xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Omsorg og nærvær
Buurtzorg-modellen

Kolding Kommune

Tættere på

Opdateret 10 JAN 2023

Beskrivelse

Kolding Kommune har i dette projekt arbejdet med at sætte den ældre borger i centrum ved at udvikle nye innovative metoder og processer, der forandrer og forenkler visitationsproces- og model for borger, visitation og udfører. Inden for rammerne af BUM-modellen vendes visitationsprocessen på hovedet. Kommunen har foretaget en ændring af organiseringen, som indebærer, at visitatorerne tilknyttes kommunens i alt 10 hjemmehjælpsgrupper. Hertil tilknyttes faste visitatorer til borgerne for at sikre borgerne færrest mulige rådgiverskift. Derudover er der afprøvet en model, hvor planlægger får uddelt visitationskompetence. Telefontiden blev desuden udvidet fra én time om dagen til hele arbejdsdagen og visitatorernes direkte numre blev udleveret til borgere og samarbejdspartnere, for at forenkle borgernes vej ind til rådgivningen i kommunen.

Erfaringer

  • Projektet har haft en positiv effekt på borgernes tilfredshed. For et år siden var 56% af borgerne tilfredse med den rådgivning, som de modtog af visitationen. I forbindelse med projektet er tallet steget til 90%. Øget tilgængelighed (telefontid og direkte nummer) og en fast rådgiver til borgerne, har været med til at øge borgerens tilfredshed.
  • Der er ikke tegn på, at tid eller udgifter ”skrider” – tværtimod kan det konstateres at en af det mest vidtgående prøvehandlinger (uddelegering af visitationskompetence til planlægger), har reduceret borgernes visiterede tid, da denne nu anvendes mere målrettet den enkeltes behov.
  • Erfaringer viser, at dokumentationen reduceres, når der uddelegeres visitationskompetence til planlæggere i driften.
  • Den nye rolle og arbejdsform for visitatorerne opleves som en stor forandring, der tager tid at vænne sig til. Bl.a. udtrykker visitatorerne, at det er en stor forandring at være tilknyttet faste borgere og medarbejdere i grupper.

 

Materialer fra projektet

Læs projektbeskrivelsen her

Gode råd

gode råd

  • Nye roller og arbejdsformer kan opleves som en stor forandring, der tager tid at vænne sig til, og tålmodighed er derfor vigtig i projektets første fase, for at kunne se projektets endelige resultat.
  • Et tættere samarbejde mellem visitation og hjemme-/sygepleje kan have betydning for kommunens samlede indsats for f.eks. borgere med mere komplekse problemstillinger. Der kan derfor være større positive effekter end først forudset.

Styrket omsorg og nærvær i ældreplejen

Gå tilbage til forsiden