xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Advarsler om farlige stoffer

Information og advarsler om farlige stoffer i Danmark og Europa.

Siden indeholder indeholder information om:

  1. Nye euforiserende stoffer: Fund i Danmark og Fund i Europa
  2. Det illegale stofmarked i Danmark
  3. Renhed af illegale stoffer på brugerniveau i Danmark
  4. Tilsætningsstoffer
  5. Nye psykoaktive stoffer i Danmark
  6. Hvilke stoffer overvåger vi?
  7. Overvågning i Danmark og Europa

 


1. Nye euforiserende stoffer

Nye euforiserende stoffer dukker løbende op i Danmark og på det europæiske marked. Mange af dem er farlige og kan have dødelig udgang for brugerne. Læs de seneste advarsler herunder.

Fund i Danmark

16. maj 2024: 8 nye farlige syntetiske opioider i gruppen af nitazener

Såkaldte nitazener er en gruppe af nye syntetiske opioider der er meget stærke og antages at være 100 gange stærkere end morfin. 8 nye af disse er 16. maj 2024 opført på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer og gjort forbudte. Det er tale om stofferne:

  • butonitazen
  • etonitazepipne
  • etomethazen
  • ethyleneoxynitazen
  • protonitazepyn
  • metonitazepyn
  • N-desethyletonitazen
  • N-desethylisotonitazen

Som det eneste stof af de ovenfor nævnte, er det foreløbig udelukkende Butonitazen, der er fundet i en beslaglæggelse i Danmark, men der er ikke rapporteret om skader såsom forgiftning eller dødsfald. De øvrige nævnte nitazener, er er alle indberettet via det europæiske overvågningssystem om nye psykoaktive stoffer fra et eller flere europæiske medlemslande.

Stofferne er efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, tilføjet listen på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer (liste B). Ingen af stofferne er registrerede lægemidler til behandling af mennesker eller dyr i Danmark eller andre europæiske lande.

Sundhedsstyrelsen advarer mod at indtage stofferne, da de er meget stærke, og kun en lille stofmængde kan medføre alvorlige forgiftninger og/eller forgiftninger med døden til følge.

Indstilling om optagelse af 8 nitazener på bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Bekendtgørelse nr. 454 af 7. maj 2024 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer (retsinformation.dk)

12 januar 2024: THCP, HHCP og H4-CBD er nu ulovlig i Danmark

I de senere måneder, er de tre stoffer tetrahydrocannabiphorol (THCP), hexahydrocannabiphorol (HHCP) og tetrahydrocannabidiol (H4-CBD) dukket op på rusmiddelscenen herhjemme. Efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, er stofferne pr. 12 januar 2024 tilføjet listen på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, liste B (se BEK 14 af 9. januar 2024)

Stofferne er solgt fra flere forskellige danske hjemmesider, og er også blevet påvist i narkoeffekter beslaglagt i Danmark, og er set bl.a. i form af væske til e-cigaretter og hamp-plantemateriale, der angiveligt er sprayet med de enkelte cannabinoider.

THCP, HHCP og H4-CBD er semi-syntetiske cannabinoider, der syntetiseres fra tetrahydrocannabinol (THC), som er det væsentligste psykoaktive cannabinoid i cannabisplanten. Virkningsmæssigt ligner stofferne cannabis og kan medføre samme effekter, som der ses ved indtag af THC.

Også skadevirkningerne ved stofferne antages at være de samme som der ses ved indtag af cannabis. Under rus omfatter dette blandt andet nedsat opmærksomhed, nedsat koncentrations- og indlæringsevne, nedsatte sociale kompetencer, sløvhed, afslappethed, samt nedsat bevægelses- og reaktionsevne, hvilket samlet set forringer evnen til at køre bil og øger risikoen for trafikulykker.

THCP, HHCP og H4-CBD har ingen medicinsk eller industriel anvendelse i Danmark, men er alene i produkter udviklet til rusmiddelformål.

Sundhedsstyrelsen advarer mod brug af stofferne, da det ligesom cannabis kan give både akutte og mere langvarige psykiske lidelser.

