelse.
Reglerne om de maksimale ventetider uddybes i Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme.
Maksimale ventetider ved kræft
- Der må maksimalt gå 14 kalenderdage fra sygehuset modtager henvisningen, til din undersøgelse (udredning) starter.
- (Du skal have besked om datoen for udredningsstart inden 8 hverdage/11 kalenderdage.)
- Der må maksimalt gå 14 kalenderdage fra din undersøgelse (udredning) er afsluttet, og du har takket ja til tilbud om behandling, til din behandling starter.
- Der må maksimalt gå 28 dage fra sygehuset modtager henvisning til behandling, til du starter behandling.
- Hvis du skal have efterbehandling (fx medicinsk behandling efter operation eller strålebehandling), må der gå maksimalt 14 dage, fra henvisningen til efterbehandlingen er modtaget, og du har takket ja, til du starter din efterbehandling.
Læs mere i bekendtgørelse og vejledning.
Maksimale ventetider ved påvist venstre hovedstammesygdom
- Der må gå maksimalt 10 kalenderdage, fra du takker ja til den tilbudte behandling, til din behandling starter.
- Der må gå maksimalt 14 dage, fra sygehuset modtager henvisningen til behandling, til din behandling starter.
Læs mere i bekendtgørelse og vejledning.
Maksimale ventetider ved dokumenteret ustabil angina pectoris
- Der må gå maksimalt 14 kalenderdage, fra du takker ja til den tilbudte behandling, til din behandling starter.
- Der må gå maksimalt 21 kalenderdage, fra henvisning efter afsluttet undersøgelse (udredning) er modtaget, til din behandling starter.
Læs mere i bekendtgørelse og vejledning.
Maksimale ventetider efter blodprop i hjertet
- Der må gå 21 kalenderdage fra du takker ja til den tilbudte behandling, til din behandling starter
- Der må gå maksimalt 35 kalenderdage fra henvisning efter afsluttet undersøgelse (udredning) er modtaget, til din behandling starter.
Spørgsmål og svar
1. Hvorfor er der forskel på tal om, hvor mange overskridelser af reglerne om maksimal ventetider, Sundhedsstyrelsen får indberettet fra regionerne, og andre tal om, hvor mange der venter udover 14 dage?
Det er forskel på tallene, fordi der tælles noget forskelligt. De opgørelser, Sundhedsstyrelsen får, viser antallet af overskridelser af reglerne, mens de andre tal – udover overskridelserne – også indeholder de lovlige undtagelser fra reglerne, hvor ventetiden ikke kan overholdes. Undtagelserne fra reglerne er enten, at patienten ikke ønsker den hurtige kræftbehandling, eller at behandlingen vurderes af en læge at måtte vente længere tid.
2. Hvad kan grundene være til, at patienter ikke ønsker en tilbudt hurtig kræftbehandling?
Der kan være flere grunde til at patienter vælger at udskyde en tid til udredning eller behandling. Det kan f.eks. være at den enkelte har brug for mere betænkningstid, før man kan tage et endeligt valg om behandling. Det kan også være, at man ønsker at undersøge andre behandlingsmuligheder. Nogle kan prioritere andre livsaspekter, såsom familie, personlige mål mv.
3. Hvad kan grundene være til, at en læge vurderer, at kræftbehandlingen skal vente længere tid, end reglerne om de maksimale ventetider som udgangspunkt siger?
Det kan fx skyldes, at der først skal foretages en afgørende undersøgelse, eller at patientens tilstand først skal stabiliseres med behandling af en anden sygdom (måske på grund af dårligt hjerte). Sandsynligheden for længere ventetid stiger dermed for ældre mennesker, og for dem, der har flere behandlingskrævende sygdomme (multisygdom). Risikoen for kræft og andre sygdomme stiger med alderen. Med udviklingen i befolkningen, hvor flere lever længere end tidligere, må det derfor forventes, at det kan blive sværere at foretage nogle typer af kræftbehandling inden for 14 dage, som reglerne foreskriver.
4. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg oplever at vente længere tid end de angivne tider?
