Screening for tarmkræft
Kræft i tyk-og endetarm er en af de mest almindelige kræftformer i Danmark. Der konstateres cirka 5.000 nye tilfælde om året, og hvert år dør cirka 2.000 mennesker herhjemme af tyk- og endetarmskræft. Siden 2014 er alle borgere mellem 50 og 74 år blevet tilbudt screening for tyk- og endetarmskræft hvert andet år.
Er man under 50 år, så har man lav risiko for at udvikle kræft i tyk- og endetarmen. Mænd har større risiko for at få tyk- og endetarmskræft end kvinder, og der er også flere mænd end kvinder, som dør af sygdommen.
Sådan opstår tarmkræft
Kræft i tyk- og endetarmen kan opstå, når celler i tarmen begynder at vokse som udvækster (man kalder det også polypper) på indersiden af tarmslimhinden. Disse udvækster er oftest godartede, men nogle polypper kan udvikle sig til kræft. Der kan gå lang tid fra polypperne først viser sig, til de eventuelt udvikler sig til kræft.
Din risiko for tyk- og endetarmskræft er større, jo ældre du er, hvis du ryger, hvis du har et stort alkoholforbrug, hvis du spiser fiberfattig kost med meget rødt kød - eller hvis der er arvelige former for tyk- og endetarmskræft i din familie. Fysisk aktivitet og kost med fuldkorn og fibre nedsætter risikoen for at få tarmkræft.
Tilfælde af kræft i tyk- og endetarmen forekommer dog hos personer uden disse risikofaktorer, og ofte ved man ikke, hvorfor en person får kræft i tyk- og endetarm.
Screeningsprogrammet
Formålet med screening for tyk- og endetarmskræft er at nedsætte dødeligheden ved at finde kræft i tidlige stadier, så sygdommen ikke udvikler sig, og hvor helbredelse er mulig. Desuden er formålet så vidt muligt at nedsætte forekomsten af tyk- og endetarmskræft ved at identificere og fjerne forstadier til sygdommen (polypper), før de måske udvikler sig til kræft.
Screeningsprogrammet blev indført i Danmark den 1. marts 2014 som led i kræftplan III. Alle borgere i aldersgruppen 50-74 år tilbydes en screeningsundersøgelse hvert andet år. Screeningsprogrammet bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, som senest blev revideret i 2012.
Spørgsmål og svar om screening for tarmkræft
Hvordan foregår screeningsundersøgelsen?
Hvad er symptomerne på tarmkræft?
Det er vigtigt at kende og holde øje med symptomer på tyk- og endetarmskræft, da de ofte ikke er særligt tydelige.
Symptomerne på tarmkræft kan godt minde om andre mere almindelige maveproblemer, og mærkbare symptomer viser sig ofte sig sent i sygdomsforløbet. Derfor er det vigtigt at kende symptomerne.
De mest almindelige symptomer på tyk- og endetarmskræft er:
- Ændret afføringsmønster
- Uforklarlig træthed
- Mavesmerter
- Fornemmelse af, at tarmen ikke tømmes ordentligt
- Blod eller slim i afføringen
- Vægttab uden grund
Har du oplevet en eller flere af disse ændringer, bør du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere – også selvom du deltager i screeningsprogrammet.
Hvornår skal man have kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi) ved screening for tarmkræft?
Hvordan foregår kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi)?
Inden kikkertundersøgelsen foretages, skal tarmen tømmes. Det foregår hjemme hos dig selv ca. et døgn før selve undersøgelsen. Du skal spise og drikke efter en særlig plan og får noget kraftigt virkende afføringsmiddel. Der følger en grundig vejledning med indkaldelsen til kikkertundersøgelse, som du skal læse og følge.
Kikkertundersøgelsen foregår på et hospital. Mens du ligger på siden på en briks, føres der et tyndt, bøjeligt kikkertrør med et lille kamera op i din tyk– og endetarm. Undersøgelsen kan være ubehagelig for nogle. Hvis du ønsker det, kan du få noget smertestillende og afslappende medicin.
Hvad viser en kikkertundersøgelse?
Kikkertundersøgelsen kan vise, om du har forandringer i din tyk- og endetarm, der kan være tegn på kræft. Opdages sygdommen tidligt, er der mindre risiko for, at den har spredt sig. Tidlig behandling er også mere skånsom.
Der er 3 mulige svar på en kikkertundersøgelse:
- Din tarm er normal. Din risiko for at udvikle tarmkræft i løbet af de næste år er meget lille. Derfor går der længere tid (8 år) før du tilbydes en ny afføringsprøve som en del af screeningsprogrammet.
- Der blev fundet polypper i din tarm. Du får fjernet polypperne i forbindelse med kikkertundersøgelsen. De fjernede polypper bliver sendt til en undersøgelse, og resultatet af denne afgør, om du efterfølgende skal kontrolleres yderligere.