Indstilling af THCP, HHCP og H4-CBD på bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Bekendtgørelse nr. 14 af 9. januar 2024 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer (retsinformation.dk)

Billedeksempler på forskellige produkter indeholdende THCP, HHCP og H4-CBD

Billedeksempler på forskellige produkter indeholdende THCP, HHCP og H4-CBD

 

Billedeksempler på forskellige produkter indeholdende THCP, HHCP og H4-CBD

Billedeksempler på forskellige produkter indeholdende THCP, HHCP og H4-CBD

2. maj 2023: HHC er nu ulovlig i Danmark

I de senere måneder er stoffet Hexahydrocannabinol – også benævnt som HHC dukket op på rusmiddelscenen herhjemme. Efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, er stoffet pr. 3.5.2023 gjort forbudt, og tilføjet listen på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, liste B (se BEK nr 453 af 28/04/2023).

HHC er et semi-syntetisk cannabinoid, der syntetiseres fra tetrahydrocannabinol (THC), som er det væsentligste psykoaktive cannabinoid i cannabisplanten. HHC er blandt andet set i form af væske til e-cigaretter og hamp-plantemateriale, der er sprayet med HHC. 

Virkningsmæssigt ligner HHC cannabis og kan medføre samme effekter, som der ses ved indtag af THC. Det antages dog, at HHC er mindre potent sammenlignet med THC. Det vil sige, at der skal indtages mere af stoffet for at opnå samme effekt som ved indtag af THC.  

Skadevirkningerne ved HHC, antages på baggrund af foreliggende viden, at være de samme som der ses ved indtag af cannabis. Under rus omfatter dette blandt andet nedsat opmærksomhed, nedsat koncentrations- og indlæringsevne, nedsatte sociale kompetencer, sløvhed, afslappethed, samt nedsat bevægelses- og reaktionsevne, hvilket samlet set forringer evnen til at køre bil og øger risikoen for trafikulykker. 

HHC har ingen medicinsk eller industriel anvendelse i Danmark, men er alene et produkt udviklet til rusmiddelformål

Sundhedsstyrelsen advarer mod brug af HHC, da det ligesom cannabis kan give både akutte og mere langvarige psykiske lidelser.

Indstilling af hexahydrocannabinol på bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Eksempler på forskellige produkter indeholdende HHC

 

13. februar 2023: Fire ketamin-lignende stoffer, er nu kommet på listen over euforiserende stoffer

Det drejer sig om stofferne MXiPr, MXPr, 3-Me-2-oxo-PCE og 3-HO-PCE, der for nyligt er dukket op på stofmarkedet i Danmark. Stofferne er set i politisager i form af beslaglæggelser der er retskemisk analyseret. Der er ikke indrapporteret skader eller dødsfald med nogen af stofferne herhjemme, men ud fra international litteratur og viden om stoffernes nære slægtskab med ketamin, vurderer Sundhedsstyrelsen at alle stofferne indebærer risiko for alvorlige eller dødelige forgiftninger. Rusen med stofferne giver hallucinationer, nedsat smertesans, ændret opfattelse af andre sanseindtryk og påvirkning af indlæringsevne og hukommelse. Blodtryk og puls øges i forbindelse med indtag af stofferne. Endelig kan ses koma og hæmning af vejrtrækningen. 

MXiPr, MXPr, 3-Me-2-oxo-PCE og 3-HO-PCE er kommet på bekendtgørelse om euforiserende stoffer der trådte i kraft den 12. februar 2023 og betyder, at stofferne kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed.

Stofferne er reguleret efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, og indstillingen kan læses her.

Indstilling af fire phencyclidinlignende stoffer

 

13. februar 2023: Fire benzodiazepiner er føjet til listen over forbudte euforiserende stoffer

Det er tale om stofferne flubrotizolam, bromazolam, adinazolam og desalkylgidazepam, der ikke er registrerede lægemidler, men i den senere tid er dukket op på det illegale stofmarked i Danmark. Med en ændringsbekendtgørelse der træder i kraft 12. februar 2023, må stofferne fremover kun anvendes i medicinsk og videnskabelig øjemed.

De fire benzodiazepiner er set i Danmark i politisager i form af beslaglæggelser, der er retskemisk analyseret. Bromazolam er desuden også set i enkelte trafiksager, samt påvist i et dødsfald i slutningen af 2022. Der er tale om et dødsfald hvor bromazolam blev påvist sammen med en formodet dødelig koncentration af metonitazen, som er et illegalt opioid.

Stofferne kan være afhængighedsskabende og udgøre en risiko for akutte forgiftninger og andre skadevirkninger på linje med andre benzodiazepiner. Selv om stofferne af Sundhedsstyrelsen vurderes at have en begrænset udbredelse i Danmark, har Sundhedsstyrelsen vurderet at brug af stofferne må antages at indebære væsentlige sundhedsmæssige risici, og de derfor bør reguleres.