Hvis du er patient eller nær pårørende til en kræftpatient, som er omfattet af reglerne om maksimale ventetider, hvor personalet fortæller, at du må vente længere, så spørg hvorfor du må vente, hvilke helbredsmæssige konsekvenser det kan få, og hvilke alternativer de kan tilbyde. Hvis du ikke får tilfredsstillende svar, så kan du – eller dine pårørende – kontakte lederen af afdelingen eller sygehusets patientvejleder med de samme spørgsmål. Mere information kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
5. Hvad kan der ske, hvis jeg skal vente længere på min kræftbehandling- hvem kan jeg tale med om det?
Hvis du som patient i kræftbehandling er i tvivl om, hvad der kan ske ved, at du skal vente længere end reglerne om maksimale ventetider tilsiger, så spørg personalet om, hvorfor du må vente, hvilke helbredsmæssige konsekvenser det kan få, og hvilke alternativer de kan tilbyde. Hvis du ikke får tilfredsstillende svar, så kan du – eller dine pårørende – kontakte lederen af afdelingen eller sygehusets patientvejleder med de samme spørgsmål. Mere information kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
6. Hvad sker der lige nu med de patienter, der er berørt af længere ventetider på en operation?
Regionerne er forpligtet til at behandle patienter, som er omfattet af reglerne om maksimale ventetider. Hvis sygehuset selv har udfordringer med at overholde reglerne, skal de give berørte patienter alternative behandlingstilbud et andet sted i landet eller eventuelt i udlandet. Som hovedregel overholder regionerne reglerne om maksimale ventetider. Der er lovlige undtagelser, hvis en patient selv ønsker et senere behandlingstidspunkt end det tilbudte, eller hvis en læge vurderer, at der er faglige grunde til en senere behandling. Erfaringsmæssigt kan der i få tilfælde ske en overskridelse af reglerne om maksimale ventetider, hvis der fx er ekstra mange patienter, som skal behandles på samme tid. Normalt er overskridelserne ganske få dage og uden betydning for helbred eller prognose.
7. Hvorfor indberetter regionerne ikke alle tal for ventetider ved kræftbehandling?
Regionerne er forpligtede til at indberette til Sundhedsstyrelsen hver måned, hvis de overskrider reglerne om maksimale ventetider. De skal ikke indberette, hvis de har patienter, som er undtaget fra reglerne. Undtaget betyder her enten, at patienten ikke ønsker den hurtige kræftbehandling, eller at der er læge som har vurderet, at der er en faglig årsag til at behandlingen ikke kan foretages inden for 14 dage. Det kan f.eks. være, at der først skal foretages en afgørende undersøgelse, eller at patientens tilstand først skal stabiliseres med behandling af en anden sygdom (måske på grund af dårligt hjerte). I disse tilfælde er reglerne ikke overskredet, og de skal ikke indberettes. Uanset indberetninger eller ej er regionerne forpligtet til at arbejde for at overholde reglerne. Derfor skal de også selv løbende holde øje med, om der er udfordringer med ventetiderne og gribe ind, hvis der er tegn på det.
8. Kan regionerne indberette udfordringer på kræftområdet på andre måder end via ventetiderne
Regionerne registrerer løbende tal for hvordan det går på kræftområdet, som indgår i en national monitorering af pakkeforløbene på kræftområdet, der bliver udgivet hvert kvartal af Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Desuden er der møder mindst hvert kvartal mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne i Sundhedsstyrelsens Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, hvor regionerne orienterer om udfordringer med kapacitet og ventetider.
9. Kan jeg se et sted i min journal, om jeg skal vente længere end de maksimale ventetider?
Hvis du er patient i kræftbehandling, der er omfattet af reglerne om maksimale ventetider, og du har fået at vide af personalet, at du må vente længere end de maksimale ventetider, så skal lægen dokumentere det i din journal. Din journal kan du få adgang til ved at spørge personalet, eller du kan læse den på sundhed.dk. Få eventuelt personalet eller dine nærmeste pårørende til at hjælpe.
10. Hvor kan jeg læse reglerne og tjekke, at de informationer jeg får om ventetider er korrekte?
Du kan læse om reglerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, eller du kan spørge personalet på afdelingen, hvor du bliver behandlet. Hvis du ikke synes, at du får den rette information på den måde, kan du kontakte en patientvejleder på sygehuset. Få eventuelt personalet eller dine nærmeste pårørende til at hjælpe. Personalet og patientvejlederen er forpligtet af loven til at oplyse korrekt om reglerne og ventetiderne.