Hjælp til rygestop
Der er mange muligheder for at få hjælp til at holde op med at ryge. Sundhedsstyrelsen udarbejder materialer til borgere, der kan støtte arbejdet med rygestop.
Uanset hvor længe du har røget, så vil et rygestop gavne dit helbred.
Undersøgelser viser, at den mest effektive metode til at holde op med at ryge – og til at forblive røgfri – er en kombination af professionel rygestoprådgivning og rygestopmedicin. Hver for sig er rådgivning og rygestopmedicin dog også gode metoder.
Hvis du opsøger hjælp, enten i form af rådgivning, medicin eller begge dele, til dit rygestop, har du langt bedre chancer for at opnå et varigt rygestop, end hvis du prøver uden hjælp.
Opdateret 15 SEP 2023