xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Screening af gravide

Under din graviditet tilbydes du en undersøgelse for hepatitis B, hiv og syfilis ved din første graviditetsundersøgelse hos din egen læge. Undersøgelsen er valgfri og tages samtidig med de andre blodprøver, du skal have taget i graviditeten.

Formålet med undersøgelsen er at opspore smittede gravide og forhindre, at barnet smittes omkring fødslen. 

Tal fra Statens Serum Institut viser, at langt de fleste gravide kvinder stadig vælger at tage imod tilbuddet om at blive screenet for hiv, syfilis og hepatitis B. Det gør det muligt at forhindre stort set alle tilfælde af mor-barn-smitte med de tre sygdomme. I 2019 blev der fundet 174 kvinder med hepatitis B, 35 kvinder med hiv og 11 kvinder med syfilis.

Opdateret 06 OKT 2023