CPO (carbapenemase-producerende organismer)
CPO står for carbapenemase-producerende organismer og er en fællesbetegnelse for en gruppe af bakterier, som kan være svære at behandle, fordi de er modstandsdygtige over for antibiotika, der normalt bruges til behandling af infektioner (carbapenemer).
CPO omfatter to hovedgrupper af bakterier, nemlig tarmbakterier og miljøbakterier. Tarmbakterierne udgør den største gruppe og betegnes CPE (carbapenemase-producerende enterobakterier). Det er kendte tarmbakterier som E. coli, Klebsiella pneumoniae, som er blevet så resistente, at der kun er få virksomme antibiotika tilbage at behandle med.
De senere år er antallet af CPO-infektioner steget markant. Derfor overvåger sundhedsmyndighederne forekomst og udbrud med CPO-bakterier i sundhedsvæsnet.
Information om CPO-bakterier
Smitte
Smitte sker først og fremmest ved tæt kontakt med andre mennesker og hyppigst via hænderne. CPO er oftest tarmbakterier, der udskilles med afføringen, og på huden findes bakterien især i skridtet. Du kan forebygge smitte med god håndhygiejne, hvilket især er vigtigt efter hvert toiletbesøg. Se mere om håndhygiejne her.
I Danmark er en stor del af de personer, der har fået påvist CPO-bakterier, blevet smittet i udlandet, men i de seneste år har der også været påvist tilfælde hos personer uden forudgående udenlandsrejse. Desuden er der set udbrud af CPO på danske sygehuse.
Symptomer
Mange som er smittet med CPO-bakterier, er raske smittebærere og har CPO-bakterierne i tarmen uden at have symptomer. CPO-bakterier er ikke mere sygdomsfremkaldende eller smitsomme end andre bakterier. En rask person har kun en lille risiko for at blive alvorligt syg af CPO-bakterier, hvis vedkommende bliver smittet.
Der findes ingen behandling, der kan fjerne CPO-bakterier hos raske smittebærere, og hos nogle mennesker forsvinder bakterien af sig selv.
Det er sjældent, at CPO giver anledning til alvorlige og behandlingskrævende infektioner. Personer som i forvejen er syge og svækkede kan dog blive alvorligt syge af CPO-bakterier, fordi de er mindre modstandsdygtige overfor infektioner. CPO-bakterierne giver oftest urinvejsinfektion eller infektion i blodbanen og kræver ofte behandling med særlige typer antibiotika.
Behandling
Anmeldelse
CPO er anmeldelsespligtigt.
Læs mere om retningslinjer for anmeldelse på Statens Serum Instituts hjemmeside.
I februar 2023 blev der fundet tegn på, at lægemidlet Dicillin Sandoz 500 mg kapsler var forurenet med CPO-bakterier. Lægemidlet blev tilbagekaldt efter anvisning fra Lægemiddelstyrelsen. Sagen er blevet undersøgt, og der er påvist bakterier i 12 batches (partier) produceret i 2022, og særligt i seks af dem, der er solgt fra 23. august 2022 og frem. Forureningen skyldtes mest sandsynligt, at børster i produktionen ikke har været rengjort korrekt. Siden har Sandoz stoppet produktionen af Dicillin.
Lægemiddelstyrelsen afsluttede d. 1. juni 2023 undersøgelserne om årsagen til forureningen af Dicillin.
Spørgsmål og svar om CPO og tilbagekaldelsen af Dicillin
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver behandlet med Dicillin?
Jeg har fået Dicillin - kan jeg være smittet med CPO-bakterier?
Personer, der er blevet testet positive for CPO efter behandling med Dicillin, er typisk blevet syge inden for 3 uger efter behandlingen. Der er nu gået næsten et halvt år siden tilbagetrækningen af Dicillin, og der har kun været nogle få positive personer siden, hvilket tyder på, at risikoen for at blive syg af bakterien har været størst i ugerne umiddelbart efter Dicillin-behandling. Vi har ikke kendskab til, hvad risikoen er for sygdom på lang sigt.
Hvornår kan jeg være blevet behandlet med forurenet Dicillin?
Det er ikke muligt at sige præcist, hvor lang tid tilbage forureningen har stået på, og dermed risikoen for at være smittet, strækker sig over. To personer har været smittet med den samme bakterie i 2020, som er fundet i udbruddet i 2022/2023. Der har været en forurening på dette tidspunkt. Alle andre smittede personer er fundet i 2022 og 2023. Det tyder på, at hvis der har været forurenede partier af Dicillin mellem 2020 og 2021, har forureningen ikke været stor nok til at gøre folk syge.