Sundhedsstyrelsen advarer mod brug af stofferne, der kan give både akutte forgiftninger, afhængighed og andre skadevirkninger.

Indstilling af fire benzodiazepiner

 

8. april 2022: Flere nye syntetiske cannabinoider dukker op i Danmark og på det europæiske stofmarked

Fra den 8 april 2022, er 6 nye syntetiske cannabinoider blevet opført på listen over bekendtgørelsen om euforiserende stoffer i Danmark.

Der er tale om stofferne:

  • ADB-BUTINACA
  • EG-018
  • MDMB-CHMCZCA
  • 5F-BZO-POXIZID
  • 5F-EMB-PINACA og
  • EDMB-PINACA.

 

Alle  6 cannabinoider er fundet i Danmark, og langt de fleste indberetninger om dem baserer sig på sager der er kommet fra Toldstyrelsen i København Lufthavn. ADB-BUTINACA er set i flere sager, mens de øvrige kun er rapporteret ind en enkelt gang eller to.

Ifølge indberetninger fra medlemslandene i EU, har ADB-BUTINACA, EG-018 og MDMB-CHMCZCA medført alvorlige forgiftninger og dødsfald, og grundet de øvrige stoffers struktur, må det antages, at disse medfører risiko for samme. Der er endnu ikke registreret dødsfald i Danmark knyttet til de omtalte 6 syntetiske cannabinoider.

Syntetiske cannabinoider er en gruppe af stoffer der ikke kan sammenlignes med cannabis eller det aktive stof THC i hash, hverken i virkning eller i risikoen for skader. De er derimod en gruppe syntetiske fremstillede stoffer, og de senere år har de europæiske myndigheder været meget opmærksomme på overvågningen af dem, og af indberetninger om skader med dem, netop fordi de har vist sig at være særlige potente og farlige.

Sundhedsstyrelsen advaret mod at indtage stofferne, da de er meget stærke og kun en lille stofmængde kan medføre alvorlige forgiftninger og/eller forgiftninger med døden til følge.

Mere om stofferne kan læses i Sundhedsstyrelsens risikovurdering af de 6 syntetiske cannabinoider:

Indstilling om 6 nye syntetiske cannabinoider på bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Stofferne findes typisk som pulver eller som tilsat til plantemateriale.

8. april 2022: Tramadol på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer 

Tramadol er et syntetisk, centralt virkende opioid, der bruges som lægemiddel til smertestillende behandling. Til forskel fra de fleste andre opioider har tramadol ikke før nu været optaget på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Efter tiltagende illegalt misbrug og tiltagende illegal import har Sundhedsstyrelsen nu indstillet til at få stoffet på bekendtgørelsen, liste B.

Formålet med at optage tramadol er at dæmme op for et stigende misbrug. Lovlig brug af lægemidler indeholdende tramadol i medicinsk øjemed i Danmark vil kunne fortsætte som hidtil uanset optagelsen af stoffet på bekendtgørelsen.

Bemærk, at brevet ved en fejl er dateret 07032020. Den rigtige dato er 8. april 2022.

Læs Sundhedsstyrelsens indstilling

5. januar 2022:  LSD-analoger gøres ulovlige

Flere og flere LSD-lignende stoffer dukker op på stofmarkedet med det formål at bruges for at opnå en rusvirkning. Efter Sundhedsstyrelsens indstilling, er de nyeste analoger nu fra 1.1.2022 tilføjet listen på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, liste B. Det drejer sig om stofferne, ALD-52, 1B-LSD, 1-cP-LSD, ETH-LAD, 1-cP-AL-LAD og 1v-LSD. Stofferne købes typisk fra internationale hjemmesider, og kommer til landet primært via lufthavne, og de aktive stoffer findes blandt andet på såkaldte ”blotters” eller ”frimærker”, der indtages oralt. 

Virkningsmæssigt ligner disse analoger LSD, hvilket betyder, at de ved indtag medfører hallucinationer såsom forvrænget opfattelse af tid og sted, ændringer i syns- og hørelsesopfattelsen, samt ændringer i følelser og humør. Dårlige hallucinogene oplevelser kan medføre paranoia, angst og andre psykiske komplikationer, og kan medføre behov for lægelig behandling og hospitalsindlæggelse. 

Sundhedsstyrelsen advarer mod brug af stofferne, der kan give både akutte som mere langvarige psykiske lidelser.

Indstilling af LSD analoger

Eksempler på hvordan disse ”blotters” ser ud.

 

7. maj 2021: Nedgang i misbruget af lattergas fra gaspatroner

Giftlinjen har udarbejdet oversigt over antal henvendelser af sager efter misbrug af lattergas fra gaspatroner efter indførelsen af lov om salg og markedsføring af lattergas i juni 2020. Sundhedsstyrelsen vurderer, at nedgangen i antal henvendelser til Giftlinjen, der vedrører lattergas efter lovændringen, indikerer en positiv nedgang i omfanget af misbruget.

Antal henvendelser til Giftlinjen om lattergas i perioder i 2020 og 2021

Måned Jan-juni Juli-december Jan-april 2020
Antal 62 28 25
Henvendelser/
måned
10 5

Jan 6/feb 1/marts 8/apr 10

4. april 2021: To nye syntetiske cannabinoider

De to nye såkaldte syntetiske cannabinoider er MDMB-4en-PINACA og 4F-MDMB-BICA giver stor risiko for forgiftning og overdosisdødsfald. Stofferne er nu tilføjet på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, liste B. Begge stoffer har medført flere dødfald særligt i Slovakiet, men også enkelte dødsfald er set efter indtagelse af stofferne i Tyskland og Sverige. I februar 2021 kom indberetning om at MDMB-4en-PINCA er fundet i en narkotikaeffekt i Danmark. Der er endnu ikke set dødsfald med stoffet herhjemme.

Syntetiske cannabinoider er en gruppe af stoffer der ikke kan sammenlignes med cannabis eller det aktive stof THC i hash, hverken i virkning eller risiko for skader – det er en gruppe syntetisk fremstillede stoffer, og de senere år har de europæiske myndigheder været meget opmærksomme på overvågningen og af de indberetninger om skader om dem, netop fordi de har vist sig at være særlig potente og farlige.

Stofferne anvendes typisk sammen med en mix af urter til rygning. Sundhedsstyrelsen advaret mod at indtage stofferne, da de er meget stærke og kun en lille stofmængde kan medføre alvorlige forgiftninger og/eller forgiftninger med døden til følge.

Mere om stofferne kan læses i de to risikovurderinger fra EMCDDA.

Risikovurdering: 4F MDMB-BICA

Risikovurdering: MDMB-4en-PINACA

14. marts 2021: Syv nye farlige og meget stærke syntetiske opioider

De syv såkalde syntetiske opioider: Isotonitazen, protonitazen, metonitazen, metodesnitazen, etodesnitazen, fluonitazen og brorphin er meget stærke og enkelte af stofferne har vist sig at være 100 gange stærkere end morfin, og et af stofferne har været medvirkende til et dødsfald herhjemme.

Stofferne er efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, tilføjet listen på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer (liste B). Ingen af stofferne er registrerede lægemidler til behandling af mennesker eller dyr i Danmark eller andre europæiske lande. Nogle af stofferne er udviklet i 1950’erne i forsøg på at finde nye opioider til medicinsk brug, men de blev ikke anvendt og markedsført. Politi og toldvæsen i et eller flere medslemslande i EU, har beslaglagt narkotikaeffekter indeholdende de omhandlende stoffer.

I Danmark er stofrester af isotonitazen fundet i en næsespray-emballage. Sundhedsstyrelsen advaret mod at indtage stofferne, da de er meget stærke og kun en lille stofmængde kan medføre alvorlige forgiftninger og/eller forgiftninger med døden til følge.

Billeder af næsespray-emballagen hvor isotonitazen blev fundet i:

Næsespray med opioid

Læs mere i Sundhedsstyrelsens Indstilling  


 

2. Det illegale stofmarked i Danmark

Opdateret 16. maj 2024
 

Tabellen viser politiets beslaglæggelser af illegale euforiserende stoffer i 2023

Stoftype Antal beslaglæggelser Andel af beslaglæggelser
Hash 15.241
54 %
Kokain 5.999 20 %
Marihuana 2.260 8 %
Amfetamin 1.833 6,5 %
Psilocybinholdige svampe 1.055 3,7 %
MDMA
429 1,5 %
Ketamin 341 1,2 %
Hampeplanter 297 1,1 %
Heroin 279 1,0 %
Metamfetamin 278 1,0 %
Ecstacytabletter
143 0,5 %
GHB/GBL 120 0,4 %
Cannabisolie 91 0,3 %
Nye Psykoaktive Stoffer 87 0,3 %
Blotters (LSD-frimærker) 84  0,3 %
Khat 58 0,2 %
Opium 3 0 %
Sum 28.198 100 %

 

Narkotikabeslaglæggelser i Danmark 2023

Narkotikabeslaglæggelser i Danmark 2023


 

3. Renhed af illegale stoffer på brugerniveau i Danmark

Opdateret 16. maj 2024
 

I Danmark undersøges beslaglagte stoffer med henblik på at følge udviklingen af renheden og koncentrationen i stofferne.

