xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Sønderborg Kommune forenkler dokumentationsarbejdet og dokumenterer hos borgeren

Som en del af kvalitet og forenkling mere nærvær hos borgeren har medarbejderne i 2 udvalgte pilotenheder, et plejecenter og et hjemme- og sygepleje distrikt været med til at påpege hvilke forenklinger de kunne se i det daglige arbejde.

Fem medarbejdere fra henholdsvis hjemme- og sygeplejen og plejecentre har påpeget indsatsområderne, forslået ændringer og deltaget i testen disse. Vi har arbejdet med forbedringsmodellen ved at arbejde med småskal afprøvninger og tests, ud fra modellen der er vist her.

 

 

Hør medarbejdernes erfaringer med at være en del af projektet kvalitet og forenkling i denne film.

På trods af at medarbejderne hver har en tablet i hjemme- og sygeplejen printer man kørelisten ud på papir og kører ud fra den. De oplevelser og målinger man har hos borgerne skriver man på papirlisten, små lapper eller på armen. Hvorefter man dokumenterer når man kommer ind i på kontoret lige før man går hjem. Der er derfor mange ting, som medarbejderne skal huske, der er stor risiko for at glemme og data kommer ikke tidstro ind i EOJ systemet.

Et indsatsområde i projektet r derfor at dokumentere mens man er hos borgerne. Der var i starten en del modstand og der var argumenter, som at man ikke havde tiden, at der ikke var netværk og at det gik ud over relationen med borgeren.

Er det netværket der driller – eller noget andet?

Alle medarbejdere har en device (bærbar pc, tablet eller telefon) som de kan tilgå kørelisten fra og dokumentere alt på borgeren fra. En af argumenterne mod at dokumentere ude var at der ikke var netværk mange steder. Derfor bad vi om en liste over de steder, hvor der ikke var netværk og kørte ud med en tablet med køreliste og en pc med køreliste. Det viste sig at der var netværk, men at udfordringen var at kørelisten enten ikke var hentet helt ind før man kørte ud, at pc’ en manglede en opdatering eller ikke var lukket korrekt ned før man kørt ud.

På baggrund af denne afprøvning udarbejdede pilotdeltagerne en instruks i korrekt lukning af pc og underviste deres kollegaer i dette. Desuden besluttede området at de skulle have en medarbejder, der kunne hjælpe kollegaerne ved opdateringerne og udfordringer med deres devices.

Da disse sten var fejet af vejen – sagde nogle medarbejdere at det gik ud over deres relation til borgerne, når de skulle dokumentere i hjemmet. Derfor ventede de til de kom ”hjem”.

Hvad siger borgerne – går det ud over relationen?

Denne udfordring tog projektet også op. Vi besluttede at spørge borgerne om hvad de mente om at der blev dokumenteret i hjemmet. Når de daglige ledere var på borgerbesøg supplerede de med et par spørgsmål til borgerne om, hvad de synes om at der blev skrevet på pc eller tablet mens medarbejderen var i hjemmet. Borgene gav alle udtryk for at de var glade for det, da medarbejderen ofte lige fortalte, hvad de skrev og det gjorde dem trygge. De medarbejdere der dokumenterer i hjemmet er glade for det. Som de siger så ”får de tømt hovedet” og de skal ikke gå og huske en hel masse til de kommer tilbage på kontoret.

Giver det også mening på plejecentrene?

På plejecentret har vi også arbejdet med at dokumentere mens man er hos borgerne, det er specielt ved registrering af værdier, tidlig opsporing og medicinadministration man kan spare papirskemaer og ekstra dokumentation. Her er det samme oplevelse at det er mindre belastende, da man ikke skal huske så mange ting.

Udbredelse af erfaringer

Erfaringerne fra pilotområderne er nu ved at blive spredt til de andre distrikter og plejecentre og det skal være mere reglen end undtagelsen at der bliver dokumenteret hos borgerne. Det højner patientsikkerheden at der bliver dokumenteret tidstro så medarbejderne husker hvad de skal dokumentere og registrere.

Opdateret 05 MAJ 2022