Kræftplan V

Oplægget til Kræftplan V giver input til, hvordan sundhedsvæsenet kan møde befolkningens behov på gode, relevante måder i de forskellige dele af patientforløbene i fremtiden. Det faglige oplæg bygger videre på arbejdet fra de 4 tidligere kræftpakker.

I dag overlever langt flere danskere med kræft end for 25 år siden, da den første kræftplan blev lanceret. Det er en stor sundhedsmæssig milepæl, men det stiller også nye krav til sundhedsvæsenet, og hvordan vi hjælper kræftpatienter bedst muligt i forhold til de ændrede behov.

Mange flere lever med og efter en kræftdiagnose. Samtidig vil antallet af kræfttilfælde stige fremover, fordi vi er blevet bedre til at stille kræftdiagnoser og behandle dem, og fordi vi bliver ældre.

Sundhedsstyrelsen kommer i Fagligt oplæg til Kræftplan V med anbefalinger til, hvordan en kommende kræftplan kan videreudvikle kræftområdet i forlængelse af de fremskridt, der er sket de seneste årtier.

Fagligt oplæg til Kræftplan V indeholder 11 konkrete anbefalinger, det er bl.a. anbefalinger til mere individuelt tilrettelagte patientforløb, styrkede sundhedstilbud og øget kvalitet ved brug af ny viden og teknologi til gavn for den enkelte patient.

Tre hovedtemaer for fremtidens kræftindsats

Det faglige oplæg har fokus på en styrket kræftindsats inden for tre centrale temaer:

1. Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene
   Sundhedsstyrelsen anbefaler en mere skræddersyet tilgang til kræftforløb inden for rammerne af kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Tilgangen baseres på faglig viden om, hvilke patientgrupper der kan have helbredsmæssig gavn af differentierede forløb. Og hvor borgerne inddrages mere aktivt i beslutninger om deres forløb. Det skal forbedre både behandlingen og livskvaliteten – også efter kræftsygdom.

2. Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene
   Sundhedsstyrelsen anbefaler at styrke kvaliteten og tilgængeligheden af indsatser og støtte gennem hele kræftforløbet, herunder indsatser efter endt kræftbehandling eller ved langvarig behandling, fx senfølge- og rehabiliteringstilbud. Samtidig skal opfølgningen i højere grad forankres tæt på borgeren og borgerens egen læge.
   
   
3. Udvikling af kvalitet i indsatsen
   Sundhedsstyrelsen anbefaler at styrke kvaliteten i kræftbehandlingen ved at udnytte nye teknologiske og behandlingsmæssige muligheder. Samtidig bruges sundhedsdata til at højne kvaliteten i indsatsen overfor borgeren. Det gælder både i forhold til tidlig opsporing og behandling, hvor bl.a. brugen af kunstig intelligens rummer et stort potentiale.

Faktaark

Faktaark til Kræftplan V

Fagligt oplæg

Fagligt oplæg til Kræftplan V

Kommissorium

Kommissorium for fagligt oplæg til Kræftplan V

Proces og organisering

Arbejdet med det faglige oplæg har været tilrettelagt i tre faser:

• Fase 1. Fastlæggelse af undersøgelsesområdet og udfordringsbilledet (december 2023 - januar 2024)
• Fase 2. Etablering af vidensgrundlag og mulige initiativer (februar 2024 - maj 2024)
• Fase 3. Udarbejdelse af samlet fagligt oplæg (maj 2024 - oktober 2024)

Følgegruppe

Kommissorium for følgegruppen til Kræftplan V

Sundhedsstyrelsen har nedsat en følgegruppe til arbejdet med det faglige oplæg. Der har været seks møder i processen.

Møder

• 1. møde: 30. januar 2024
• 2. møde: 3. april 2024 - formål: kvalificering af vidensgrundlag og konturerne af ønskede fremtidige udviklinger
• 3. møde: 6. juni 2024 - formål: kvalificering af vidensgrundlag og mulige initiativer
• 4. møde: 28. august 2024 - formål: kvalificering af udkast til samlet rapport om det faglig oplæg til Kræftplan V
• 5. møde: 8. oktober 2024 – formål: drøftelse af skriftlige kommentarer fra følgegruppen
• 6. møde: 13. november 2024 – formål: drøftelse af hovedlinjerne i oplægget

Referat fra 1. møde i følgegruppe for fagligt oplæg til Kræftplan V (30. januar 2024)

Referat fra 2. møde i følgegruppe for fagligt oplæg til Kræftplan V (3. april 2024)

Referat fra 3. møde i følgegruppe for fagligt oplæg til Kræftplan V (6. juni 2024)

Referat fra 4. møde i følgegruppe for fagligt oplæg til Kræftplan V (28. august 2024)

Mellem møderne i følgegruppen har Sundhedsstyrelsen etableret et vidensgrundlag til beskrivelse af udfordringsbilledet og forslag til mulige initiativer til fremtidssikring af kræftområdet.

Sundhedsstyrelsen har rakt ud til videnspersoner i faglige miljøer, driftsorganisationer, foreninger mv. med henblik på at de kunne bidrage med viden om patientforløb og tværgående temaer.

Sundhedsstyrelsen har blandt andet holdt møder med videnspersoner fra:

• Patientforeninger, herunder Kræftens Bekæmpelse og Senfølgeforeningen 
• Faglige selskaber, der repræsenterer henholdsvis læger, herunder alment praktiserende læger, sygeplejersker, sundheds- og omsorgsmedarbejdere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer,  diætister, socialrådgivere m.fl.  
• Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
• Fagforeninger og interesseorganisationer, fx Danske Regioner, KL, FOA m.fl. 
• Forskningsenheder og videnscentre, fx Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (REPHA), Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS)
• Miljøer med viden om teknologiske og digitale løsninger, herunder kunstig intelligens
• Miljøer med viden om personlig medicin og avancerede terapier 
• Kvalitetsenheder i regioner, kommuner og almen praksis, fx Kvalitet i Almen Praksis (KiAP)
• Senfølgeklinikker og centre (kommunalt og regionalt)
• Diagnostiske enheder og netværk
• Regionale patientvejledere 
• Danish Comprehensive Cancer Groups (DCCC)
• Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP)

Desuden har Sundhedsstyrelsen inddraget eksisterende fora, fx Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, Udvalg for Kræft og Rådgivende Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer.