Diarré (og opkastning)
Ved diarré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løse afføringer inden for ét døgn. For at man kan tale om diarré, skal der være sket en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til sædvanlige afføringsmønstre. Diarré kan skyldes infektioner med virus, bakterier eller parasitter. Diarré ses også ved nogle forgiftninger eller som ledsagesymptom ved andre infektioner.
Mavesmerter, opkastning og diarré kan også skyldes andre lidelser i maven. Desuden får mindre børn ofte opkastning eller diarré ved mange sygdomme uden for mave-tarm-kanalen, fx halsbetændelse, mellemørebetændelse og urinvejsinfektion. Blandt spæd- og småbørn er det hyppigst virus, der er årsag til diarré. Det drejer sig især om norovirus, der giver Roskildesyge, og rotavirus, som især er hyppige i vinterhalvåret.
Der er særlige bakterier, som kan forårsage diarré og alvorlig sygdom, hvor der gælder særlige forholds-regler ved sygdomstilfælde for at hindre smittespredning. Det gælder fx HUS-associerede shiga toksin-producerende Escherichia coli (STEC), Shigella species og enteroinvasiv Escherichia coli (EIEC) samt Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi. Se eventuelt Sundhedsstyrelsens Vejledning om håndtering af særlige tarmpatogene bakterier under ”Yderligere information”
Information om diarré og opkastning
Smitte
Smitte overføres med afføring og opkast via hænder, genstande forurenet vand eller fødevarer.
Især norovirus kan overleve lang tid på overflader og kan være vanskelig at komme af med selv ved omhyggelig rengøring og hygiejne.
Den væsentligste smitteoverførsel i institutioner sker fra personer, der er i inkubationsperioden, har diarré i familien eller aktuelt er syge.
Symptomer
- Der går oftest et par dage fra man bliver smittet, til man udvikler symptomer.
- De hyppigste symptomer på maveinfektioner er opkastning, diarré, mavesmerter og evt. feber.
- Mavesmerterne er ofte turevise.
- Symptomerne kan variere afhængigt af årsagen.
- Det er ofte umuligt at afgøre årsagen alene på baggrund af symptomerne.
Forebyggelse
På grund af smitte via hænderne er god håndhygiejne, herunder efter fx toiletbesøg og bleskift, vigtig for at forebygge spredning af diarré.
Behandling
Det er vigtigt at drikke rigeligt for at undgå væsketab, som er særlig udtalt, hvis der også er opkastning eller feber. Kun i sjældne tilfælde er der grund til at give medicin for maveinfektioner, og i så fald skal det være lægeordineret.
Ved sygdomstilfælde blandt børn skal lægen kontaktes:
- hvis det drejer sig om et spædbarn
- hvis der er blodig afføring eller tegn på smerter i maven
- hvis barnet er sløvt og fraværende
- hvis barnet kun drikker ganske lidt, eller hvis barnet har ingen eller få våde bleer
- hvis den påbegyndte behandling ikke virker, eller der kommer tilbagefald.
Institutioner
Når barnet er rask og afføringen er normal. Barnet er raskt når det er feberfrit og almentilstanden er upåvirket. I tilfælde af Roskildesyge (norovirus) anbefales dog 2 dage hjemme, efter at diarré og opkast er ophørt.
Ved visse diarré-sygdomme gælder der desuden særlige regler for raskmelding inden barnet eller personale må komme i institution. Det drejer sig om HUS-associerede shiga toksin-producerende Escherichia coli (STEC), Shigella species og enteroinvasiv Escherichia coli (EIEC) samt Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi.