Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Antipsykotisk medicin til mennesker med demens
Mennesker med demens bruger deres adfærd til at kommunikere med. Adfærdsændringer kan derfor være tegn på uopfyldte psykologiske og sociale behov eller somatisk sygdom fx smerte, infektion eller bivirkninger ved medicin.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som udgangspunkt ikke giver personer med demens antipsykotisk medicin ved adfærdsændringer, da effekten er beskeden, og der er øget risiko for alvorlige bivirkninger og øget dødelighed.
Omsorg og non-farmakologiske interventioner i stedet for antipsykotisk medicin
I stedet for at behandle mennesker med demens med antipsykotisk medicin bør man som sundheds- og plejepersonale foretage en systematisk analyse af årsagerne til den adfærd, man ønsker at afhjælpe, og igangsætte en struktureret og målrettet indsats for at styrke trivslen hos patienten.
Indsatsen kan bestå af specifikke psykosociale og non-farmakologiske interventioner, der tager udgangspunkt i personen med demens ressourcer, behov og interesser samt aktiv inddragelse i aktiviteten.
Fagpersoner kan med fordel dele viden om personen med demens på tværs af sektorer og derved styrke kvaliteten af indsatsen.
Godt at vide
Bivirkninger ved behandling med antipsykotika hos patienter med demens
- Sedation, svimmelhed, sløvhed, konfusion, faldtendens
- Ekstrapyramidale symptomer, bevæge- og gangforstyrrelser
- Antikolinerge (Obstipation, kvalme, opkast og urinretension, defokuseret syn, store pupiller)
- Arytmi, ortostatisk hypotension
- Dyb venetrombose, lungeemboli, apopleksi
- Delirøs tilstand
- Dysfagi
- Øget dødelighed
Systematisk årsagsanalyse ved adfærdsændringer
For at kunne hjælpe patienten med demens bedst muligt, er det vigtigt at afdække årsagen til den adfærd, man vil afhjælpe eller behandle.
Forud for medicinsk behandling bør man som læge igangsætte en systematisk årsagsanalyse og spørge ind til fund ved den systematiske årsagsanalyse herunder:
- Udelukke somatiske årsager (evt. ved konsultation/sygebesøg)
- Få en redegørelse for, hvilke non-farmakologiske indsatser der har været afprøvet
- Få indblik i døgnrytmeskema (intensitet, hyppighed for adfærden og tidspunkt på døgnet)
- Få dokumentation for fx døgnplejeplan og/eller socialpædagogiske handleplaner
Behandling af patienter med demens på hospital
For at forebygge utryghed og uro hos patienter med demens bør der fra starten af en indlæggelse være fokus på at dække patientens basale behov, og på at iværksætte non-farmakologiske interventioner ud fra en individuel vurdering og med evt. inddragelse af pårørende.
Non-farmakologiske interventioner kan fx være:
- Kort ventetid og færrest mulige skift.
- Rolige omgivelser gerne enestue.
- Medarbejderkontinuitet med fokus på at skabe gode relationer.
- Tydelig kommunikation med få ord, korte sætninger og tydeligt kropssprog.
- Individuelt tilpassede tilbud om sansestimuli eller beskæftigelse i form af musikpude, tyngdedyne, dyb trykmassage, sansebolde, snacks, puslespil, fotobøger, krydsord m.m.
- Samarbejde med pårørende, for at få viden om patienten.
7 råd til god kommunikation med patienter med demens
- Skab kontakt med patienten før undersøgelse/behandling/pleje – og undervejs i opgaven
- Brug et tydeligt kropssprog
- Vær rolig og tålmodig
- Formulér dig konkret og enkelt
- Anerkend patientens oplevelser
- Evt. afled patienten
- Afrund kontakten tydeligt
Behandling af patienter med demens med antipsykotika i særlige tilfælde
Antipsykotisk medicin kan i få og akutte tilfælde gives til patienter med demens, hvis personen fx er voldsomt forpint eller til skade for sig selv eller andre.
I så fald skal det gives i lavest mulige dosis i kortest mulig tid, og der skal fastsættes dato for revurdering eller seponering og udarbejdes plan for, hvilke non-farmakologiske indsatser, der skal afprøves.