Maksimale ventetider ved kræft og bestemte hjertesygdomme
Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling, hvis der er mistanke om kræft eller bestemte hjertesygdomme.
Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling, hvis der er mistanke om kræft eller mistanke om bestemte hjertesygdomme, der skyldes åreforkalkning af hjertets kranspulsårer (forsnævring af de blodkar, der forsyner hjertet med blod). Disse regler hedder maksimale ventetider og er patientrettigheder.
De maksimale ventetider skal bl.a. sikre, at du udredes og behandles hurtigt. De maksimale ventetider er en pligt for regionen til at afsøge udrednings- eller behandlingstilbud i ind- og udland for at sikre, at du i videst muligt omfang modtager udredning og behandling inden for de maksimale ventetider.
De maksimale ventetider på kræftområdet gælder uanset, om du er i et pakkeforløb for kræft eller ej.
Der gælder både regler for, hvor længe du må vente på undersøgelse, behandling og efterbehandling.
De maksimale ventetider er forskellige, alt efter om der er tale om kræft- eller hjertesygdom. Eksempelvis er den maksimale ventetid til udredning (første undersøgelsesdag) 14 kalenderdage fra den dag, sygehuset har modtaget din læges henvisning, til din udredning (undersøgelse) starter, hvis der er mistanke om kræft.
Tidsangivelser
Se alle tidsangivelserne i figurerne:
Dokumenteret ustabil angina pectoris
Angina pectoris-smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt
Påvist venstre hovedstammesyndrom
Regionen er ansvarlig for overholdelse af de maksimale ventetider
Det er den enkelte region, som er ansvarlig for at tilbyde patienter med bopæl i regionen udredning og behandling inden for de fastsatte maksimale ventetider.
Regionen har handlepligt. Det betyder, at hvis du på eget sygehus ikke kan få tid til udredning eller behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, så skal regionen aktivt sørge for, at du tilbydes henvisning til et andet sygehus (i anden region, privathospital her i landet eller udenlandsk sygehus), der kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid. Det er altså ikke nok, at du blot informeres om, at ventetiderne ikke kan overholdes.
Realistisk tilbud
Der skal være tale om et realistisk tilbud om at blive henvist til udredning eller behandling på andet sygehus. Med realistisk tilbud forstås ikke, at det er en konkret tid på et andet sygehus, der skal tilbydes, og at eksempelvis en operationstid er fastsat og booket, men et tilbud om at finde en tid på et andet sygehus, hvor der er en realistisk forventning til, at du kan tilbydes en tid inden for maksimale ventetider.
Henvisning til andet sygehus skal ikke ske med mindre, at du ønsker det, og derfor reserveres udrednings- eller behandlingstid på et andet sygehus heller ikke før, du har samtykket til henvisning til andet sygehus.
Det allerede tilbudte tidspunkt for udredning eller behandling på eget sygehus skal fastholdes, indtil det er afklaret, om der kan henvises til hurtigere tilbud på andet sygehus.
Hospitalet skal have dit samtykke, før de må viderehenvise dig til et konkret tilbud på et andet sygehus.
Overdragelse af handlepligt til Sundhedsstyrelsen
Hvis bopælsregionen ikke kan finde en tid til udredning eller behandling inden for den maksimale ventetid på et andet offentligt sygehus, på et privat sygehus eller i udlandet, kan handlepligten overdrages til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten giver sit samtykke til det. Herefter skal Sundhedsstyrelsen forsøge at finde en tid inden for den maksimale ventetid her i landet eller i udlandet.
En forudsætning for, at handlepligten kan overdrages til Sundhedsstyrelsen er, at regionen har afsøgt alle muligheder for den konkrete behandling i Danmark og i udlandet. Sundhedsstyrelsens afsøgning af muligheder vil tage udgangspunkt i den afsøgning, regionen har foretaget. Sundhedsstyrelsen vil genbesøge de afsøgte muligheder med forespørgsel om muligheden for at de pågældende sygehuse kan starte behandlingen for den konkrete patient inden for den maksimale ventetid.
Kan Sundhedsstyrelsen heller ikke finde en tid inden for den maksimale ventetid, har patienten selv mulighed for, under visse betingelser, at finde en tid inden for den maksimale ventetid på et sygehus i Danmark eller udlandet.
Er du fagperson, kan du læse om arbejdsgangen for overdragelse af handlepligten her:
Handlepligt ved kapacitetsudfordringer i forhold til maksimale ventetider
Er du i tvivl?
Hvis du i dit behandlingsforløb oplever at vente længere, end de maksimale ventetider foreskriver, eller du er i tvivl, om reglerne er overholdt, har du flere muligheder. Du kan
- Kontakte den afdeling, du er henvist til.
- Kontakte patientvejlederen på det sygehus, du skal udredes eller behandles på.
- Kontakte din egen læge, som også har mulighed for at tage kontakt til den afdeling, du er henvist til.
Hvornår gælder maksimale ventetider ikke?
Maksimale ventetider er en patientrettighed. Det betyder, at de er skrevet ind i sundhedsloven (paragraf 88). Reglerne beskrives nærmere i bekendtgørelsen og vejledningen om maksimale ventetider.
Hvis fx dit helbred gør, at en undersøgelse eller behandling skal udskydes, gælder de maksimale ventetider ikke. Det kan fx være, at du har andre sygdomme, som der først skal håndteres, eller at du skal have lavet en undersøgelse, der ikke kan sættes i gang, før lægen har resultatet fra en tidligere undersøgelse.
De maksimale ventetider træder også ud af kraft, hvis du takker nej til en tilbudt tid på hospitalet, der ligger inden for den maksimale ventetid. Hospitalet skal dog tilbyde dig en dato hurtigst muligt efter.
De maksimale ventetider omfatter heller ikke kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation samt hudkræft (dog gælder de maksimale ventetider for modermærkekræft).
Undtagelser for indberetningspligt vedrørende helbredsmæssige forhold og patientønsker
Kravet om, at de enkelte regioner månedligt skal indberette hændelser til Sundhedsstyrelsen, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt, blev iværksat af Sundhedsstyrelsen i januar 2012 på baggrund af den daværende sundhedsministers beslutning. Indberetningspligten gælder alle hændelser, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt^.
Der vil være tilfælde, som vedrører helbredsmæssige forhold og patientønsker, hvor reglerne vil være overholdt, selvom patienten ikke får tilbudt behandling inden for de maksimale ventetider. Der kan f.eks. være tale om, at patienten har anden samtidig sygdom (komorbiditet), som skal behandles, før det er lægefagligt forsvarligt at tilbyde behandling for patientens kræft- eller hjertesygdom.
Der skal i alle tilfælde foretages en løbende lægefaglig revurdering af patientens tilstand og forhold, således at der kan gives tilbud om behandling inden for reglerne om maksimale ventetider, når patientens helbredstilstand tillader det.
Derudover kan patienten ønske at udsætte udredning eller behandling, selvom der er tilbudt en tid inden for de maksimale ventetider. Patienten har ikke ret til at få en ny tid inden for den maksimale ventetid, men skal tilbydes en ny tid hurtigst muligt. I disse tilfælde, skal regionen ikke indberette overskridelsen til Sundhedsstyrelsen.
Har regionen imidlertid jævnfør reglerne i bekendtgørelsen § 8 stk. 1 tilbudt patienten at henvise til behandling på andet sygehus, men ønsker patienten ikke at blive henvist, og samtykker patienten samtidigt til behandlingstilbuddet på bopælsregionens sygehus, trods overskridelse af de angivne maksimale ventetider, så er reglerne om de maksimale ventetider overholdt.
^Regionerne har til og med 2023 månedligt indberettet overskridelser af reglerne om de maksimale ventetider til Sundhedsstyrelsen for både kræft- og hjerteområdet. Fra 2024 indberetter regionerne fortsat eventuelle overskridelser af reglerne på hjerteområdet, mens kræftområdet overvåges via en ny indberetningsmodel.
Om reglerne
Sundhedsloven §88
Maksimale ventetider er en patientrettighed. Det betyder, at de er skrevet ind i Sundhedsloven § 88.
Reglerne beskrives nærmere i bekendtgørelsen og vejledningen om maksimale ventetider.
Bekendtgørelsen
Bekendtgørelse om maksimale ventetider beskriver retten til, at udrednings- eller behandlingsforløb igangsættes inden for en bestemt tidsperiode.
§ 2 og § 3
De maksimale ventetider ved kræftsygdom fremgår af §2 i bekendtgørelse om maksimale ventetider.
Maksimale ventetider ved visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom fremgår af §3 i bekendtgørelse om maksimale ventetider.
Vejledningen
Reglerne om de maksimale ventetider uddybes i Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme.