xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Webinar: Mellem begejstring og belastning i ældreplejen

Videnscenter for værdig ældrepleje inviterer til gratis at deltage online i cand.psych. Rikke Høgsteds oplæg: ”Mellem begejstring og belastning – forebyggelse af udbrændthed og omsorgstræthed knyttet til psykisk krævende arbejde”, der foregår ved efterårets møde for ledernetværk i Odense.

Rikke Høgsted sætter i sit oplæg fokus på:

  • Indblik i belastningspsykologien og viden om, hvad der gør særligt indtryk og dermed potentielt belaster
  • Blik for både egne og medarbejderes faresignaler
  • Ideer til forebyggelse på både individ-, gruppe- og lederniveau
  • Et fælles sprog, der gør det lettere at arbejde videre med emnet.

Lyt og se med den 22. september 2022 - under Rikkes oplæg er der også mulighed for at stille spørgsmål i chatten. Dem følger vi op på med Rikke undervejs, som det passer ind i dagens program med pauser.

Målgruppe

Webinaret henvender sig primært til ledere, nøglepersoner og planlæggere i ældreplejen, men andre interesserede er meget velkomne. Det er gratis at deltage.

Tilmelding

Tilmeld dig webinaret, der foregår torsdag 22. september 2022, kl. 9:30-12:30.

Når vi har fået din tilmelding, modtager du link via mail for adgang via din browser.

Du kan tilmelde dig helt frem til 22. september 2022.

Ved spørgsmål om webinaret, skriv til: vaerdighed@sst.dk - så svarer vi hurtigst muligt.