Graviditet og stoffer

I den første del af graviditeten udvikles fosterets organer, og i den sidste del vokser og modnes fosterets organer til at kunne fungere. Derfor er det vigtigt at beskytte fosteret mod alle slags rusmidler gennem hele graviditeten.

Hvilke skader og hvor alvorlige skader, barnet kan få, afhænger af, hvilke stoffer moderen bruger, på hvilke tidspunkter af graviditeten, og hvor stort forbruget er og hvor længe det står på. Nogle skader er synlige ved fødslen, andre viser sig først under barnets udvikling og opvækst. Hvis moderen bruger flere rusmidler samtidig – fx både alkohol og stoffer – bliver risikoen for skader på barnet større.

Hash

Nogle undersøgelser af fostre udsat for hash har vist, at fosteret fik hæmmet dets vækst og udvikling, mens andre undersøgelser ikke finder dette. I forhold til langtidseffekten har undersøgelser vist milde kognitive og adfærdsmæssige problemer hos børn og unge. Der er ikke vist øget risiko for alvorlige misdannelser.

Det aktive stof THC i hashen er blevet stærkt forøget de senere år, hvorfor der er risiko for, at skadeeffekten på børnene kan vise sig fremover at blive mere alvorlige.

Benzodiazepiner

Undersøgelserne er få og resultaterne usikre. Der er muligvis øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt hos barnet. Der er ikke sikre holdepunkter for misdannelser. Et benzodiazepinforbrug sidst i graviditeten kan give barnet abstinenser efter fødslen. Undersøgelser af 3-årige børns sprogudvikling har ikke vist negativ indvirkning.

Centralstimulerende stoffer

Kokainbrug giver øget risiko for abort i den første del af graviditeten. Ved kokain og amfetaminbrug er der risiko for tidlig fødsel, og de nyfødte kan udvise tegn på stress og de kan have svært ved at sutte ved amning. Undersøgelser har vist langtidsvirkning med kognitive og adfærdsmæssige vanskeligheder hos børnene, men andre vanskelige forhold for børnene kan også spille ind her. Der er kun få undersøgelser af gravides forbrug af MDMA (ecstasy), men de tyder på langtidsvirkninger på børnene.

Opioider

Langvarig udsættelse af fosteret for heroin, metadon og buprenorfin giver øget risiko for nedsat vækst af barnet og det gælder både vægt, længde og hovedomkreds. Desuden er der øget risiko for tidlig fødsel og vuggedød, samt at barnet udvikler abstinenser efter fødslen. Viden om langtidseffekten er meget begrænset. En del undersøgelser har vist langtidsvirkning med kognitive og adfærdsmæssige vanskeligheder hos børnene. Studierne er små og der mangler sammenligning med kontrolgrupper.

Jeg har brugt stoffer efter undfangelsen – hvad gør jeg nu?

Det er afgørende at få stoppet stofbruget. Hvis du har brugt hash få gange i starten af graviditeten, før du vidste, at du var gravid, skal du nævne det for din læge eller jordemoder. Ved et større forbrug af hash eller andre stoffer anbefales det hurtigst muligt at få kontakt med det regionale familieambulatorium, som du kan blive henvist til eller du selv kan henvende dig. Kontakten kan også ske til egen læge eller den kommunale stofbehandlingsinstitution.

For nogle kvinder kan det være svært at stoppe med forbruget. Man kan være psykisk og fysisk tilvænnet og måske afhængig af et eller flere rusmidler. Ved et benzodiazepin- og/eller opioidforbrug er det fx meget vigtigt at blive forsvarligt abstinens- eller substitutionsbehandlet af hensyn til fosteret. Derfor er det vigtigt at få hjælp hurtigst muligt.