Screening for dysfagi baner vej til bedre ernæring
Plejecenter Åbakken i Thisted Kommune har indført systematisk screening af alle beboere for at opdage synke- og tyggebesvær og andre spiserelaterede udfordringer. Tiltaget skal forebygge underernæring og styrke livskvaliteten.
Over halvdelen af beboere på landets plejecentre har svært ved at synke og tygge. Dysfagi eller synke- og tyggebesvær kan påvirke borgernes livskvalitet og helbred. Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer anbefales det derfor, at man tilbyder systematisk opsporing og målrettede ernæringsindsatser til borgere, som er i højrisiko for dysfagi.
På plejecentret Åbakken i Thisted kommune har de forsøgt at afhjælpe problemet ved at indføre systematisk screening for dysfagi af alle beboere, der flytter ind på plejecentret. Det er ergoterapeuter fra kommunens Træning og Rehabilitering, der udfører screeningerne, som består i, at ergoterapeuterne observerer borgerne i en spisesituation. Hvis ergoterapeuterne vurderer, at der behov for yderlig screening, kontakter de plejecentrets sygeplejerske eller diætist. Det sker fx ved ernærings- eller sygdomsrelaterede udfordringer.
Resultatet af tiltaget har været en målrettet ernæringsindsats for borgere med dysfagi og andre spiserelaterede udfordringer. Nogle udfordringer kan relatere sig til borgerens siddestilling, udfordringer med rysten og/eller at kunne holde på bestikket. De eksempler kan typisk løses med hjælpemidler. Synke- og tyggeproblemer kan kræve, at beboerne modtager mad med modificeret konsistens. Borgernes individuelle behov og problemstillinger afgør, hvilken indsats der igangsættes.
Ud over den systematiske screening observerer plejepersonalet, om der sker ændringer i beboernes ernæringssituation og -tilstand. Hvis en borger fx begynder at hoste under måltidet eller udviser manglende appetit, screenes borgeren igen.
”Første gang en borger prøvede det nye mad, begyndte han at grine: ’Det smelter jo helt i munden på mig.’ Før plejede han altid at hoste,
når han fik maden.”
- Karen Thomsen, Mad- og måltidsleder samt klinisk diætist i Thisted Kommune
Fire trin var vigtige, da Plejecenter Åbakken igangsatte tiltaget
1. Undervisning: Fælles uddannelsesdage for pleje- og køkkenpersonale afholdes
Første trin var at uddanne pleje- og køkkenpersonalet i viden om dysfagi. Undervisningen forløb over to dage og blev gennemført af to ergoterapeuter, en diætist og en sygeplejerske med speciale i mund- og tandhygiejne.
På uddannelsesdagene blev medarbejderne undervist i:
- Synkefunktionen og hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med dysfagi. Denne del af undervisningen blev varetaget af ergoterapeuterne.
- Dysfagi. Denne del af undervisning tog afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for øvre dysfagi og blev gennemført af diætisten og ergoterapeuterne.
- Mundhygiejne. Sygeplejersken satte fokus på emnet, da en god mundhygiejne minimerer risikoen for bakterier i mundhule og luftveje.
Undervisningen har medført en fælles forståelse for dysfagi og en bedre indsigt i screeningens formål og nødvendighed. Personalet har fx lært, at det ikke nødvendigvis giver mening at tilbyde mad med modificeret konsistens, hvis hjælpemidler og nye siddestillinger kan afhjælpe borgernes problemstilling. Undervisningen har derudover bidraget til, at kommunikationen mellem pleje- og køkkenpersonalet er blevet forbedret.
2. Ny gratinkost: Køkkenet højner madens kvalitet og udvider sortimentet
Næste trin var at udvikle nye opskrifter på gratinkost, der er kost med modificeret konsistens, som personer med dysfagi kan synke og tygge. Plejecentret havde tidligere arbejdet med både blød og cremet kost, men manglede færdigheder og viden om gratinkost. Derfor iværksatte diætisten en temadag i køkkenet på Plejecenter Åbakken. På temadagen blev køkkenpersonalet undervist i, hvordan man laver gratinkost af almindelige fødevarer såsom pølser og sild.
I køkkenet blev der desuden indrettet et arbejdsområde til produktion af gratinkost. Derudover blev der købt en robotblender og nye silikoneforme, der er to vigtige køkkenredskaber, når man skal lave gratinkost.
3. Dysfagiscreening: Ergoterapeuter screener beboerne for dysfagi
Tredje trin omhandler selve screeningen af borgere for dysfagi og andre spiserelaterede problemer. For at skyde indsatsen i gang screenede to ergoterapeuter alle beboerne på plejecentret i en periode over 10 uger, hvor ergoterapeuterne var på plejecentret 2-3 dage om ugen. Herefter blev screeningen foretaget på alle nye borgere ved indflytning på plejecentret.
Screeningen foregår ved, at ergoterapeuterne observerer beboerne i en spisesituation. De noterer blandt andet, hvad beboerne spiser, om de kan spise selv, og om de hoster, når de spiser maden. Hvis der er behov for et nærmere ernærings- eller mund- og tandeftersyn, overleverer ergoterapeuten information om borgeren til en sygeplejerske og/eller diætisten, der gennemfører en nærmere screening af borgeren.
Afhængig af screeningens resultater påbegynder ergoterapeuterne indsatser for beboere med dysfagi. Indsatserne kan fx være kompenserende hjælpemidler (fx en skæregaffel eller tudkop) og nye siddestillinger (fx en pude i ryggen eller kilepude) eller et tilbud om at få mad med modificeret konsistens.
4. Observation: Plejepersonalet observerer beboernes ernæringstilstand
Bedre opsporing af dysfagi mindsker underernæring og øger livskvalitet