Særligt kokains renhed er steget kraftigt. Indholdet af aktivt stof (renheden) i de forskellige stoftyper varierer meget - ofte på grund af forskellige stofpartier og ud fra den fortynding der sker inden stofferne sælges på gadeplan.

Renheden siger noget om ”kvaliteten” af stofferne. Jo renere stoffet er, des større euforiserende virkning har stoffet. I de senere år er den gennemsnitlige renhed af kokain og hash steget markant. Dog ses det for alle stoftyper, at renheden på brugerniveau varierer meget, så der findes stoffer af både høj og lav renhed på stofmarkedet samtidig. En høj renhed og en stor variation i renheden medfører en større risiko for forgiftning. 

  2010 2011  2012  2013 2014  2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Amfetamin  6  5 5
5 14
7,2
10,9
12
16,3
15,2
13,7
11,7 12
10
Kokain 21 20 23 25
22
36,6
54,6
60,4
61,2
59
56,7
67,1
73
76
Heroin
base
20 11 11 18 22
19,3
15,7
11,3 19,7 21,1
16,7
18,6
22
20 
Heroin-
chlorid
46 40  32 38  32
31,8
30,7
31,4
30,3
41,6
33,7
20,5
32
32
MDMA         70
76
73
69
76
74
74
69,7
77
77
THC i hash          28 27,7
27,5
25,3
31,2
27,9
28,4
29,7
31
26

 

Renhed af forskellige stoftyper - Danmarkskort

Kortet viser renheden af de hyppigst forekommende stoftyper på brugerniveau i 2023:

Den gennemsnitlige renhed af forskellige stoftyper

Renhed af forskellige stoftyper i landsdelene og i hele Danmark

Den gennemsnitlige renheden af de forskellige stoftyper i landsdelene og i hele Danmark ses nedenunder. Renheden er angivet i procent:

Aarhus og Aalborg

  Gennemsnitlig renhed (%) Variation (min-maks) 
Amfetamin 12 2-69
Kokain 71 53-89
Hvid heroin - -
Brun heroin 25 12-35
MDMA 71 55-76
Hash 27 9-39

Odense og Esbjerg

Gennemsnitlig renhed (%) Variation (min-maks)
Amfetamin 10 2-26
Kokain 78 54-85
Hvid heroin 32 12-70
Brun heroin 36 28-52
MDMA 73 46-81
Hash 24 21-32

København og Næstved

Gennemsnitlig renhed (%) Variation (min-maks)
Amfetamin 9 <1-43
Kokain 78 67-84
Hvid heroin - -
Brun heroin 13 8-26
MDMA 81 49-86
Hash 28 19-43

Hele Danmark

Gennemsnitlig renhed (%) Variation (min-maks)
Amfetamin 10 <1-69
Kokain 76 53-89
Hvid heroin 32 12-70
Brun heroin 20 8-52
MDMA 77 70-84
Hash 26 9-43

 

Kokain

Renheden af kokain steg markant fra 2014-2016 - og er i 2023 endnu engang steget - til 76 procent. Hertil kommer at kokain er en af de stoftyper, som varierer meget i renhed. Variationen i renheden af de kokainprøver der er undersøgt i 2023 var på mellem 53 og 89 procent.

Narkotika på gadeplan

En mere uddybende beskrivelse af de almindeligt forekommende stoffer i Danmark findes i rapporten Narkotika på gadeplan.

Narkotika på gadeplan 2023

Narkotika på gadeplan 2022

Narkotika på gadeplan 2021

Narkotika på gadeplan 2020

Narkotika på gadeplan 2019

Narkotika på gadeplan er udkommet siden 1996. Se alle rapporter om Narkotika på gadeplan


 

4. Tilsætningsstoffer

Narkotika forhandlet på gadeplan indeholder ud over det aktive euforiserende indholdsstof, også en række tilsætningsstoffer og fyldstoffer.