Hvad sker der, hvis jeg bliver smittet med CPO?
Mange, som er smittet med CPO-bakterier, er raske smittebærere og har CPO-bakterierne i tarmen uden at have symptomer.
CPO-bakterier er ikke mere sygdomsfremkaldende eller smitsomme end andre bakterier og giver sjældent anledning til alvorlige og behandlingskrævende infektioner. Personer, som i forvejen er syge og svækkede, kan blive alvorligt syge af CPO-bakterier, fordi de er mindre modstandsdygtige overfor infektioner. CPO-bakterierne giver oftest urinvejsinfektion, mave-tarm infektioner eller infektion i blodbanen og kræver ofte behandling med særlige typer antibiotika.
Der findes ingen behandling, der kan fjerne CPO-bakterier hos raske smittebærere, og hos nogle mennesker forsvinder bakterien af sig selv.
Kan jeg blive undersøgt for CPO?
Det er den behandlende læge, som vurderer, om der er behov for, at du bliver undersøgt for CPO-bakterier.
Hvis du har fået Dicillin, men ikke har symptomer på infektion, anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke, at du undersøges for CPO-bakterier. Det skyldes, at risikoen for alvorlig sygdom er lille, og at undersøgelsen er usikker. Undersøgelsen kan nemlig vise et negativt resultat, selvom man er bærer af bakterien. Det skyldes, at CPO-bakterierne typisk undersøges ved afføringsprøver, og det kræver en vis mængde bakterier for at kunne påvise, hvorvidt man er bærer af bakterien.
Hvis du får påvist CPO-bakterier ved en undersøgelse og er rask smittebærer, skal du ikke gøre noget særligt. Du skal følge de gængse forholdsregler for at forhindre smitte og holde almindelig god håndhygiejne især efter toiletbesøg. Derudover kan man ikke fjerne CPO-bakterier fra raske smittebærere.
Hvis du får symptomer på infektion (fx blærebetændelse) og tidligere har været i behandling med Dicillin, skal du gå til lægen, som du plejer. Lægen vil tage stilling til undersøgelse som vanligt, når man har infektion. Der er ikke tale om undersøgelse specifikt for CPO, men almindelige dyrkningsundersøgelser for bakterier kan også fange, hvis der er tale om CPO.
Kan jeg blive testet privat for CPO?
Kan jeg smitte andre med CPO-bakterier?
Udsættelse for CPO-bakterier er ikke ensbetydende med, at man bliver bærer, og det vurderes, at risikoen for at blive bærer ved almindelig social kontakt er meget lille.
Vi anbefaler ikke, at du tager særlige forholdsregler overfor dine nærmeste pga. CPO. Vi anbefaler dog altid, at du sørger for god håndhygiejne – også for at forebygge andre sygdomme.
Du kan frit gå på arbejde, i sportscenter/fitness/svømmehal og tage ud at handle. Du kan også frit besøge familie og venner, og have gæster i dit hjem.
Hvad kan jeg gøre for at forebygge smitte?
Hvis jeg er smittet med CPO-bakterier, skal jeg så være ekstra opmærksom på at passe på særligt sårbare eller gravide?
Hvis du er gravid og smittet med CPO-bakterier udgør det ikke en særlig risiko for den gravide eller for fosteret. Hvis du føder på sygehus, følger du samme regler for undersøgelse for CPO-bakterier som andre.
Kan jeg blive behandlet med antibiotika, hvis jeg er smittet med CPO-bakterier?
De specifikke bakterier, der er fundet i Dicillin, er følsomme for almindelige antibiotika og ikke vanskelige at behandle.
Er der risiko for at blive syg pga. fremvækst af CPO-bakterier, hvis jeg er smittebærer og er igennem mange kraftige antibiotika-kure?
Man kan ikke sige noget med sikkerhed om risikoen på lang sigt for at blive syg af CPO, hvis man er rask smittebærer. Mange går med CPO i mange år uden at blive syge, og hos nogle forsvinder CPO igen.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er smittet med CPO og skal til læge, tandlæge, fysioterapeut eller lignende?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er smittet med CPO og bliver indlagt på sygehuset?
En patient smittet med CPO-bakterier kan indlægges på en hvilken som helst sygehusafdeling. Det forhold, at patienten er CPO-positiv, skal ikke udsætte relevant undersøgelse, behandling, genoptræning mv.