xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English
Menu

Spørgsmål og svar om maksimale ventetider

Spørgsmål og svar

1. Hvad kan grundene være til, at patienter ikke ønsker en tilbudt tid til udredning eller behandlíng for kræft, som er inden for de maksimale ventetider?

Der kan være flere grunde til, at patienter vælger at udskyde en tid til udredning eller behandling. Det kan fx være, at den enkelte har brug for mere betænkningstid, før der tages et endeligt valg om behandling. Det kan også være, at man ønsker at undersøge andre behandlingsmuligheder. Nogle kan prioritere andre livsaspekter, såsom familie, ferie, personlige mål mv.

2. Hvad kan grundene være til, at en læge vurderer, at opstart af udredning eller behandling skal vente længere tid, end reglerne om de maksimale ventetider som udgangspunkt siger?

De maksimale ventetider gælder ikke, hvis det fagligt vurderes, at en patient vil få større helbredsmæssig gavn af udredning eller behandling opstartet senere end de maksimale ventetider. Det kan fx være, at der skal foretages en afgørende undersøgelse før kræftbehandlingen kan opstartes, eller at patientens tilstand først skal stabiliseres ved behandling af en anden sygdom (måske på grund af dårligt hjerte).

Risikoen for kræft og andre sygdomme stiger med alderen. Med udviklingen i befolkningen, hvor flere lever længere end tidligere, må det derfor forventes, at det i flere tilfælde bliver vurderet, at hensyn til patientens helbredstilstand tilsiger, at udredning eller behandling bør ligge senere, end de maksimale ventetider foreskriver.

3. Hvad sker der, hvis jeg får en tid til udredning eller behandling, der er senere end de maksimale ventetider?

Hvis du er patient eller nær pårørende til en patient, som er omfattet af reglerne om maksimale ventetider, hvor personalet fortæller, at der først kan tilbydes en tid senere end de maksimale ventetider, har regionen en række forpligtelser. Regionen skal tilbyde at henvise dig videre til et andet hospital i Danmark eller udlandet, som kan starte udredningen eller behandlingen inden for de maksimale ventetider. Ved dette tilbud skal du også informeres om diverse udrednings- eller behandlingsmæssige forhold samt praktiske forhold, så du kan tage et informeret valg. Hvis du vælger at takke nej til viderehenvisning og beholde den oprindelige tid på sygehuset, som er senere end de maksimale ventetider, skal personalet informere dig om eventuelle helbredsmæssige konsekvenser ved, at udredningen eller behandlingen startes senere, end de maksimale ventetider.

Lægen skal dokumentere det ovenstående i din journal. Din journal kan du få adgang til ved at spørge personalet, eller du kan læse den på sundhed.dk. Få eventuelt personalet eller dine nærmeste pårørende til at hjælpe.

Hvis du oplever ikke at få disse tilbud kan du – eller dine pårørende – kontakte lederen af afdelingen eller sygehusets patientvejleder. Mere information kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

4. Kan regionerne indberette udfordringer på kræftområdet på andre måder end gennem overvågningen?

Regionerne registrerer løbende tal for, hvordan det går på kræftområdet, som indgår i en national monitorering af pakkeforløbene på kræftområdet, der bliver udgivet hvert kvartal af Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Desuden er der møder mindst hvert kvartal mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, hvor regionerne orienterer om udfordringer med kapacitet og ventetider på kræftområdet.

5. Hvor kan jeg læse om reglerne om de maksimale ventetider og tjekke, at de informationer jeg får om ventetider er korrekte?

Du kan læse om de maksimale ventetider på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, eller du kan spørge personalet på afdelingen, hvor du bliver udredt eller behandlet. Hvis du ikke synes, at du får den rette information på den måde, kan du kontakte en patientvejleder på sygehuset. Få eventuelt personalet eller dine nærmeste pårørende til at hjælpe. Personalet og patientvejlederen er forpligtet af loven til at oplyse korrekt om reglerne og ventetiderne.

6. Hvad sker der, hvis Sundhedsstyrelsen overtager handlepligten for en patients kræftbehandling? 

Hvis regionen ikke kan finde en tid til udredning eller behandling inden for den maksimale ventetid på et andet offentligt sygehus, på et privat sygehus eller i udlandet, kan handlepligten overdrages til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten giver sit samtykke til det. Herefter skal Sundhedsstyrelsen forsøge at finde en tid inden for den maksimale ventetid her i landet eller i udlandet.

En forudsætning for, at handlepligten kan overdrages til Sundhedsstyrelsen er, at regionen har afsøgt alle muligheder for den konkrete behandling i Danmark og i udlandet. Sundhedsstyrelsens afsøgning af muligheder vil derfor tage udgangspunkt i den afsøgning, regionen har foretaget. Sundhedsstyrelsen vil genbesøge de afsøgte muligheder med forespørgsel om muligheden for at de pågældende sygehuse kan starte behandlingen for den konkrete patient inden for den maksimale ventetid.

Kan Sundhedsstyrelsen heller ikke finde en tid inden for den maksimale ventetid, har patienten selv mulighed for, under visse betingelser, at finde en tid inden for den maksimale ventetid på et sygehus i Danmark eller udlandet.


Opdateret 17 JUN 2024