xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Arbejdsmiljø og kemikalier ved graviditet

Gravide anbefales at være særlig opmærksomme på, hvilke kemikalier de udsætter sig selv og det ufødte barn for, både hjemme og på arbejdspladsen.

Hvis du er gravid, anbefales det, at du bruger så lidt kosmetik, creme og parfume som muligt. Du bør også undlade at farve hår, at bruge produkter på spraydåse og at male.

Arbejdsmiljø

På arbejdspladsen er der særlige regler, der beskytter dig som gravid mod at blive udsat for påvirkninger, der belaster graviditeten og barnets udvikling i livmoderen.

Tal med din arbejdsgiver, hvis du har mistanke om forhold på din arbejdsplads, der er belastende for din graviditet. Det kan være ting som arbejdsstillinger, kemiske stoffer, smitterisiko eller arbejdstider. Din arbejdsgiver har pligt til at vurdere, om du, som gravid medarbejder, er udsat for påvirkninger, der kan indebære fare for graviditeten eller det ufødte barn. Hvis det er tilfældet, skal der foretages en konkret risikovurdering, der evt. kan føre til omplacering til andre opgaver eller fraværsmelding.

Du har pligt til at fortælle din arbejdsgiver om graviditeten senest 3 måneder før forventet fødsel, men det kan, af hensyn til din og dit barns sikkerhed og sundhed, være en god ide at fortælle din arbejdsgiver tidligt, at du er gravid.

Gravid? Kend kemien (Miljøstyrelsen)

Tips til gravide og ammende om kemikalier (Miljøstyrelsen)

Opdateret 22 SEP 2023