- Der er fundet kræft i din tarm. Du bliver tilbudt at komme i behandling så hurtigt som muligt, i et såkaldt kræftpakkeforløb.
Hvad er behandlingen for tarmkræft?
Kræft i tyk- og endetarm behandles i de fleste tilfælde kirurgisk, det vil sige ved en operation.
En operation for tyk- og endetarmskræft består ofte i, at lægen fjerner den del af tarmen, som er ramt af sygdommen. Efter operationen anbefales i nogle tilfælde efterbehandling med kemoterapi og strålebehandling for at forsøge at hindre spredning og for at reducere risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Det er generelt sådan, at jo tidligere sygdommen behandles, jo mere skånsom vil behandlingen være.
Hvad er prognosen for tarmkræft?
Risikoen for at dø af kræft i tyk- og endetarm er forskellig i forskellige aldersgrupper. I forhold til befolkningsgruppe, der tilbydes undersøgelsen for kræft i tyk- og endetarm vil:
- 18 ud af 10.000 50-årige dø af kræft i tyk- og endetarm i løbet af 10 år
- 55 ud af 10.000 60-årige dø af kræft i tyk- og endetarm i løbet af 10 år
- 50 ud af 10.000 70-årige dø af kræft i tyk- og endetarm i løbet af 5 år
Ved at deltage i den tilbudte undersøgelse, kan kræften opdages på et tidligere stadie, og det kan give bedre behandlingsmuligheder og nedsætte risikoen for at dø af sygdommen.
Screeningsprogrammet fjerner dog ikke helt risikoen for, at man på et senere tidspunkt kan udvikle kræft i tyk- og endetarm.
Hvor mange reddes af screeningsprogrammet for tarmkræft?
Hvis man deltager i undersøgelsesprogrammet og undersøges regelmæssigt over 10 år reddes
- 4 ud af 10.000 50-årige,
- 12 ud af 10.000 60-årige og
- 11 ud af 10.000 70-årige (over 5 år da undersøgelsesprogrammet afsluttes når man bliver 75 år)
Forskellen i aldersgrupperne skyldes, at forekomsten af tyk- og endetarmskræft stiger med alderen.
Hvilke gavnlige virkninger er der ved at deltage i screeningsprogrammet?
Det debatteres jævnligt, hvilke gavnlige og skadelige virkninger, screeningprogrammet for tarmkræft har. Her har vi samlet de væsentligste argumenter for.
Bedre overlevelse
Undersøgelsen af afføringsprøven kan finde tegn på blod, som ikke er synligt med det blotte øje – tegn på blod i afføringen kan skyldes kræft eller forstadier til kræft. Jo tidligere kræft opdages, desto mindre risiko er der for, at sygdommen har spredt sig. Dermed stiger chancen for, at sygdommen kan helbredes og risikoen for at dø af tyk- og endetarmskræft reduceres.
Mere skånsom behandling
Med screening kan man finde kræft, før den har spredt sig. Hvis kræft eller forstadier til kræft i tyk- og endetarm findes tidligt, kan du ofte blive tilbudt en mere skånsom kirurgisk behandling og risikoen for at skulle have for medicinsk behandling for kræftsygdommen nedsættes.
Hvilke skadelige virkninger er der ved at deltage i screeningsprogrammet?
Det debatteres jævnligt, hvilke gavnlige og skadelige virkninger, screeningprogrammet for tarmkræft har. Her har vi samlet de væsentligste argumenter imod.
Falsk alarm
Selvom afføringsprøven viser, at der er tegn på blod i afføringen, er det ikke sikkert, at det skyldes kræft. Det kan f.eks. skyldes rifter ved endetarmsåbningen eller hæmorider – begge dele er ufarlige. En falsk alarm kan udløse frygt og bekymring for alvorlig sygdom.
Falsk tryghed
Selvom prøven viser, at der ikke er fundet tegn på blod i afføringen, kan man alligevel godt have eller få kræft i tyk- og endetarm på et senere tidspunkt, da undersøgelsesmetoden ikke har 100 % garanti for at finde alle tegn på blod. Det kan give en falsk tryghed, som gør, at man ikke går til lægen selvom man har symptomer på tarmkræft. Henvend dig derfor altid til egen læge, hvis du oplever symptomer på tarmkræft. Symptomer som ændrede afføringsmønster, tarm tømmer sig ikke ordentligt, uforklaret træthed, mavesmerter, blod eller slim i afføringen eller vægttab uden grund.
Ubehag ved kikkertundersøgelse
Kikkertundersøgelsen og den forudgående udrensning af tarmen er for mange ubehagelig, men det er forskelligt fra person til person, hvor stort ubehaget er.
Overbehandling ved eventuel kikkertundersøgelse
Hvis cellerne i tarmens slimhinde vokser mere, end de skal, opstår der små udvækster (polypper). Ved kikkertundersøgelsen fjernes alle polypper - også de godartede, som ikke ville have udviklet sig til kræft. Dermed behandles nogle personer unødvendigt.