Flere af tilsætningsstofferne er farmakologisk aktive lægemidler, som hver især udøver en virkning på brugeren. Derudover findes forskellige fyldstoffer som øger mængden af stoffet, uden selv at udøve en effekt på brugeren. Almindeligt forekommende fyldstoffer i Danmark er sukker og creatin.

Nedenunder ses forekomsten med forskellige typiske tilsætningsstoffer i heroinklorid (den hvide heroin til injektion), heroinbase (den brune heroin til rygning), kokain og amfetamin. Forekomsten vises som procent af det totale antal prøver der er undersøgt.

I de senere år er blandt andet en relativ stor procentdel af kokainprøver indeholdende Levamisol konstateret. Levamisol er et lægemiddel til behandling af parasitiske ormeinfektioner, og som påvirker immunforsvaret hos mennesker. I tabellen ses tilsætningsstofferne i de mest kendte illegale stoffer i 2022.

Antal
Heroinbase
(n=30)
Heroinklorid
(n=18)
Kokain
(n=49)
Amfetamin
(n=40)
MDMA
(n=33) 
Codein  - 2 - -
Coffein 97 94 10 90 -
Creatin
- - 4 45 -
Levamisol - - 12 - -
Paracetamol 90 11 - 3 -
Phenacetin - - 2 -
Procain - - 2 - -
Salicylsyre
N= analyserede prøver

 

Læs mere om tilsætningsstoffer i rapporten Narkotika på gadeplan - se bilag 1


 

5. Nye psykoaktive stoffer i Danmark 2023

Opdateret 16. maj 2024
 

En mindre del af stofferne på det danske stofmarked er de nye psykoaktive stoffer (NPS). NPS-gruppen udgør flere hundrede forskellige stoftyper, ofte med ukendt virkning. Af denne grund og da stofferne med mellemrum forbindes med forgiftninger og dødsfald, holder Sundhedsstyrelsen særligt øje med udviklingen i denne gruppe.

De nye stoftyper forhandles i mange former så som pulvere, væsker, plantemateriale, tabletter eller blotters (små frimærker med stof). Da ecstasytabletter og -pulver såvel som blotters med flere ikke forhandles med deklareret indhold, så analyseres hovedparten af disse effekter retskemisk.

Ved analyserne findes at en stor del af det undersøgte pulver og ecstasy tabletterne indeholder aktivstoffet MDMA, som også er det ”klassiske” ecstasystof. Resterende pulver, tabletter eller i nogen tilfælde blotters og væske indeholder dog en bred vifte af NPS. 

Figuren viser fordelingen af de Nye Psykoaktive Stoffer i 2023 efter hvilken stofgruppe de tilhører

 


 

6. Hvilke stoffer overvåger vi?

De nye psykoaktive stoffer (NPS), der løbende dukker op i Danmark og på det europæiske marked, adskiller sig ofte virkningsmæssigt fra hinanden. Man kan dog sammenskrive stoffernes egenskaber i særlig stofgrupper, eftersom de kemisk ligner hinanden.

Stofferne i en stofgruppe virker nogenlunde ens, og ofte er det særlige forgiftningsrisiko fra stofgruppe til stofgruppe, om end stofferne på tværs altid indebærer euforiserende virkning og er dokumenteret skadelige på kortere eller længere sigt.

Kendetegnet ved en enkelte stofgruppe er, at de virker mere eller mindre enten hallucinerende, stimulerende, sløvende eller en virkningskombination af dette. Det er også sådan, at stofferne/stofgrupperne har forskellige aktualitetsstatus.

I de senere år, har der fx været særlig opmærksomhed på gruppen af syntetiske cannabinoider og gruppen af syntetiske opioider – såkaldte fentanylanaloger, da de har vist sig at være særlig stærke og risikoen for forgiftninger og dødsfald er særlig stor.

Stofgrupper

Syntetiske cannabinoider

Syntetiske cannabinoider er en gruppe af kunstigt fremstillede stoffer, som forekommer både som tørret plantematerialer, urter, pulver, væske, næsespray og som ingrediens til E-cigaretter.

Syntetiske cannabinoider er produceret til at give en effekt som cannabis. Kemisk set er, de dog forskelligt opbygget fra de naturlige cannabinoider, som man finder i cannabisplanten. Det har vist sig, at mange syntetiske cannabinoider er langt stærkere (mere potente) end det euforiserende stof i cannabis (THC). Dermed kan syntetiske cannabinoider potentielt være mere skadelige end naturligt forekommende cannabis.

Syntetiske cannabinoider kan virke både sløvende, stimulerende eller hallucinerende, og både styrken og varigheden af rusen er uforudsigelig. 

