xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Screeningsprogrammer for kræft

I Danmark har vi nationale screeningsprogrammer for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft, samt for en række tilstande og sygdomme hos gravide og nyfødte. Formålet med screeningsprogrammerne er at identificere mennesker, der vil have gavn af forebyggelse eller tidlig behandling for sygdommen eller tilstanden.

I Danmark har vi nationale screeningsprogrammer for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft.

Formålet med screeningsprogrammerne er at finde kræft i tidligt stadie eller forstadier til kræft.

Statusrapport for de nationale screeningsprogrammer for kræft (november 2022)

Livmoderhalskræft

Screening for livmoderhalskræft tilbydes alle kvinder mellem 23 og 64 år (siden 2006), og tilbuddet om screening har været landsdækkende siden 2006.

Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger (2018)

Revision af screeningsprogram for livmoderhalskræft 2024

På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for screening for livmoderhalskræft fra 2018 har Danmark siden 2021 haft differentieret screening for livmoderhalskræft for at undersøge, om der er grundlag for at overgå fra cytologiscreening til HPV-screening for kvinder i alderen 30-59 år.

Den Nationale Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening (NSLS) har sikret, at den differentierede implementering blev igangsat koordineret og ensartet i hele landet med start i januar 2021.

Herefter er prøver fra halvdelen af kvinder i alderen 30-59 år HPV-screenet, mens den anden halvdel er screenet med konventionel cytologi. På baggrund af indsamlede data er NSLS kommet med en anbefaling til Sundhedsstyrelsen om at lade kvinder i alderen 30-59 år overgå til HPV-screening.

Anbefaling om overgang fra cytologiscreening til HPV-screening for 30-59-årige kvinder i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet har været sendt i lukket høring i perioden 11. juni 2024 til 1. juli 2024. NSLS's anbefalinger, indkomne høringssvar samt Sundhedsstyrelsens opsamlende høringsnotat findes her:

Konklusioner og anbefalinger fra NSLS efter differentieret implementering

Resultater fra NSLS med 18 måneders opfølgning

Høringssvar

Høringssvar fra Danske Bioanalytikere

Høringssvar fra DSAM

Høringssvar fra Kræftens Bekæmpelse

Hørringssvar fra Region Sjælland

Danske Regioners bemærkninger vedr. høring om livmoderhalskræftscreening

Høringssvar fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Høringsnotat fra Sundhedsstyrelsen

Høringsnotat fra Sundhedsstyrelsen med anbefaling om overgang til HPV-screening

Brystkræft

Screening for brystkræft tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år (siden 2009)

Tarmkræft

Screening for kræft i tyk- og endetarmen tilbydes alle borgere mellem 50 og 74 år (siden 2014).

Opstart af det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, 2014-2016 (2018)

Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft (2012)

Lungekræft - pilotstudie

Screening for lungekræft kan reducere dødeligheden af lungekræft ved at finde kræftsygdommen i et tidligt stadie, hvor den kan behandles.

Før det kan besluttes om screening for lungekræft bør indføres som et nationalt screeningsprogram i Danmark, er der behov for at indsamle erfaringer med screeningsprogrammet i en dansk kontekst.

Region Syddanmark skal i perioden 2024-2026 derfor indsamle erfaringer med at screene for lungekræft blandt de fynske borgere i alderen 60-74 år, som er i særlig risiko for udvikle lungekræft – tidligere eller nuværende storrygere.

Pilotstudie vedrørende screening for lungekræft (januar 2024 - december 2026)

Om nationale screeningsprogrammer

Nationale screeningsprogrammer er et tilbud til befolkningen, som har til formål at reducere sygelighed og dødelighed. Befolkningsrettet screening betyder, at der tilbydes undersøgelser af store befolkningsgrupper, der som udgangspunkt er raske.

 

Formålet med screening er at identificere personer, hvis risiko for at have eller udvikle en bestemt tilstand er så stor, at der bør tilbydes relevant forebyggelse, undersøgelse og/eller behandling. I nogle tilfælde kan man iværksætte forebyggende tiltag, så personen helt undgår, at tilstanden udvikler sig til betydende sygdom. I andre tilfælde kan man tilbyde mere skånsom behandling hvis sygdom opdages i tidligt stadie, hvorved følgerne af sygdommen bliver mindre alvorlige.

 

Sundhedsstyrelsen vurderer løbende indholdet i de eksisterende nationale screeningsprogrammer og justerer dem jævnligt via faglige anbefalinger. Sundhedsstyrelsen foretager også faglige vurderinger af forslag til nye screeningsprogrammer.

 

Til at støtte Sundhedsstyrelsen i arbejdet med screeningsprogrammerne er der nedsat et Rådgivende Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer.

Opdateret 13 NOV 2024