Cathinoner

Cathinoner er centralstimulerende designer drugs, der kemisk set er nært beslægtet med det aktive stof i Khat-planten cathinon. Af andre beslægtede stoffer kan efedrin, methcathinone, mephedron og andre amphetaminer også nævnes. De forekommer som hvidt eller gulligt pulver, der typisk sniffes eller sluges som pulver, pakket ind i papir. De kan også forekomme som kapsler eller tabletter. Det forekommer også at stofferne injiceres, evt. blandet med andre centralstimulerende stoffer.

Indtag medfører blandt andet eufori, øget vågenhed, øget libido, nedsat appetit, tankemylder, rastløshed, store pupiller, irritabilitet. Brugeren kan opleve angst og depressive symptomer når stofvirkningen er aftaget. Dette kan føre til fornyet stofindtag for at undgå ”nedtur”

Phenethylaminer

Phenethylaminer er en gruppe af kemiske stoffer der indeholder phenethylamin i deres grundstruktur. De tilhører gruppen af centralstimulerende stoffer. Kendte eksempler på phenethylaminer er amfetamin, MDMA og adrenalin. Sælges både som pulver der sniffes og som tabletter. Phenethylamin strukturen indgår i naturligt forekommende signalstoffer som adrenalin såvel som i visse former for medicin.

Indtag som rusmiddel medfører blandt andet eufori, øget vågenhed, øget, energi, øget libido, nedsat appetit, tankemylder, rastløshed, irritabilitet, søvnløshed, store pupiller, mundtørhed, øget puls og blodtryk. Varighed af rusen afhænger af indtagelsesformen og det enkelte rusmiddel.

Opioider

Opioider er forbindelser, der kan binde sig til opioidreceptorerne i blandt andet centralnervesystemet.

Opioider virker smertestillende og kan forårsage eufori og sløret bevidsthed. De forårsager også kvalme og forstoppelse. Stærk hæmning af åndedrætsrefleksen er årsagen til at opioider forårsager overdosisdødsfald. Opioider er stærkt afhængighedsskabende. Der indtræder hurtigt tolerance over for rusvirkningen. Rusen er afhængig af stoffet og administrationsformen, og inddeles i en korterevarende af minutters varighed og en længerevarende af timers varighed. Efter kortere tids regelmæssig brug, indtræder abstinenser inden for timer efter sidste stofindtag.

Opioider opdeles i naturligt forekommende opiater der fremstilles af opiumsvalmer. Eksempler på opiater er morfin og heroin. De syntetiske opioider er ikke kemisk beslægtede med opiaterne, og flere af disse stoffer er meget potente. Eksempler på syntetiske opioider er metadon, fentanyl og buprenorphin. Heroin ryges, sniffes og injiceres. De øvrige opioider indtages ovevejende i tablet form. Til smertebehandling anvendes plastre med fentanyl. I misbrugssammenhænge forekommer det, at plastrene ryges.

Indolethylaminer (Tryptaminer)

Hallucinogene indolethylaminer også kaldet tryptaminer er en gruppe af både naturligt forekommende og syntetiske forbindelser som har egenskaber til fælles med blandt andet lysergsyrediethylamid (LSD). Forbindelserne virker primært ved at stimulere serotonin receptorer.

Hallucinogene tryptaminer indtages peroralt, ryges, sniffes og kan også injiceres. De forekommer som kapsler, tabletter, pulver eller væske imprægneret på slik eller små papirstykker. Absorptions tid og virkningstid er afhængig af mængde, administrationsvej og typen af hallucinogent tryptamin. Ved snifning og rygning ses ofte effekt efter sekunder til minutter, mens det kan tage timer før effekt indtræder ved peroralt indtag. Virkningstid varierer fra minutter til timer.

Indtag medfører blandt andet agitation, hyperaktivitet, forvirring, hallucinationer og uberegnelig opførsel samt let til udtalt bevidstheds påvirkning. Ruseffekten af hallucinogener afhænger af brugerens sindstilstand og af hvilke omgivelser, vedkommende befinder sig i. Alle sanseindtryk forstærkes, men de kan også forvrænges. Brugeren kan få en følelse af klarhed, da sanseindtrykkene fremstår tydeligere. Genstande i omgivelserne kan desuden forandre form eller farve. Endvidere ses store pupiller og øget puls og blodtryk.

Arylalkylamines

Arylalkylaminer er en stor gruppe kemiske forbindelser. Der er to hovedklasser af arylalkylaminer, inodylalkylaminerne som f.eks. tryptamin og phenylalkylaminerne som f.eks. amfetaminerne. Adskillige stoffer tilhører denne klasse. F.eks. MDMA (Ecstasy), methamfetamin og cathinon.

Planter og ekstrakter

Planter og ekstrakter er naturligt forekommende planter der indeholder psykoaktive stoffer. Stofferne kan tilhører velbeskrevne kemiske grupper med kendt effekt, men effekten kan også ukendt. Effekten, virkningsvarigheden samt risikoen ved indtag er uberegnelig.

Til gruppen hører f.eks. Psilocybinsvampe der er en fællesbetegnelse for næsten 200 forskellige psykedeliske svampearter, der blandt andet indeholder det aktive stof psilocybin. Til gruppen hører også ayahuasca der blandes af udtræk fra planter, der indeholder det hallucinerende stof DMT (Dimethyltryptamin) samt et stof der blokerer for virkningen af et enzym kaldet MAO (Mono Amin Oxidase).

Det virksomme stof i ayahuasca, DMT (dimethyltryptamin) er et kraftigt virkende hallucinogen. Virkningen er relativt kortvarig, hvis stoffet ryges eller sniffes, men forlænges betydeligt, når det drikkes sammen med en MAO-inhibitor, der forhindrer at stoffet nedbrydes i mavesækken, inden det optages i kroppen. Derved forlænges rusens varighed op til flere timer afhængigt af dosis.

Piperidines og pyrrolidines

Piperidin er en organisk ringformet forbindelse hvor hydrogen atomer omkring ringstrukturen kan substitueres med andre kemiske forbindelser, og dermed skabes nye kemiske stoffer med forskellig egenskaber.

Piperidiner indgår i såvel stimulerende, som dissociative og smertestillende stoffer.

Piperaziner

Piperaziner blev udviklet til medicinsk brug, men viste sig at have centralstimulerende egenskaber og blev derfor aldrig anvendt.

Effekten af Piperaziner er således sammenlignelig med amfetamin og kokain men med knap så stærk effekt. De sælges som piller, pulver og i kapsler. De spises almindeligvis men kan også sniffes, ryges og injiceres. De kan forekomme som væsker. Rusen medfører blandt andet eufori, øget vågenhed og energi samt nedsat appetit, søvnløshed, øget puls og blodtryk. Varighed af rusen afhænger af indtagelsesformen og det enkelte rusmiddel. Angives ofte om 6-8 timer. Der er rapporteret om dødsfald, kramper, hypertermi, og nyresvigt i forbindelse med misbrug.

Arylcyclohexylamines

Arylcyclohexylaminer er en organisk forbindelse hvor hydrogen atomer kan substitueres med andre kemiske forbindelser og dermed skabes nye kemiske stoffer med forskellig egenskaber.

Det antages af effekten af stofferne primært forårsages ved stimulering af en af glutamat receptorerne. Arylcyclohexylaminer forårsager overvejende dissociation, hallucinationer og anæstesi. Ketamin og PCP er arylcyclohexylaminer. PCP, der også kendes som Angledust, forekommer som både pulver, krystaller og piller. Findes også som olie og væske. Farven rangerer fra hvid til lys brun. PCP kan sniffes, spises og injiceres. Der er set eksempler på forbigående psykotiske tilstande som følge af misbrug af PCP.

7. Overvågning i Danmark og Europa

Sundhedsstyrelsen overvåger sammen med Rigspolitiet, Toldstyrelsen og de retskemiske afdelinger i København, Aarhus og Odense det aktuelle stofmarked i Danmark. Overvågningen bruges til at vurdere stoffernes farlighed, og til at advare om brugen når det viser sig at stofferne er forbundet med en særlig risiko. Sundhedsstyrelsen bruger viden til løbende at indstille nye stoffer til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.

Danske myndigheder indgår i et fælles europæisk samarbejde om overvågning og indberetninger af stofmarkedet i regi af det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA). Overvågningen har som formål at følge stofmarkedet for nye stoffer og mere "kendte" og etablerede stoffer, i forhold til at forebygge skader og dødelige forgiftninger ved brug af stofferne.

Udveksling af informationer på tværs af landegrænserne bidrager til en større viden om forandringer på stofscenen og samler informationer om skader forbundet med stofferne, og som myndighederne nationalt benytter til at risikovurdere stofferne blandt andet med henblik på regulering og lovgivning. 

Opdateret 31 MAJ 2024